Konsortium: byd sammen med andre — og undgå fælderne

Fordi tilbuddet afgives i fællesskab, betragtes hver enkelt deltager som tilbudsgiver. Derfor skal alle aflevere deres eget ESPD og deres egen dokumentation for, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene.

Til gengæld må I lægge tallene sammen, når egnetheden vurderes. Omsætning, referencer og teknisk kapacitet ses samlet for konsortiet — det er hele pointen med at gå sammen.

I skal udpege en fælles befuldmægtiget, som ordregiveren kan kommunikere med. Det er praktisk, men ændrer ikke på, at aftalen indgås med jer alle.

Ordregivere kræver næsten altid solidarisk hæftelse. Det betyder, at hver deltager hæfter for HELE kontrakten — ikke kun for sin egen del af arbejdet.

Går en af de andre konkurs midt i opgaven, kan ordregiveren kræve, at I andre løser resten. Det er en reel risiko, og den bør stå i jeres interne konsortieaftale: hvem gør hvad, hvem betaler hvad, og hvad sker der hvis en falder fra.

Skriv den aftale FØR I byder. Det er langt sværere at forhandle fordelingen, når kontrakten er vundet og arbejdet skal i gang.

Går to virksomheder sammen, som hver for sig kunne have løst opgaven, kan konsortiet være et ulovligt konkurrencebegrænsende samarbejde. I har jo aftalt ikke at konkurrere mod hinanden.

Tommelfingerreglen: et konsortium er som udgangspunkt i orden, når deltagerne ikke hver for sig kunne have afgivet et selvstændigt tilbud — fordi de mangler kapacitet, fagområder eller geografisk dækning.

Kan I hver for sig, men vil hellere dele risikoen, er I i et gråzoneområde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet vejledning netop om det, og i tvivlstilfælde er det en af de få situationer, hvor det er pengene værd at få en jurist til at se på det inden.