Udbudsordbog

Kontraktændringer: hvornår må en aftale laves om uden nyt udbud?

Kontraktændringer er ændringer i en offentlig kontrakt efter den er indgået — nye ydelser, ny pris, ny leverandør eller længere løbetid. Hovedreglen er, at væsentlige ændringer kræver et nyt udbud, fordi aftalen ellers reelt er en ny kontrakt, ingen andre fik lov at byde på. Udbudsloven rummer dog en række undtagelser med klare grænser.

Hvad gør en ændring væsentlig

En ændring er væsentlig, hvis den ville have ændret, hvem der bød, eller hvem der vandt. Havde de andre tilbudsgivere budt anderledes med de nye vilkår, er ændringen som udgangspunkt ulovlig.

Det samme gælder, hvis ændringen forrykker kontraktens økonomiske balance til leverandørens fordel, eller hvis den udvider omfanget betydeligt.

Det er derfor, en kontrakt sjældent bare kan forlænges. Har den en løbetid på fire år, er de fire år en del af det, alle bød på.

De lovlige veje udenom

Ændringsklausuler: stod muligheden klart og præcist i det oprindelige udbudsmateriale — fx en option på forlængelse eller en prisreguleringsmekanisme — kan den bruges uden nyt udbud. Det er den reneste vej, og derfor bør optioner skrives ind fra start.

Bagatelgrænsen: ændringer under tærskelværdien og samtidig under 10 procent af kontraktværdien for varer og tjenesteydelser — 15 procent for bygge- og anlægsarbejder — kan gennemføres uden videre. Er der lavet flere ændringer i samme kontrakt, skal værdien af dem lægges sammen, så grænsen ikke kan nås i små skridt.

Supplerende ydelser og uforudsete omstændigheder: hver af disse kan bære en ændring på op til 50 procent af den oprindelige kontraktværdi, men kun når betingelserne er opfyldt — fx at et leverandørskifte ville give væsentlige gener eller betydelige meromkostninger.

Hvad det betyder for dig som leverandør

Er du leverandøren, er en ulovlig ændring også dit problem. Bliver kontrakten erklæret uden virkning, mister du den — selvom det var ordregiveren, der foreslog ændringen.

Er du konkurrenten, er kontraktændringer et af de steder, hvor markedet reelt bliver lukket. Ser du en kontrakt vokse langt ud over det udbudte, er det en klagegrund.

Der er faktisk et spor at følge: bruger ordregiveren reglerne om supplerende ydelser eller uforudsete forhold, skal ændringen offentliggøres i EU-Tidende. Sammen med bekendtgørelserne om indgåede kontrakter og kontrakternes udløb kan du se, hvilke aftaler der vokser. En aftale, der bare bliver ved, er ofte den bedste indikator for en opgave, der burde have været i udbud igen.

Ofte stillede spørgsmål

Må en offentlig kontrakt forlænges?

Kun hvis forlængelsen stod som en option i det oprindelige udbudsmateriale, eller hvis den holder sig inden for en af undtagelserne. Ellers er den en ny kontrakt, der skal i udbud.

Hvor meget må en kontrakt vokse?

Under bagatelgrænsen: 10 procent for varer og tjenesteydelser, 15 procent for bygge og anlæg — og samtidig under tærskelværdien. Supplerende ydelser og uforudsete forhold kan hver bære op til 50 procent, men kun på skrappe betingelser.

Kan leverandøren skiftes ud undervejs?

Ja, hvis det sker som følge af en omstrukturering — fusion, opkøb eller overdragelse — og den nye leverandør opfylder de oprindelige egnethedskrav.

Hvad kan jeg gøre, hvis en kontrakt bliver ændret ulovligt?

Du kan klage til Klagenævnet for Udbud. En ulovlig væsentlig ændring behandles som en kontrakt indgået uden udbud.

Find de udbud der passer til jer

mineudbud.dk samler alle danske og EU-udbud ét sted og sender kun de relevante på mail — inkl. de kommunale beslutninger, der aldrig bliver et formelt udbud. Gratis at søge.

Opret profil — 14 dages Pro gratis

Kilder: Udbudsloven (retsinformation.dk) · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen — vejledning om udbudsreglerne · Indholdet er senest holdt op mod kilderne 30. juli 2026. Reglerne kan ændre sig — tjek altid den gældende tekst i en konkret sag.

Læs også: Direkte tildeling: når opgaven aldrig kommer i udbud · Klagenævnet for Udbud: hvornår det kan betale sig at klage