Entrepriseformer: totalentreprise, hovedentreprise og fagentreprise

Totalentreprise: én kontrakt dækker både rådgivning, projektering og byggeri. Bygherren får én ansvarlig part, og totalentreprenøren vælger selv sine rådgivere og underentreprenører.

Hovedentreprise: bygherrens egne rådgivere tegner projektet, og én hovedentreprenør udfører alle fag. Hovedentreprenøren sætter typisk de enkelte fag ud til underentreprenører.

Fagentreprise: hvert fag udbydes for sig og får sin egen kontrakt med bygherren, som selv koordinerer — eller lader en byggeleder gøre det.

Storentreprise er en mellemting: flere fag samles i nogle få større pakker, fx råhus og aptering.

Fagentrepriser er den mest direkte vej ind for et mindre firma: man byder på sit eget fag og kontraherer direkte med kommunen eller boligselskabet.

I hoved- og totalentrepriser er vejen ind typisk som underentreprenør. Så er det ikke bygherren, men entreprenøren, der vælger — og den aftale indgås ofte, efter udbuddet er vundet. Det kan betale sig at holde øje med, hvem der vinder de store entrepriser i ens område.

Kravene til økonomi, referencer og sikkerhedsstillelse vokser med kontrakten. En fagentreprise på et skoletag har helt andre krav end en totalentreprise på en hel skole.

Entrepriseformen står i udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet — ofte allerede i titlen ('Fagentreprise: tagdækning').

Den bliver ofte besluttet tidligere: når en kommune eller et boligselskab godkender et byggeprojekt, står entrepriseformen typisk i sagen til udvalget. Det er et tidligt signal om, hvorvidt der bliver noget at byde på for netop dit fag.