Udbud fra udbud.dk · Gentofte Kommune
Nedrivning og miljøsanering af Sankt Lukas Vej 7A-7C - Hovedentreprise
Frist: 2. nov. 2026 (om 7 dage)
- Ordregiver
- Gentofte Kommune Se alle udbud fra Gentofte Kommune →
- Tilbudsfrist
- 2. nov. 2026
- Offentliggjort
- 5. okt. 2026
- Anslået værdi
- 3,5 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Gentofte Kommune
- Fagkategori
- Nedrivningsarbejde(CPV 45111100) · Alle udbud for jord, kloak og nedrivning
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Gentofte Kommune udbyder som hovedentreprise nedrivning og miljøsanering af den eksisterende bebyggelse på Sankt Lukas Vej 7A-7C, matr.nr. 8li, Gentofte. Nedrivningen klargør grunden til opførelsen af Ny Lindely Plejehjem, som udbydes som totalentreprise i et selvstændigt udbud (TED 607791-2026). Grunden overdrages til totalentreprenøren ved afleveringen. Nedrivningen omfatter ca. 1.980 m² bygningsareal inkl. kælder fordelt på tre adresser, Sankt Lukas Vej 7A, 7B og 7C, samt tilhørende befæstede arealer, fundamenter, terrændæk, installationer og ledningsanlæg.
Vis hele beskrivelsen ↓
Entreprisen omfatter miljøsanering forud for nedrivningen, herunder fjernelse og bortskaffelse af asbest, PCB, bly og øvrige miljøfarlige stoffer, samt selektiv nedrivning med sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. De gule mursten fra bebyggelsen skal nedtages, afrenses, dokumenteres og opbevares i depot med henblik på genbrug i nybyggeriet. Det tilstødende plejehjem på Sankt Lukas Vej 9A er i fuld drift under hele nedrivningen, og der forventes sideløbende byggeaktivitet på nabomatriklen. Arbejdet skal udføres på en arealmæssigt begrænset byggeplads med delt adgangsvej, begrænsning af støj, støv og vibrationer og koordinering med naboprojektet.
Udbuddet omfatter desuden optioner på en midlertidig alternativ vejadgang og nedrivning af en mellemgang mellem Lindely Plejecenter og Sankt Lukas Stiftelsens bygning.
Yderligere oplysninger: Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via Gentofte Kommunes elektroniske udbudssystem Dalux. Spørgsmål, der modtages senest den 16. oktober 2026 kl. 12.00, besvares senest den 23. oktober 2026. Spørgsmål, der modtages senere, besvares, medmindre spørgsmålets karakter gør det umuligt at besvare det senest 6 dage før ansøgningsfristen. Spørgsmål i tilbudsfasen, der modtages senest den 4. december 2026, besvares senest den 11. december 2026. Spørgsmål og svar offentliggøres anonymiseret i Dalux. Ansøgning og tilbud skal afgives på dansk, og kontrakten indgås på dansk. Spørgsmål skal formuleres på dansk og stilles via Dalux.
Ansøger udelukkes fra deltagelse, hvis ansøger er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135 og 136 eller den frivillige udelukkelsesgrund i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2. Ansøgere, der er omfattet af en af disse udelukkelsesgrunde, kan komme i betragtning ved at dokumentere pålidelighed efter udbudslovens § 138 (self-cleaning). Dokumentation for oplysninger afgivet i ESPD'et: Inden meddelelsen om prækvalifikation anmoder Gentofte Kommune de ansøgere, der påtænkes prækvalificeret, om at dokumentere oplysningerne i ESPD'et, jf. udbudslovens § 151, stk. 2.
Dokumentationen skal fremsendes via Dalux senest 5 arbejdsdage efter anmodningen og omfatter: økonomisk og finansiel formåen via offentligt tilgængelige registre (f.eks. www.virk.dk) eller det seneste godkendte årsregnskab; teknisk og faglig formåen på baggrund af de vedlagte referencer; samt serviceattest, der højst må være 6 måneder gammel regnet fra ansøgningsfristen, eller tilsvarende dokumentation fra hjemlandet for, at ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3, og § 137, stk. 1, nr. 2. Kravene gælder tilsvarende for hver konsortiedeltager og hver støttende enhed.
Fremsendes dokumentationen ikke rettidigt, eller viser den, at ansøger ikke opfylder mindstekravene eller er omfattet af en udelukkelsesgrund, prækvalificeres den næstbedst egnede ansøger. Ansøger skal indgive et ESPD som foreløbigt bevis for de forhold, der er nævnt i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1–3. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver deltager samt en konsortieerklæring. Baserer ansøger sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af disse enheder samt en støtteerklæring. Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 120 kalenderdage fra tilbudsfristen.
Udvælgelse af ansøgere: Gentofte Kommune prækvalificerer 5 ansøgere efter udvælgelseskriterierne i denne bekendtgørelse. Opfylder færre end fem ansøgere mindstekravene, opfordres samtlige egnede ansøgere til at afgive tilbud. Hver ansøger kan kun indgive én ansøgning om prækvalifikation. Udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer, som forbyder tildeling af kontrakter til russiske og russisk kontrollerede virksomheder m.v. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Ansøger skal vedlægge en underskrevet erklæring herom (bilag 04.2.6).
Gentofte Kommune kan anmode om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre oplysninger efter udbudslovens § 159, stk. 5. For yderligere oplysninger henvises til udbudsbetingelserne.
Omfatter (CPV-koder): Diverse specialiseret konstruktionsarbejde, Nedrivning, terrænregulering og rydning af byggeplads, Vejarbejder, Bygge- og anlægsarbejder.
Tildeling: Pris 60 %, Miljøsanering, affaldshåndtering, byggeplads og bemanding 40 %.
Evalueringsteknisk pris, der omfatter tilbudslistens arbejder og variable ydelser. Optionerne NE09 og NE10 skal prissættes, men indgår ikke i den evalueringstekniske pris. Prisen vurderes efter modellen "Laveste pris plus 50 procent". Der henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 12 og bilag 01.4.
Angår miljøsanering, affaldshåndtering, byggeplads og bemanding. Der henvises til udbudsbetingelsernes punkt 12 for nærmere beskrivelse af tildelingskriteriet.
Forventet start 1. september 2027.
Optioner: Option NE09 Alternativ vejadgang: etablering af midlertidig vejforbindelse mellem Bernstorffsvej og Sankt Lukas Vej samt midlertidigt parkeringsareal, drift og vedligehold i op til 36 måneder samt reetablering. Driften kan strække sig ud over nedrivningens afslutning, forventet frem til 2030. Option NE10 Nedrivning af mellemgang mellem Lindely Plejecenter og Sankt Lukas Stiftelsens bygning, herunder omlægning af installationer og nye dør- og vinduespartier i de blotlagte gavle. Optionerne prissættes, men indgår ikke i den evalueringstekniske pris. Udnyttelsen afhænger af aftaler med ejeren af de berørte arealer og af finansiering.
Ordregiver har ret, men ikke pligt, til at udnytte optionerne, samlet eller hver for sig, ved kontraktindgåelsen eller inden for de frister, der fremgår af entreprisekontrakten.
Krav til tilbudsgiver:
Ansøger skal som minimum have en nettoomsætning på 5.000.000 DKK, en egenkapital på 500.000 DKK og en soliditetsgrad på 10 % i det seneste offentliggjorte årsregnskab. Hvis ansøger ikke opfylder et eller flere af mindstekravene, henledes opmærksomheden på muligheden for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen på andre enheders økonomiske og finansielle formåen. Nøgletallene skal ikke oplyses i ansøgningen, idet ansøger i ESPD, Del IV, pkt. α, erklærer at opfylde mindstekravene.
Ansøger skal med højst tre referencer tilsammen dokumentere erfaring med samtlige nedenstående forhold a)–c). Hvert forhold skal være dokumenteret ved mindst én reference: a. Nedrivning af bygninger med et samlet bygningsareal på mindst 1.500 m² eller en entreprisesum på mindst 1,5 mio. kr. ekskl. moms. b. Miljøsanering forud for nedrivning, herunder fjernelse og bortskaffelse af asbest, PCB og/eller bly udført af certificeret personale. c. Nedrivning i tæt bebygget område og/eller nedrivning i umiddelbar tilknytning til bygninger, der er i fortsat drift. Samme reference kan dokumentere flere af forholdene.
Opfylder ansøger ikke et eller flere krav, henledes opmærksomheden på muligheden for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen på andre virksomheders tekniske og faglige formåen. Referencerne må på ansøgningstidspunktet ikke være ældre end 5 år fra projektets afleveringsdato, og projekterne skal være (del)afleveret iht. AB 18 § 45. Der henvises i øvrigt til udbudsbetingelsernes pkt. 6.2.
Gentofte Kommune vil prækvalificere fem ansøgere. Opfylder færre end fem ansøgere mindstekravene, opfordres samtlige egnede ansøgere til at afgive tilbud. Hvis flere end fem ansøgere opfylder mindstekravene, udvælges de fem bedst egnede på grundlag af de vedlagte referencer.
Udvælgelsen sker som en samlet vurdering af referencernes relevans i forhold til den udbudte entreprise, hvor der lægges særlig vægt på, i hvilket omfang referencerne viser erfaring med: a) Totalnedrivning af bygninger af tilsvarende art og omfang, inkl. forudgående miljøsanering af asbest, PCB og bly udført af certificeret personale. b) Nedrivning i umiddelbar tilknytning til bygninger i drift og/eller på en arealmæssigt begrænset byggeplads, herunder håndtering af støj-, støv- og vibrationsgener over for naboer og brugere. c) Selektiv nedrivning og genanvendelse, herunder dokumenteret sortering og klargøring af materialer, f.eks. mursten, til genbrug.
Ansøger kan vedlægge i alt tre referencer inkl. referencerne til opfyldelse af mindstekravene; der ses alene på de tre første. Vedrører en reference en igangværende opgave, indgår det i bedømmelsen, hvor langt opgaven er. Referencer fra en støttende virksomhed efter udbudslovens § 144 tillægges kun vægt, hvis og i det omfang ansøger har afleveret færre end tre referencer. For hver reference bør angives: 1) bygherrens navn og kontaktperson, 2) kort beskrivelse af projektet, 3) projekt-/entreprisesum ekskl. moms, 4) udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er afsluttet, og 5) ansøgers roller og opgaver i projektet.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget jord, kloak og nedrivning, med nærmeste frist først.
- udbud.dkBanedanmark· Frist: 30. okt. 2026· 640 mio. kr
Drift og vedligeholdelse af afvandings- og geotekniske anlæg
Dræningsarbejder
- udbud.dkAquaDjurs A/S· Frist: 2. nov. 2026· 37 mio. kr
Udbud af pumpestationer (centraliseringsprojekt) for AquaDjurs A/S
Opførelse af pumpestationer
- udbud.dkARGO Affaldsenergi A/S· Frist: 2. nov. 2026· 16,5 mio. kr
Slamsugning (bil + mandskab – 2 personer) til Roskilde Kraftvarmeværk
Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og miljøbeskyttelse
- udbud.dkVANDCENTER SYD A/S· Frist: 2. nov. 2026
Udbud på regnvandsprojekt ved Brorenden, Otterup
Anlægsarbejde: regnvandsbassiner
- udbud.dkProvas - Haderslev Spildevand A/S· Frist: 3. nov. 2026· 10,4 mio. kr
Offentligt udbud af rammeaftale om tømning af bundfældnings- og samletanke for Provas-Haderslev Spildevand A/S
Tømning af sivebrønde eller septiktanke
- udbud.dkVandmiljø Randers A/S· Frist: 5. nov. 2026· 24 mio. kr
Offentligt EU-udbud vedrørende TV-inspektion for Vandmiljø Randers A/S
Rensning af kloakledninger
Flere udbud