Udbud fra udbud.dk · Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation

El- og Smedearbejde til Forsvarets sejlende enheder

Frist: 30. nov. 2026 (om 28 dage)

Ordregiver
Danish Ministry of Defence Acquisition and Logistics Organisation Se alle udbud fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse →
Tilbudsfrist
30. nov. 2026
Offentliggjort
3. nov. 2026
Anslået værdi
125 mio. kr ekskl. moms
Sted
Region Sjælland
Fagkategori
Installationstjenester (undtagen programmel)(CPV 51000000)
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Aftalerne vedrører henholdsvis el- og smedearbejde på Forsvarets sejlende enheder, samt sejlende enheder drevet af Forsvaret. Den omfatter løbende modifikation og reparation ombord på skibene. Denne type arbejde skal foregå hurtigt og effektivt, så skibenes beredskab påvirkes mindst muligt. Som følge heraf har forsvaret brug for assistance af eksterne firmaer til mekanisk og hhv. el-teknisk og smedearbejde, som skal kunne igangsættes med kort varsel, når behovet opstår. En del af arbejdet vil foregå i samarbejde med andre typer håndværkere, eksempelvis malere, isolatører, stilladsarbejdere og kranførere. Rammeaftalen er opdelt i fire delaftaler.

Vis hele beskrivelsen ↓

El-arbejde Øst El-arbejde Vest Smede-arbejde Øst Smede-arbejde Vest For Øst delaftalerne vil arbejdet fortrinsvist ske med udgangspunkt på Flådestation Korsør. Arbejdet kan dog også ske andre steder i Danmark, eller i udlandet. For Vest-delaftalerne vil arbejdet fortrinsvist ske med udgangspunkt på Flådestation Korsør. Arbejdet kan dog også ske andre steder i Danmark, eller i udlandet.

Delaftaler (4):

  • •El-arbejde Øst: El-arbejder med udgangspunkt på Flådestation Korsør.
  • •El-arbejde Vest: El-arbejder med udgangspunkt på Flådestation Korsør.
  • •Smede-arbejde Øst: Smede-arbejder med udgangspunkt på Flådestation Korsør.
  • •Smede-arbejde Vest: El-arbejder med udgangspunkt på Flådestation Korsør.

Yderligere oplysninger: Det skal understreges, at de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137 derimod ikke finder anvendelse i udbuddet, uagtet at teksten i udbudsbekendtgørelsen (som er systemgenereret) eventuelt måtte antyde dette. Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. Aftalen er ikke opdelt i yderligere delaftaler, da en yderligere opdeling af aftalen vil eliminere de stordriftsfordele, der kan opnås ved én aftale. Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr.

833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). FMI forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold.

Vedrørende CSR: Ved afgivelse af et tilbud skal tilbudsgiver indgive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner. FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade tilbudsgiver berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt egenerklæring. FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal egenerklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder.

FMI forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet dertil, at anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets krav. Det bemærkes, at uanset formuleringen af udbudsmaterialets krav om at fremsende oplysninger, erklæringer og dokumentation, f.eks. vedrørende beskrivelse af de tilbudte ydelser, er FMI ikke afskåret fra at indhente supplerende oplysninger m.v. efter udbudslovens § 159, stk. 5, i henhold til § 159, stk. 6. Før tildeling af aftalen kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele aftalen, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155.

Rammeaftalens anslåede værdi er 120.000.000 DKK, mens rammeaftalens maksimale værdi er 360.000.000 DKK. Forskellen i de angivne beløb er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi, jf. nedenfor. Den anslåede værdi er således udtryk for FMI’s mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens den maksimale værdi udtrykker det maksimale træk på rammeaftalen i dens løbetid. Usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi skyldes navnlig usikkerhed om Forsvarets operative behov i rammeaftalens løbetid, herunder særligt hvad angår specifikke indsættelser i missionsområder, som ikke kan forudsiges præcist for hele rammeaftalens løbetid.

Skiftende operative behov i forhold til den nuværende situation kan således medføre et væsentlig større forbrug på aftalen, end hvad der konkret forventes i øjeblikket.

Omfatter (CPV-koder): Reparations- og vedligeholdelsestjenester, Smedearbejder.

Tildeling: Pris 60 %, Teknisk Erfaring 25 %, Logistik 15 %.

Se udbudsmaterialet.

Varighed: 4 år, forventet start 18. januar 2027.

Krav til tilbudsgiver:

Ikke anvendt.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i samme fagkategori, med nærmeste frist først.

Flere udbud