Udbudsordbog
Hvornår skal noget i udbud?
Udbudspligt er den pligt, offentlige købere har til at konkurrenceudsætte deres indkøb. Over EU's tærskelværdier skal opgaven i EU-udbud efter udbudsloven. Under tærsklerne gælder lempeligere regler: bygge- og anlægsarbejder følger tilbudsloven, og øvrige indkøb skal blot handles på markedsvilkår — ofte ved at indhente et par tilbud direkte.
Over tærsklen: EU-udbud
Rammer et indkøb EU's tærskelværdi, er der fuld udbudspligt: opgaven skal annonceres som EU-udbud, følge udbudslovens procedurer og kan ikke bare aftales med en kendt leverandør. Tærsklerne er forskellige for varer/tjenesteydelser og for bygge- og anlægsarbejder — sidstnævnte ligger markant højere.
Værdien opgøres for hele kontraktens løbetid, og en opgave må ikke deles kunstigt op for at komme under tærsklen.
Under tærsklen: lempeligere, men ikke frit
Bygge- og anlægsarbejder under tærsklen følger tilbudsloven — licitation eller underhåndsbud, alt efter størrelse.
Vare- og tjenesteydelseskøb under tærsklen skal købes på markedsmæssige vilkår. Har kontrakten klar grænseoverskridende interesse, gælder der krav om annoncering; ellers kan køberen typisk nøjes med at indhente tilbud fra nogle få leverandører eller dokumentere, at prisen er markedsmæssig.
For leverandøren betyder det: de små indkøb annonceres sjældent — beslutningen om dem kan i stedet ofte læses i kommunens dagsordener og referater, før tilbuddene indhentes.
Hvem har udbudspligt?
Staten, regionerne, kommunerne og offentligretlige organer — fx almene boligselskaber og en række offentligt ejede selskaber. Private virksomheder har ingen udbudspligt, medmindre opgaven er offentligt støttet på en måde, der udløser reglerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal noget i udbud?
Når en offentlig købers kontrakt rammer EU's tærskelværdi, skal opgaven i EU-udbud. Bygge- og anlægsarbejder under tærsklen skal i licitation efter tilbudsloven ved større beløb. De mindste indkøb kan klares ved at indhente tilbud direkte — men altid på markedsmæssige vilkår.
Hvornår skal en opgave i EU-udbud?
Når kontraktens samlede værdi over hele løbetiden når EU's tærskelværdi for den pågældende type indkøb. Tærsklerne reguleres hvert andet år — se de aktuelle satser i vores tærskelværdi-guide.
Må en kommune købe uden udbud?
Ja, under tærsklerne — hvis indkøbet sker på markedsmæssige vilkår, og kontrakten ikke har klar grænseoverskridende interesse. Det er derfor, mange små opgaver aldrig annonceres.
Hvad sker der, hvis udbudspligten ikke overholdes?
En ulovlig direkte tildeling kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, som kan erklære kontrakten uden virkning og pålægge økonomiske sanktioner. For leverandører betyder det, at en tildeling uden om reglerne kan angribes.
Må opgaven deles op for at komme under tærsklen?
Nej. Værdien af sammenhængende indkøb skal lægges sammen, og en kunstig opdeling for at omgå udbudspligten er ulovlig.
Find de udbud der passer til jer
mineudbud.dk samler alle danske og EU-udbud ét sted og sender kun de relevante på mail — inkl. de kommunale beslutninger, der aldrig bliver et formelt udbud. Gratis at søge.
Opret profil — 14 dages Pro gratisKilder: Udbudsloven (retsinformation.dk) · Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen — vejledning om udbudsreglerne · Indholdet er senest holdt op mod kilderne 31. august 2026. Reglerne kan ændre sig — tjek altid den gældende tekst i en konkret sag.
Læs også: Tilbudsloven: reglerne for byggeopgaver under EU-tærsklen · Klagenævnet for Udbud: hvornår det kan betale sig at klage