Udbud fra udbud.dk · Vejen Kommune
Offentligt udbud vedrørende behandling og afsætning af affaldsfraktioner for Vejen Kommune
Frist: 13. nov. 2026 (om 17 dage)
- Ordregiver
- Vejen Kommune Se alle udbud fra Vejen Kommune →
- Tilbudsfrist
- 13. nov. 2026
- Offentliggjort
- 15. okt. 2026
- Sted
- Region Syddanmark
- Fagkategori
- Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og miljøbeskyttelse(CPV 90000000) · Alle udbud for affald & renovation
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Vejen Kommune udbyder behandling og afsætning af affaldsfraktioner fra dens genbrugspladser. Udbuddet er opdelt i selvstændige delkontrakter. Ordregiver indgår delkontrakt med én leverandør pr. delkontrakt. Tilbudsgiver kan byde på én eller flere delkontrakter.
Vis hele beskrivelsen ↓
Ordregiver til hensigt at indgå rammeaftaler med leverandører på nedenstående affaldsfraktioner opdelt på delkontrakter: Delkontrakt 1 - Hård plast Estimeret mængde pr. år - 355 tons Delkontrakt 2 - Blød plast Estimeret mængde pr. år - 108 tons Delkontrakt 3 - PVC og Havemøbler Estimeret mængde for PVC pr. år - 86 tons Estimeret mængde for Havemøbler pr. år - 23 tons Delkontrakt 4 - Papir og Bøger Estimeret mængde for pr. år - 181 tons Delkontrakt 5 - Vinduesglas med rammer og fladt glas Estimeret mængde for Vinduesglas med rammer og fladt glas pr. år - 217 tons og 120 tons (isomix) for fladt glas Delkontrakt 6 -Gips og Sanitet Estimeret mængde for Gips pr. år - 236 tons Estimeret mængde for Sanitet pr. år - 456 tons Delkontrakt 7 - Stenuld og glasuld Estimeret mængde for stenuld pr. år - 147 tons Estimeret mængde for glasuld pr. år - 37 tons Delkontrakt 8 - Indendørs og udendørs træ Estimeret mængde for indendørs træ pr. år - 2845 tons Estimeret mængde for udendørs træ pr. år - 1370 tons Delkontrakt 9 - Tegl, mursten og beton Estimeret mængde for udendørs træ pr. år - 4895 tons Den maksimale mængde af hver delkontrakt fastsættes til den estimerede mængde pr. år med et tillæg på 30 %.
Delaftaler (9):
- •Delkontrakt 1 - Hård plast: Behandling og afsætning af hård plast
- •Delkontrakt 2 - Blød plast: Behandling og afsætning af blød plast
- •Delkontrakt 3 - PVC / Havemøbler: Behandling og afsætning af PVC / Havemøbler
- •Delkontrakt 4 - Papir og bøger: Behandling og afsætning af papir og bøger
- •Delkontrakt 5 - Vinduesglas m. rammer og fladt glas: Behandling og afsætning af vinduesglas m. rammer og fladt glas.
- •Delkontrakt 6 - Gips og sanitet: Behandling og afsætning af gips og sanitet
- •Delkontrakt 7 - Stenuld og glasuld: Behandling og afsætning af stenuld og glasuld.
- •Delkontrakt 8 - Indendørs træ (inde træ) og Udendørs (Trykimprægneret): Behandling og afsætning af Indendørs træ (inde træ) og Udendørs træ (Trykimprægneret)
- •Delkontrakt 9 - Tegl og mursten og beton: Behandling og afsætning af tegl og mursten og beton
Yderligere oplysninger: Der kan ikke tildeles kontrakt til virksomheder, som er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO´s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land, jf. udbudslovens § 134 a. Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Tro- og loveerklæring (udelukkelsesgrunde) vedr. Udbudslovens §§ 134A og 136, nr. 4). Hvis Tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders kapacitet, vedlægges støtteerklæring underskrevet af støttende enheder.
Afgives tilbud af et konsortium, skal de krævede oplysninger afgives for hver deltager i konsortiet i særskilte ESPD for hver konsortiedeltager. - Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Tro og love erklæring vedr. Rusland vedrørende forordning om Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/576 af. 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til udbuddet.
Alle spørgsmål skal stilles i udbudssystemet ETHICS ved at klikke på ”Send Spørgsmål” under fanen ”Kommunikation”. Herefter udfyldes dialogboksen med henvisning og spørgsmålet. Ved at klikke på ”Send” fremsendes spørgsmålet til Ordregiver. Ordregiver besvarer spørgsmål ved at uploade spørgsmål/svar-dokumentet. Det er tilbudsgivers eget ansvar at holde sig ajour med materialet i udbudssystemet ETHICS. Spørgsmål modtaget inden spørgefristen blive besvaret af Ordregiver, hvorimod spørgsmål modtaget efter spørgefristens udløb, alene vil blive besvaret, hvis spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for Ordregiver at besvare spørgsmålet inden svarfristen.
Spørgsmål modtaget senere end 7 dage, inden henholdsvis ansøgningsfristen og tilbudsfristen, vil som udgangspunkt ikke blive besvaret. Tekniske spørgsmål omkring brugen af udbudssystemet ETHICS skal stilles til supporten: 70 22 70 07 eller ved at klikke på ikonet ”Kundeservice”. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at anmode Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder om at supplere eller præcisere den modtagne dokumentation . Hvis Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder er fra Danmark, fremlægges dokumentationen i form af en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten skal indeholde oplysninger fra: • Skifteretten v.
Domstolsstyrelsen • Skatteforvaltningen • ATP • Politiet (Kriminalregistret) Bemærk, at der skal udfyldes og underskrives en ”samtykkeerklæring”, som skal uploades i forbindelse med bestillingen af serviceattesten. Serviceattesten bestilles hos Virk. Serviceattesten må maksimalt være 12 måneder gammel regnet fra den dato som Ordregiver har fastsat som frist. Til orientering er behandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen ca. 2 uger fra bestilling er modtaget. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder ikke er fra Danmark, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
E-Certis er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene, i forbindelse med udbud. Såfremt disse lande ikke udsteder de relevante certifikater eller dokumenter, eller de udstedte certifikater eller dokumenter ikke dækker alle de relevante tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love.
Oplysninger om den økonomiske aktørs økonomiske egnethed kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en revisorpåtegnet erklæring, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database eller Ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Dokumentation for økonomisk og finansiel formåen: Oplysninger om økonomiske nøgletal kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en erklæring om tilbudsgivers samlede egenkapital, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database, eller ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Omfatter (CPV-koder): Tjenesteydelser i forbindelse med affald, Bortskaffelse og behandling af affald, Affaldsbehandling og bortskaffelse af ufarligt affald, Affaldsgenvinding.
Tildeling: Pris 100 %.
Tildeling sker til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på baggrund af tildelingskriteriet ”Pris”.
Varighed: 48 måneder, forventet start 1. januar 2027.
Krav til tilbudsgiver:
Tilbudsgiver skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger: Tilbudsgiver skal oplyse egenkapitalen som ”Finansielt nøgletal" for hvert af de seneste to (2) afsluttede regnskabsår, hvilket oplyses under ”Beskrivelse”. Egenkapitalen skal beregnes og oplyses efter metoden angivet i Årsregnskabslovens § 25 (LBK nr. 838 af 08/08/2019). Hvis Tilbudsgiver baserer sig på en eller flere enheders kapacitet (f.eks. et moderselskab eller søsterselskab eller en underleverandør) eller er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal information tillige angives i et separat ESPD for hver af disse enheder.
Det er Tilbudsgivers ansvar at sikre, at mindstekravene til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt, når egnetheden baseres på anden enheds kapacitet eller tilbudsgiver er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium). ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at Tilbudsgiver opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Inden tildelingsbeslutningen skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Virksomhedens balance eller uddrag heraf i de seneste to (2) disponible årsrapport/årsregnskab, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de 2 seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen.
Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Mindstekrav til det niveau, der kræves: Som minimumskrav kræves en positiv egenkapital seneste to (2) afsluttede regnskabsår. Såfremt Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i de seneste (to) 2 disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible årsrapport/årsregnskab.
Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B. Kan Tilbudsgiver ikke selv opfylde kravet, kan man eventuel afgive ansøgning som konsortium og/eller ved at basere sig på andres økonomiske formåen.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget affald & renovation, med nærmeste frist først.
- udbud.dkNordfyns Kommune· Frist: 29. okt. 2026· 12 mio. kr
Udbud af forbrændingsegnet affald
Affaldsbehandling og bortskaffelse af ufarligt affald
- udbud.dkRegion Hovedstaden· Frist: 29. okt. 2026· 4 mio. kr
Offentligt udbud af bortskaffelse af desinfektion inkl. emballage
Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og miljøbeskyttelse
- udbud.dkI/S Refa· Frist: 2. nov. 2026· 5,4 mio. kr
Afsætning af Tekstiler & Tekstilaffald 2026-2028
Bortskaffelse og behandling af affald
- udbud.dkKERTEMINDE FORSYNING - RENOVATION A/S· Frist: 5. nov. 2026
Udbud på modtagelse og behandling af KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation)
Tjenesteydelser i forbindelse med affald
- udbud.dkSonfor Service A/S - Sonfor Affald A/S· Frist: 5. nov. 2026
Transport af containere mellem genbrugspladser og modtageanlæg
Transport af affald
- udbud.dkRenosyd I/S· Frist: 6. nov. 2026· 10 mio. kr
Udbud af modtagelse og behandling af have-parkaffald for Renosyd
Bortskaffelse og behandling af affald
Flere udbud