Hovedentreprise: hvad det er, og hvordan du kommer med

Bygherren — fx en kommune, en region eller et boligselskab — får først en arkitekt eller ingeniør til at tegne projektet og beskrive arbejdet. Derefter udbydes hele udførelsen som én samlet opgave.

Den vindende hovedentreprenør har ansvaret for, at alle fag bliver udført efter projektet, til tiden og i den rigtige rækkefølge. Hovedentreprenøren kan selv udføre nogle fag og sætte resten ud til underentreprenører.

Bygherren har én modpart under byggeriet. Til gengæld bærer bygherren selv ansvaret for, at projektet er rigtigt tegnet — det er netop forskellen til en totalentreprise.

Hovedentreprise: én entreprenør udfører alle fag efter bygherrens projekt.

Totalentreprise: én entreprenør står både for projekteringen og udførelsen. Bygherren beskriver kun, hvad der skal bygges, ikke hvordan.

Fagentreprise: hvert fag får sin egen kontrakt direkte med bygherren, som selv koordinerer — eller lader en byggeleder gøre det.

Storentreprise er en mellemting, hvor flere fag samles i nogle få pakker, fx råhus og aptering.

De fleste mindre håndværksfirmaer kommer med i en hovedentreprise som underentreprenør. Det er hovedentreprenøren — ikke kommunen — der vælger underentreprenørerne, og aftalen indgås tit, efter hovedentreprisen er vundet.

Det betyder, at den vigtige oplysning er, hvem der vinder. Tildelinger af store byggerier bliver offentliggjort, og en henvendelse til den vindende entreprenør kort efter kan give en plads på holdet.

Hovedentreprisen bliver ofte besluttet længe før udbuddet: når et udvalg godkender en ombygning af en skole eller et plejecenter, står entrepriseformen tit i sagen. Det giver tid til at finde ud af, hvilke entreprenører der typisk byder i området.

Vil du byde selv, kræver en hovedentreprise normalt økonomi, referencer og sikkerhedsstillelse, der passer til hele byggeriet. Et konsortium med andre firmaer kan være en vej, hvis I hver især er for små.

Offentlige bygherrer bruger typisk AB 18 til hovedentrepriser. Udbudsmaterialet skriver, hvilke vilkår der gælder, og om der er fravigelser fra AB 18 — fx om dagbod, sikkerhedsstillelse og betalingsplan.

Er værdien under EU's tærskelværdi for bygge- og anlægsopgaver, følger udbuddet typisk tilbudsloven; over den gælder udbudsloven.