Udbud for VVS og ventilation: offentlige opgaver i hele Danmark

• Ventilation i skoler og institutioner — nye anlæg, udskiftning og rensning. Ringsted har fx bevilget penge til skimmelsanering af et ventilationsanlæg, og Svendborg har haft en delvis udskiftning af ventilationsanlægget i SG Huset på dagsordenen.
• Service på ventilationsanlæg — eftersyn, filterskift og reparation som flerårig aftale. Syddansk Universitet har fx udbudt filtre til sine ventilationsanlæg.
• Varmeanlæg og varmepumper — udskiftning af gas- og oliefyr, radiatorer og varmepumper i kommunale ejendomme. Stevns har fx haft anskaffelse af varmepumper til kommunens ejendomme på dagsordenen.
• Fjernvarmeunits — installation hos kunderne, når et område går over til fjernvarme. Køberen er her fjernvarmeselskabet.
• Vand og afløb — nye vandinstallationer, rørarbejde og toiletter. Horsens har fx haft renovering af vandinstallationerne i en badmintonhal på dagsordenen, og Næstved har behandlet handicaptoiletter og bedre adgang i syv kommunale bygninger.
• CTS-anlæg — det centrale styresystem, der styrer varme og ventilation i en bygning. Ofte en del af en energirenovering.

De fleste kommuner køber de små og mellemstore VVS-opgaver gennem en rammeaftale: én aftale over 2-4 år med et eller flere VVS-firmaer, som så får de løbende opgaver i kommunens bygninger. Aftalen er ofte delt i delaftaler, så VVS og ventilation kan have hver sin.

Er I ikke med på aftalen, får I ikke opgaverne, før den bliver genudbudt. Et eksempel: Fredensborg Kommune orienterede i oktober 2026 sit udvalg om et udbud af håndværkerydelser fra 2027 i syv fag, blandt andet VVS og ventilation. Den slags står i referatet, før udbuddet bliver offentliggjort.

Når en kommune renoverer en skole eller bygger nyt, er VVS og ventilation en del af byggeriet. Hvordan I kommer med, afhænger af entrepriseformen:

• Fagentreprise: kommunen udbyder hvert fag for sig. I byder direkte på VVS-delen og har kommunen som kunde.
• Hovedentreprise eller totalentreprise: én entreprenør vinder hele byggeriet og vælger selv sine underleverandører. Her er det entreprenøren, I skal give tilbud til. Se, hvem der vinder de store byggesager i jeres område, og tag kontakten tidligt.

Mange områder går i disse år fra gas og olie til fjernvarme eller varmepumper. Det giver to slags opgaver for VVS-firmaer: installation af fjernvarmeunits hos kunderne, som fjernvarmeselskabet køber, og udskiftning af varmeanlæg i kommunens egne bygninger.

Fjernvarmeselskaberne bruger ofte et dynamisk indkøbssystem: I bliver optaget én gang og kan derefter byde på de konkrete opgaver, så længe systemet kører. Forsyning Helsingør Varme har fx et dynamisk indkøbssystem for installation af fjernvarmeunits. Se åbne systemer under dynamiske aftaler.

De store fjernvarmeprojekter skal godkendes af kommunen, så de står i referaterne, før selskabet går i gang. Middelfart har fx behandlet et projektforslag om fjernvarme til Båring og Asperup, og Vallensbæk et projektforslag om 4. etape af udbygningen af fjernvarmenettet.

1. Hav papirerne klar. Autorisation, kvalitetsledelsessystem, forsikring og 3-5 referencer fra lignende opgaver. Det er det, udbudsmaterialet næsten altid beder om.

2. Byd på den del, der passer jer. VVS, ventilation og service er ofte hver sin delaftale. Vælg dem, der matcher jeres folk og jeres område.

3. Tjek beløbsgrænserne. Under EU-tærsklen gælder tilbudsloven. Fra 300.000 kr. til 3 mio. kr. henter kommunen typisk underhåndsbud fra to eller tre firmaer, den selv vælger. De bliver ikke annonceret, så gør jer kendt hos kommunens ejendomsafdeling.

4. Læs referaterne. Når et udvalg bevilger penge til ventilation eller nye varmeanlæg, ved I, hvad der kommer. Se udløbende kontrakter og kommunale referater.