Udbud for vej og belægning: asfalt, cykelstier og fortove

Kommunerne er vejmyndighed for kommunevejene og køber det meste af det daglige vejarbejde: asfalt og slidlag (det øverste lag asfalt, der slides), fortove, kantsten, cykelstier, bump og hævede flader ved skoler.

Vejdirektoratet har statsvejene og motorvejene. De store anlægsprojekter — fx udbygningen af rute 15 mellem Ringkøbing og Herning — udbydes i etaper, mens vedligeholdet i stigende grad går gennem dynamiske indkøbssystemer for asfalt, autoværn, afmærkning og brolægning.

Forsyningerne køber også vejarbejde: når der er lagt nye kloak-, vand- eller fjernvarmerør, skal vejen bagefter lægges tilbage med ny belægning. Det sker enten i samme entreprise som ledningsarbejdet eller i samarbejde med kommunen.

De fleste kommuner har en plan for vejvedligehold, og hvert år vedtager det tekniske udvalg, hvilke veje der får nyt slidlag, og hvor mange penge der er sat af. Mange udbyder derefter asfaltarbejdet for et eller flere år ad gangen — Stevns Kommune behandlede fx i efteråret 2026 et udbud af asfaltarbejde fra august 2027.

Det samme gælder anlæg: cykelstier, trafiksikkerhed ved skoler og klimatilpasning af veje vedtages i udvalg og byråd, før de projekteres og udbydes. Vejle Kommune behandlede fx i efteråret 2026 en pakke med 36 trafiksikkerhedstiltag på skoleveje og cykelstier for 2027-2028. Ser I beslutningen, ved I, hvad der kommer, og hvornår I skal have folk og maskiner klar.

Vejarbejde er bygge og anlæg, så under EU-tærsklen gælder tilbudsloven:

• Under 300.000 kr. ekskl. moms må bygherren nøjes med at spørge én virksomhed.
• Op til 3 mio. kr. kan opgaven gå som underhåndsbud — bygherren spørger nogle få virksomheder direkte uden at annoncere.
• Over 3 mio. kr. skal opgaven som udgangspunkt i licitation.
• Over 40.313.840 kr. (EU-tærsklen for bygge og anlæg 2026-2027) skal opgaven i EU-udbud og står også på TED.

En kort cykelsti, et par bump eller en ny belægning på en skolevej ligger ofte under 3 mio. kr. og bliver aldrig annonceret. Her er vejen ind at være kendt i kommunens vejafdeling og at se beslutningen i referatet, før tilbuddene bliver indhentet.

• Afmærkning af vejarbejde — en plan for skilte, afspærring og trafikafvikling, og kurser i arbejde på vej for de ansvarlige.
• Graveforespørgsel i LER (Ledningsejerregistret), før I graver, og tilladelse fra vejmyndigheden, når I arbejder i vejarealet.
• Kvalitetssikring (KS) — dokumentation for materialer, lagtykkelse og komprimering. Ved asfalt tager bygherren ofte prøver af den udlagte belægning.
• Sikkerhed — arbejde tæt på trafik kræver synligt arbejdstøj, sikre arbejdszoner og en plan for tunge maskiner.
• Referencer på lignende opgaver — mange vejudbud vurderer erfaring med samme type arbejde, fx asfalt på trafikerede veje eller cykelstier i byen.
• Sikkerhedsstillelse — ved større entrepriser efter AB 18 skal I stille en garanti fra bank eller forsikring.

1. Følg vejbudgettet. Når udvalget vedtager årets asfaltliste og anlægsprojekter, ved I, hvilke opgaver der kommer i jeres område.

2. Byd på delaftaler. Store asfaltudbud deles ofte i delaftaler efter område eller type arbejde. Vælg dem, der passer til jeres udstyr og geografi.

3. Søg optagelse hos Vejdirektoratet. De dynamiske indkøbssystemer for asfalt, autoværn og afmærkning tager imod nye virksomheder, så længe de kører. Se de åbne på dynamiske aftaler.

4. Hold øje med kontraktudløb. Rammeaftaler om asfalt og vejvedligehold genudbydes med faste mellemrum. Se dem på kontraktudløb.