Udbud fra TED (EU) · Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Anskaffelse og installering af sæder i Fast Rescue Boats
- Ordregiver
- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Se alle udbud fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse →
- Offentliggjort
- 11. sep. 2026
- Sted
- Region Syddanmark
- Fagkategori
- Transportudstyr og transporthjælpemidler(CPV 34930000) · Alle udbud for køretøjer & materiel
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗
Om opgaven
FMI har efter modtagelse og ibrugtagning af ni (9) FRB-både (Fast Rescue Boats) af typen Marathon fra VIKING Life-Saving Equipment A/S, CVR-nr. 15 01 62 13 (herefter "Leverandøren"), konstateret, at sædernes udformning i væsentlig grad begrænser besætningens evne til at opretholde den fysiske parathed og den koncentration, der er påkrævet for forsvarlig betjening af fartøjerne som FRB'er. Sædernes placering og udformning medfører endvidere, at brugerne ikke har tilstrækkeligt udsyn fra fartøjets styreposition under sejlads, hvilket udgør en operativ begrænsning, der forhindrer forsvarlig anvendelse af fartøjerne til det tilsigtede formål.
Vis hele beskrivelsen ↓
Det er på den baggrund nødvendigt at foretage udskiftning af de to (2) sæder nærmest styrepulten på hver af de ni (9) Marathon-både. Et skifte af leverandør vurderes at ville medføre uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse, idet sædeudskiftningen forudsætter indgående kendskab til fartøjernes specifikke konstruktion og de tekniske installationer, herunder grænseflader mellem sæder, monteringsløsninger og fartøjets konstruktion. Leverandøren har som oprindelig leverandør kendskab til fartøjernes konstruktion og de leverede installationer.
Et leverandørskifte vil derfor kræve en selvstændig teknisk afklaring af disse forhold og indebære risiko for uklar ansvarsplacering for ændringerne og de berørte installationer. FMI har derfor indledt forhandlinger med Leverandøren om udskiftning af de pågældende sæder med i alt atten (18) nye sæder af mærket ULLMAN, inklusive montering. Sædeudskiftningen udgør en supplerende leverance fra den oprindelige leverandør, idet den oprindelige kontrakt er afsluttet, og der er tale om en delvis fornyelse af installationer på de leverede fartøjer. FMI agter derfor at indgå kontrakt med Leverandøren om anskaffelse af de omhandlede sæder.
Kontrakten vil ikke blive indgået før udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter offentliggørelsen af denne bekendtgørelse.
Yderligere oplysninger: FMI ønsker at indgå aftale med VIKING Life-Saving Equipment A/S om udskiftning af to (2) sæder på hver af de ni (9) Marathon-både leveret i henhold til den oprindelige kontrakt. Der er på nuværende tidspunkt ikke tildelt en endelig aftale om anskaffelse af sæderne til Leverandøren. Værdien angivet i nærværende bekendtgørelse er den estimerede værdi af anskaffelsen og er ikke udtryk for anskaffelsens endelige værdi, ligesom FMI ikke herved har forpligtet sig til at foretage anskaffelser svarende til denne værdi.
Datoen angivet i denne bekendtgørelse vedrørende "dato for beslutning om valg af vinder" er datoen for beslutning om at forhandle direkte med Leverandøren og ikke datoen for aftalens indgåelse.
Omfatter (CPV-koder): Møbler.
Varighed: 2 måneder.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget køretøjer & materiel, med nærmeste frist først.
- udbud.dkDanmarks Tekniske Universitet - DTU· Frist: 28. okt. 2026· 2 mio. kr
Parkeringssystem
Udstyr til parkeringspladsregulering
- udbud.dkSorø Kommune· Frist: 28. okt. 2026
Udbud af to (2) rabatklippere til Sorø Kommune
Tilbehør til traktorer
- udbud.dkAalborg kommune· Frist: 29. okt. 2026· 50,4 mio. kr
Genudbud på El biler til Senior og Rehabilitering i Aalborg Kommune
Transportudstyr og transporthjælpemidler
- udbud.dkEsbjerg Kommune· Frist: 29. okt. 2026· 2 mio. kr
Udbud - Gummihjulslæsser til Esbjerg Kommune
Maskiner til minedrift, stenbrydning samt bygge- og anlæg
- udbud.dkFællesindkøb Midt· Frist: 2. nov. 2026
El-biller til Hedensted Kommune (GENUDBUD)
Transportudstyr og transporthjælpemidler
- udbud.dkRenovest A/S· Frist: 5. nov. 2026· 2 mio. kr
EU-udbud: Løbende indkøb af affaldsbeholdere og reservedele
Affaldscontainere og -spande
Flere udbud