Udbud fra TED (EU) · Lemvig Kommune
Indkøb af forsikringer til Lemvig Kommune
Frist: 2. nov. 2026 (om 6 dage)
- Ordregiver
- Lemvig Kommune Se alle udbud fra Lemvig Kommune →
- Tilbudsfrist
- 2. nov. 2026
- Offentliggjort
- 7. okt. 2026
- Anslået værdi
- 12,5 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Lemvig Kommune
- Fagkategori
- Forsikringstjenester(CPV 66510000) · Alle udbud for finans og forsikring
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗
Om opgaven
Udbuddet omfatter skadeforsikringer for Lemvig Kommune, en kommune i Region Midtjylland med cirka 19.722 indbyggere.
Vis hele beskrivelsen ↓
Kommunen varetager de sædvanlige kommunale opgaver, herunder drift af skoler, dagtilbud, plejehjem og øvrige sociale institutioner, administration, tekniske anlæg samt fritids- og kulturtilbud.Udbuddet er opdelt i 9 delaftaler, som tilbudsgiver kan byde på enkeltvis, flere ad gangen eller samlet:Bygnings- og løsøreforsikringArbejdsskadeforsikring (katastrofedækning), med option på lovpligtig arbejdsskadeKollektiv ulykkesforsikringErhvervs- og produktansvarsforsikring, inkl. ansvar for plejeanbragte børn og professionelt ansvar for kommunal rådgivningDirektions- og bestyrelsesansvarsforsikringSøfartøjerRejseforsikringMotorkøretøjsforsikringPatientansvarsforsikring (option)Ordregivers bygningsmasse omfatter 123 forsikringssteder, herunder skoler, plejehjem og øvrige kommunale institutioner, med en samlet løsøresum på cirka DKK 385.000.000.Kontrakterne indgås for en fast periode på 3 år fra 1. januar 2027 til og med 31. december 2029, med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år.
Tildeling sker pr. delaftale efter tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet", hvor pris vægter 60 % og dækningsomfang (kvalitet) vægter 40 %.
Delaftaler (9):
- •Delaftale 01 - Bygning og løsøre: Delaftale 1 omfatter forsikring af Lemvig Kommunes bygninger og løsøre, herunder meromkostningsforsikring, forsikring af kommunens borgmesterkæde samt kommunens kunstsamling på cirka 254 registrerede kunstværker (jf. Bilag B – Kunstliste).
- •Delaftale 02 - Arbejdsskade (Katastrofe): Delaftale 2 omfatter katastrofedækning under arbejdsskadeforsikringen for Lemvig Kommunes ansatte og frivillige, samt en separat frivillig arbejdsskadeforsikring for frivillig indsats uden for foreningsregi. Der er option på fuld lovpligtig arbejdsskadeforsikring inkl. voldsskadeforsikring som alternativ til katastrofedækningen.
- •Delaftale 03 - Kollektiv ulykke: Delaftale 3 omfatter kollektiv ulykkesforsikring for Lemvig Kommunes kommunalbestyrelse (19 personer) ved ulykker sket under udførelsen af hvervet, herunder transport til og fra samt rejser for kommunalbestyrelsen, med dækning af varigt mén, dødsfald og tandskade.
- •Delaftale 04 - Erhvervs- og produktansvar: Delaftale 4 omfatter erhvervs- og produktansvarsforsikring for Lemvig Kommune, herunder ansvar for plejeanbragte børn, professionelt ansvar (kommunal rådgivning og tilsyn) samt ansvarsforsikring for frivillig indsats uden for foreningsregi.
- •Delaftale 05 - Direktions- og bestyrelsesansvar: Delaftale 5 omfatter direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring for personer udpeget af Lemvig Kommune til bestyrelses- eller ledelsesposter i selskaber, udvalg, nævn og lignende, dækkende erstatningsansvar for formuetab i forbindelse med det udpegede hverv.
- •Delaftale 06 - Søfartøj: Delaftale 6 omfatter kasko- og ansvarsforsikring for Lemvig Kommunes fartøj "Vigen", som anvendes til vedligeholdelse af bøjer, bugsering og isbrydning i indre danske farvande.
- •Delaftale 07 - Rejse: Delaftale 7 omfatter rejseforsikring for alle, der rejser i Lemvig Kommunes interesse - herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, ansatte og inviterede gæster - samt meddækning af Harboøre Skoles specialklasse på studieture, gældende i hele verden ekskl. Danmark.
- •Delaftale 08 - Motor: Delaftale 8 omfatter motorkøretøjsforsikring for Lemvig Kommunes cirka 180 registrerede og uregistrerede køretøjer og arbejdsmaskiner, herunder personbiler, varebiler, lastbiler, anhængere, traktorer, arbejdsmaskiner og knallerter, med ansvars- og brandforsikring samt option på kasko.
- •Delaftale 09 - Patientansvar (Option): Delaftale 9 er en option på patientansvarsforsikring, der skal dække skader som påføres Lemvig Kommunes patienter ved undersøgelse og behandling i forbindelse med kommunale sundhedsydelser. Optionen prissættes særskilt og indgår ikke i den evaluerede pris.
Omfatter (CPV-koder): Motorkøretøjsforsikring, Skades- eller tabsforsikring, Tingskadeforsikring, Ansvarsforsikringstjenester, Ansvarsforsikring for motorkøretøjer, Forsikringstjenester mod erhvervsansvar, Ulykkesforsikring.
Tildeling: Pris 60 %, Kvalitet 40 %.
Den evaluerede årspræmie for delaftalen, jf. tilbudslisten, tillagt eventuel procentsats for tilbudt opsigelsesniveau (Klausul A, B eller C). Optioner og alternative selvrisici indgår ikke i den evaluerede pris
Opfyldelsen af konkurrencekravene (K) i kravspecifikationen, herunder tilbudte summer, selvrisici og udvidelser samt eventuelle begrænsninger og undtagelser. Der evalueres på en absolut pointskala fra 1-10, hvor 10 point gives for bedst mulig opfyldelse af kriteriet, og 1 point gives for helt utilstrækkelig opfyldelse.
Forventet start 1. januar 2027.
Forlængelse: Aftalen kan forlænges i op til yderligere 2 år efter udløbet af den faste 3-årige periode (1. januar 2027 til 31. december 2029), med forlængelse i 1 eller 2 år ad gangen, hvorved den samlede aftaleperiode kan udgøre op til 5 år. Forlængelse sker på uændrede priser og vilkår, jf. udbudsbetingelserne.
Optioner: Optioner prissættes særskilt i tilbudslisten og indgår ikke i den evaluerede pris, jf. udbudsbetingelsernes afsnit om tildelingskriterium og evaluering.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget finans og forsikring, med nærmeste frist først.
- udbud.dkSilkeborg Boligselskab· Frist: 27. okt. 2026· 6,3 mio. kr
Silkeborg Boligselskab - indkøb af forsikringer
Forsikringstjenester
- udbud.dkNord Energi A.M.B.A.· Frist: 27. okt. 2026· 10,4 mio. kr
Nord Energi A.M.B.A. - Forsikringsudbud
Finansielle tjenester og forsikringstjenester
- udbud.dkSorø Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 8 mio. kr
Udbud af daglige bankforretninger og kapitalforvaltning
Bank- og investeringstjenesteydelser
- udbud.dkAars Boligforening· Frist: 30. okt. 2026· 5,1 mio. kr
Aars Boligforening - Forsikringsudbud
Finansielle tjenester og forsikringstjenester
- udbud.dkI/S AffaldPlus· Frist: 30. okt. 2026· 28,3 mio. kr
I/S AffaldPlus - Forsikringsudbud
Finansielle tjenester og forsikringstjenester
- TED (EU)Vejle Kommune· Frist: 2. nov. 2026· 51,7 mio. kr
Vejle Kommune – Indkøb af forsikringer
Skades- eller tabsforsikring
Flere udbud