Udbud for jord, kloak og nedrivning: kommuner og forsyninger samlet

Forsyningsselskaberne står for de fleste kloakudbud. Det er spildevandsselskaberne, som kommunerne typisk ejer, og de køber separatkloakering (hvor regnvand og spildevand skilles i to rør), afskærende ledninger, pumpestationer og regnvandsbassiner. I efteråret 2026 udbød fx Hedensted Spildevand afskærende spildevandsledninger, AquaDjurs pumpestationer og Fors Spildevand Holbæk kloakering af Kastrup Strand i etaper.

Forsyningerne køber også drift: TV-inspektion af ledninger, spuling, slamsugning, tømning af septiktanke og små akutte gravearbejder. Det udbydes typisk som rammeaftaler — en aftale over flere år, hvor de konkrete opgaver bestilles løbende.

Kommunerne køber byggemodning af nye boligområder og erhvervsgrunde, nedrivning af egne bygninger og skybrudsprojekter i byerne. Staten er også køber: Vejdirektoratet har et dynamisk indkøbssystem for nedrivning af ejendomme, og Banedanmark udbyder drift og vedligehold af afvandingsanlæg langs banerne.

Kommunen bestemmer i spildevandsplanen, hvilke områder der skal kloakeres eller separatkloakeres, og hvor der skal være bassiner. Hver gang planen ændres, vedtager byrådet et tillæg — og det står i referatet. Thisted Kommune vedtog fx i efteråret 2026 et tillæg med placeringen af tre kommende bassiner, og Slagelse Kommunes klimaudvalg behandlede separatkloakering af flere områder i Korsør og Slagelse.

Selve arbejdet udbyder forsyningen bagefter, ofte måneder eller år senere. Ser I tillægget, kan I planlægge mandskab og maskiner og gøre jer kendt hos forsyningen, før udbuddet kommer.

Beslutter kommunen, at ejendomme i det åbne land skal have bedre rensning af spildevand, er det ofte den enkelte grundejer, der skal bestille arbejdet. Så er det ikke et udbud, men et lokalt marked for autoriserede kloakmestre i området.

Jord- og kloakarbejde er bygge og anlæg, så under EU-tærsklen gælder tilbudsloven:

• Under 300.000 kr. ekskl. moms må bygherren nøjes med at spørge én virksomhed.
• Op til 3 mio. kr. kan opgaven gå som underhåndsbud — bygherren spørger nogle få virksomheder direkte uden at annoncere.
• Over 3 mio. kr. skal opgaven som udgangspunkt i licitation.
• Over 40.313.840 kr. (EU-tærsklen for bygge og anlæg 2026-2027) skal opgaven i EU-udbud og står også på TED.

Mange ledningsarbejder, stikledninger og mindre byggemodninger ligger under 3 mio. kr. De bliver aldrig annonceret, så vejen ind er at være kendt i forsyningens anlægsafdeling og i kommunens tekniske forvaltning — og at se beslutningen i referatet, før tilbuddene bliver indhentet. Nogle forsyninger annoncerer dog også mindre opgaver som en åben tilbudsindhentning på udbud.dk.

• Kloakautorisation fra Sikkerhedsstyrelsen, hvis opgaven omfatter kloakarbejde. Den bliver næsten altid efterspurgt.
• Graveforespørgsel i LER (Ledningsejerregistret), før I graver, så I kender placeringen af kabler og rør i jorden.
• Kvalitetssikring (KS) — dokumentation for, at arbejdet er udført rigtigt, fx tæthedsprøvning og TV-inspektion af nye ledninger. Udbudsmaterialet siger, hvad der skal afleveres.
• Sikkerhed på pladsen — plan for afspærring af udgravninger, arbejde nær trafik og tunge maskiner. Mange bygherrer kræver desuden ID-kort for alle på pladsen.
• Miljøsanering ved nedrivning — kortlægning af asbest, PCB og andre problemstoffer og en plan for sortering af affaldet. Asbestarbejde kræver uddannede medarbejdere.
• Sikkerhedsstillelse — ved større entrepriser efter AB 18 skal I stille en garanti fra bank eller forsikring. Tal med jeres bank i god tid.

1. Følg spildevandsplanen. Tillæg om separatkloakering og bassiner er den tidligste melding om kommende kloakudbud i jeres område.

2. Byd på drift og rammeaftaler. TV-inspektion, spuling og små gravearbejder giver fast arbejde i flere år og gør jer kendt hos forsyningen.

3. Bliv spurgt ved underhåndsbud. Præsentér jer for forsyningens anlægsafdeling og kommunens tekniske forvaltning med fag, område og referencer. Skriv til dem, når I ser en relevant beslutning i referatet.

4. Søg optagelse i de dynamiske indkøbssystemer. Ved et dynamisk indkøbssystem kvalificerer I jer én gang og kan derefter byde på hver opgave. Se de åbne på dynamiske aftaler.