Direkte tildeling: når opgaven aldrig kommer i udbud

Under tærskelværdien er der ikke pligt til EU-udbud. Myndigheden skal stadig handle økonomisk forsvarligt og må ikke forskelsbehandle, men den kan i vidt omfang købe direkte — og det er dér, langt de fleste direkte tildelinger sker.

Over tærskelværdien kræver det en konkret undtagelse: at kun én leverandør kan levere af tekniske eller kunstneriske grunde, at der er tale om uforudsete hastetilfælde, eller at et tidligere udbud ikke gav egnede tilbud.

Undtagelserne fortolkes snævert. At det er hurtigere, billigere eller nemmere at fortsætte med den nuværende leverandør er ikke en gyldig grund — heller ikke når alle er enige om, at han gør det godt.

En myndighed, der vil tildele direkte over tærskelværdien, kan offentliggøre en bekendtgørelse med begrundelsen inden kontrakten indgås. Gør den det og venter den fastsatte periode, kan kontrakten ikke bagefter erklæres uden virkning.

For dig som leverandør er den bekendtgørelse et vindue. Det er den eneste anledning, du får til at gøre indsigelse, før aftalen er en realitet.

De bekendtgørelser drukner nemt, fordi de ikke ligner et udbud man kan byde på. Men de er værd at læse netop dér, hvor du selv kunne have leveret.

De fleste direkte tildelinger annonceres ikke. Til gengæld bliver beslutningen om at købe næsten altid behandlet et sted — i et udvalg, i en bevillingssag, i en orientering til byrådet.

Står der i et referat, at forvaltningen indstiller at forlænge en aftale eller indkøbe en løsning hos en bestemt leverandør, er det dér, du skal reagere. Ikke når kontrakten er skrevet under.

Det er også den bedste anledning til at gøre opmærksom på, at der findes alternativer. Mange direkte tildelinger sker ikke i ond tro, men fordi indkøberen ikke vidste, at der var andre der kunne.