Udbud fra udbud.dk · Aarhus Kommune
Madrasser til forebyggelse af vævsskade ved liggende stilling
Frist: 30. okt. 2026 (om 3 dage)
- Ordregiver
- Aarhus Kommune Se alle udbud fra Aarhus Kommune →
- Tilbudsfrist
- 30. okt. 2026
- Offentliggjort
- 30. sep. 2026
- Anslået værdi
- 18,3 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Region Midtjylland
- Fagkategori
- Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje(CPV 33000000) · Alle udbud for medico & medicinsk udstyr
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Udbuddet omfatter madrasser til forebyggelse af vævsskade ved liggende stilling herunder tilbehør og reservedele. Udbuddet er opdelt i følgende delaftaler: •Trykfordelende skummadrasser •Tryksårsforebyggende kombinationsmadrasser skum og luft med mulighed for pumpe •Tryksårsforebyggende luftmadrasser, dynamisk luft med mulighed for skånsomt luftskifte
Delaftaler (3):
- •Delaftale 1: Aftale om levering af trykfordelende skummadrasser: Målgruppen er borgere med lav til middel risiko for udvikling af tryksår eller med eksisterende tryksår, herunder borgere der: •Kan ændre stilling selv eller med begrænset hjælp. •Har behov for forebyggelse af tryksår. •Har eksisterende tryksår i kategori 1-2. •Har behov for trykfordeling ved ophold i seng. •Har et relativt stabilt funktionsniveau, uden behov for avanceret trykaflastning. •Har et stabilt plejebehov.
Vis hele beskrivelsen ↓
- •Delaftale 2: Aftale om levering af tryksårsforebyggende kombinations-madrasser skum og luft med mulighed for pumpe: Målgruppen er borgere med middel risiko for udvikling af tryksår eller med eksisterende tryksår, hvor en skummadras ikke er tilstrækkelig, herunder borgere der: •Kun i begrænset omfang kan ændre stilling selv eller har behov for hjælp til stillingsskift. •Har behov for forebyggelse af tryksår. •Har eksisterende tryksår op til kategori 3. •Opholder sig i seng en stor del af døgnet, men er ikke permanent sengeliggende. •Har et svingende eller faldende funktionsniveau, så der kan være brug for at kunne tilslutte en pumpe •Har et plejebehov, der kan ændre sig over tid.
- •Delaftale 3: Aftale om levering af tryksårsforebyggende luftmadrasser, dynamisk luft med mulighed for skånsomt luftskifte: Målgruppen er borgere med høj til meget høj risiko for udvikling af tryksår, eller borgere med eksiste-rende tryksår, hvor statisk trykaflastning ikke er tilstrækkelig der: •Har begrænset eller ingen evne til selv at ændre stilling. •Har behov for omfattende forebyggelse eller behandling af tryksår. •Har eksisterende tryksår i kategori 2-4 eller er i høj risiko for udvikling heraf. •Er sengeliggende i størstedelen af døgnet. •Har et væsentligt nedsat funktionsniveau eller er helt eller næsten helt immobile. •Har komplekse plejebehov.
Yderligere oplysninger: Aarhus Kommune er forpligtet til at udelukke en tilbudsgiver, der er omfattet af den obligatoriske udelukkelsesgrund i udbudslovens § 134a. Aarhus Kommune er desuden forpligtet til at udelukke en tilbudsgiver, der er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135 136, hvis ikke tilbudsgiveren kan dokumentere sin pålidelighed i henhold til udbudslovens § 138. Tilbudsgiver skal i ESPD’et i Comdia angive, hvorvidt tilbudsgiver er omfattet af en obligatorisk udelukkelsesgrund iht. udbudslovens §§ 135 136.
Aarhus Kommune vil, i forbindelse med tildeling af rammeaftalen, indhente dokumentation for pålidelighed af de oplysninger, der fremgår af ESPD fra den tilbudsgiver, som Aarhus Kommune forventer at indgå rammeaftale med. Den tilbudsgiver, som Aarhus Kommune forventer at indgå rammeaftale med, skal fremsende dokumentation for ESPD indenfor en passende frist, der meddeles af Aarhus Kommune. I det omfang dokumentationen omfatter en serviceattest, accepteres denne, såfremt den er maksimum 6 måneder gammel. Der gøres opmærksom på, at der kan forventes op til 2 ugers behandlingstid ved udstedelse af serviceattester.
Såfremt tilbuddet er afgivet fra virksomheder, der er udenlandske og hjemmehørende i EU, indhentes der dokumentation i henhold til ECertis. Hvis tilbudsgivers land ikke har angivet oplysninger om dokumentation i ECertis, anvendes fremgangsmåden i udbudslovens § 153. Som dokumentation for, at virksomheden og dennes eventuelle underleverandører og støttende enheder ikke er omfattet af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014, artikel 5k, litra a-c (indsat ved forordning nr. 2022/576 af 8. april 2022 og ændret ved forordning nr. 2023/427 af 25. februar 2023) indhentes underskrevet Tro- og loveerklæring vedrørende russisk etablering og ejerskab.
Med hensyn til dokumentation for økonomisk og finansiel formåen skal følgende fremlægges som endelig dokumentation, når Aarhus Kommune anmoder herom: Tilbudsgivers årsregnskaber eller uddrag heraf, for de seneste 2 disponible årsregnskaber, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtigt i det land, hvor tilbudsgiver er etableret. Tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Aarhus Kommune vurderer passende, hvis tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Aarhus Kommune forlanger.
Kravene til dokumentation for pålidelighed af de oplysninger, der er afgivet i ESPD gælder ligeledes konsortiedeltagere samt enheder, hvis formåen tilbudsgiver baserer sig på. For tilbud afgivet af konsortier gælder at konsortiedeltagerne afgiver tilbud i fællesskab og hæfter solidarisk og direkte i forhold til Aarhus Kommune. I forbindelse med indhentning af dokumentation for oplysninger afgivet i ESPD, vil konsortiedeltagerne skulle udfylde og underskrive en konsortieerklæring fremsendt af Aarhus kommune, hvori konsortiets sammensætning samt hæftelse bekræftes.
Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske formåen, hæfter tilbudsgiver og de pågældende enheder solidarisk og direkte i forhold til Aarhus Kommune. I forbindelse med indhentning af dokumentation for oplysninger afgivet i ESPD, vil den enkelte enhed, hvis formåen tilbudsgiver baserer sig på, skulle udfylde og underskrive en erklæring fremsendt af Aarhus kommune om, at enheden stiller sine ressourcer til rådighed i forbindelse med opgaven.
Aarhus Kommune forventer ikke, at de respektive delaftalers omsætning i den maksimale aftaleperiode på 4 år vil overstige følgende beløb, som er udtryk for delaftalernes respektive, maksimale værdier: Delaftale 1: 6.271.200 danske kr. ekskl. moms., delaftale 2: 10.010.000 danske kr. ekskl. moms. og delaftale 3: 7.451.600 danske kr. ekskl. moms. Disse maksimale værdier er udtryk for den anslåede værdi i den maksimale aftaleperiode på 4 år tillagt en usikkerhedsmargin på 30 %. Det skyldes at det er uvist, hvor mange borgere, der reelt har behov for madrasser til fore-byggelse af vævsskade ved liggende stilling. Ligeledes er der usikkerhed ift. demografisk udvikling.
De selvejende institutioner Plejehjemmet Sct. Olaf, Hjulbjergvej 58, 8270 Højbjerg, CVR-nr. 27776817 er omfattet af nærværende udbud.
Omfatter (CPV-koder): Diverse medicinske apparater og produkter, Hjælpemidler til handicappede, Hjælpemidler til ældre, Medicinske hjælpemidler.
Tildeling: Kvalitet 70 %, Pris 30 %.
I forhold til underkriteriet ”Kvalitet”, skal der samlet set opnås minimum 5 point inden underkriteriets vægtning, afgivet på en skala fra 0-10, for at tilbuddet kan tages i betragtning som konditionsmæssigt. Underkriteriet kvalitet vil blive vurderet på baggrund af en afprøvning af de indleverede vareprøver.
Tilbudsgiver skal ved besvarelse af underkriteriet Pris udfylde Bilag 3A Kravspecifikation og tilbudsliste delaftale 1.
Tilbudsgiver skal ved besvarelsen af underkriteriet Pris udfylde Bilag 3B Kravsspecifikation og tilbudsliste delaftale 2
Tilbudsgiver skal ved besvarelsen af underkriteriet Pris udfylde Bilag 3C Kravspecifikation og tilbudsliste delaftale 3.
Varighed: 2 år, forventet start 1. april 2027.
Optioner: Aarhus Kommune kan forlænge Aftalen i op til 12 måneder à 2 omgange på uændrede vilkår eller på ændrede vilkår, men som aftales mellem parterne og som samlet set er økonomisk gunstige for Aarhus Kommune.
Krav til tilbudsgiver:
Tilbudsgiver skal angive nøgletal for de seneste 2 disponible årsregnskaber. Aarhus Kommune accepterer kun tilbud fra tilbudsgivere, som i hvert af de seneste 2 disponible årsregnskaber: • Har en positiv egenkapital • Har en soliditetsgrad på minimum 15 %
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget medico & medicinsk udstyr, med nærmeste frist først.
- udbud.dkEgedal Kommune· Frist: 27. okt. 2026· 4 mio. kr
Udbud af kaldeanlæg til Plejecentre i Egedal Kommune
Patientovervågningssystem
- TED (EU)Aarhus Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 18,3 mio. kr
Madrasser til forebyggelse af vævsskade ved liggende stilling
Medicinsk udstyr, lægemidler og produkter til personlig pleje
- udbud.dkRegion Midtjylland· Frist: 30. okt. 2026· 530 mio. kr
Anæstesi og Intensiv 2025
Anæstesi og genoplivning
- udbud.dkSyddjurs Kommune - Stab og Økonomi· Frist: 2. nov. 2026· 23 mio. kr
EU-udbud vedrørende indkøb og levering af babyudstyr til Jysk Fællesindkøb
Produkter til spædbarnspleje
- udbud.dkRegion Midtjylland· Frist: 2. nov. 2026· 95 mio. kr
Udbud af glasscannere (WSI) til patologi
Medicinsk udstyr
- udbud.dkAalborg kommune· Frist: 3. nov. 2026· 5,8 mio. kr
Genudbud: EU-udbud vedrørende levering af Babyudstyr til Aalborg og Brønderslev Kommune
Produkter til spædbarnspleje
Flere udbud