Udbud fra TED (EU) · Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse
Transportstøtte til Forsvarets indsættelser
- Ordregiver
- Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse
- Offentliggjort
- 15. okt. 2026
- Anslået værdi
- 2 mia. kr ekskl. moms
- Sted
- Region Nordjylland
- Fagkategori
- Transporttjenester (ikke affaldstransport)(CPV 60000000) · Alle udbud for transport
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗
Om opgaven
Nærværende udbud omhandler Transportstøtte til Forsvarets indsættelser globalt, herunder genforsyning. Aftalen skal dække alle transportmodaliteter dvs. vejtransport, lufttransport, søtransport og i mindre grad også jernbanetransport og kurertransport, samt multimodaltransport. Forsvaret har egne transportmidler, men ikke nok til at dække behovet. Aftalen er således et supplement til Forsvarets egne og Allieredes transportkapaciteter.
Vis hele beskrivelsen ↓
Transporterne omhandler bl.a. (ej udtømmende): Transport af enhver form for militært og ikke-militært materiel, herunder klassificeret materiel (op til og med klassifikationsgraden ”HEMMELIGT” (HEM)), sensitivt materiel og farligt gods, herunder ITAR-regulerede transporter (”International Traffic in Arms Regulations”) m.v., samt transport af personel. Det vil være et krav, at leverandøren skal kunne varetage enhver nødvendig opgave forbundet med transporten samt tilhørende serviceydelser.
Typen af opgaver der skal gennemføres er typisk transport til og fra nationale og internationale missioner, øvelser, transport for allierede nationer, samt transporter til katastrofeområder, nødhjælpsområder mv. Transportopgaver kan således inkludere transport i højrisikoområder f.eks. områder med krig eller krigslignende tilstande, områder med høj kriminalitet, områder påvirket af naturkatastrofer eller ekstreme vejrbetingelser. Transportbehovene varierer i størrelse og antal fra sendinger på enkelte småpakker til part og/eller full-loads, hvoraf en stor del er direkte leveringer ofte med specifikke krav til bl.a. tidspunkt, krav om stempling af dokumenter ved grænsepassage o.m.a.
Forsvaret opererer globalt 24/7/365 og har behov for transportkapaciteter der understøtter dette. For at øge forsyningssikkerheden ønsker Forsvaret at indgå i et strategisk partnerskab med op til 3 leverandører i en kaskademodel. Strategisk partnerskab her forstået som et tæt samarbejde i forhold til planlægning, optimering og gennemførsel af transportløsninger inklusiv efterfølgende erfaringsopfølgning.
Aktiv deltagelse forventes, primært fra den primære leverandør i kaskaden, også med kort varsel, i bl.a. (ej udtømmende): Forsvarets interne stabsmøder og arbejde med udveksling af viden omkring specifikke destinationer, transportmåder og transportløsninger inklusiv efterfølgende erfaringsopfølgning til brug for udvikling af fremtidige transportløsninger, vidensindhentning på installationer både i og udenfor Danmark, trusselsvurderinger, beredskabsplanlægning mv. Aftalen indeholder derfor krav om at leverandøren stiller med et dedikeret team, og at både deltagere i teamet og leverandørens lokation, hvorfra teamet arbejder, kan sikkerhedsgodkendes.
Øvrige leverandører i kaskaden skal også kunne agere strategisk partner i det omfang det skønnes nødvendigt. Den praktiske dag til dag håndtering, administration og kontakt til leverandøren, forventes at blive varetaget af Joint Movement and Transportation Organization (JMTO), der er ansvarlig for planlægning, organisering og gennemførsel af transport for det danske Forsvar. Det må forventes at en medarbejder fra det dedikerede team, som udgangspunkt, skal have en arbejdsdag om ugen hos JMTO.
Udbuddet omfatter transporter globalt, men rent historisk har følgende områder haft, eller må forventes at få, en betydelig aktivitet under aftalens løbetid: Europa, Nordatlanten (især Grønland, Island og Færøerne - herunder krav til levering af transport med STOL-fly (Short Take Off and Landing)), Mellemøsten, USA og Afrika. Indenfor regionerne er der specifikke krav til transportydelserne, som vil fremgå af det senere udbudsmateriale.
Udbuddet omfatter også alle nødvendige transportrelaterede services, f.eks. (ej udtømmende): Alle former for håndteringsservices, generel rådgivning og support, tillægsydelser der relaterer til de ovenfor nævnte transportområder, adgang til håndteringsudstyr til lastning/losning, assistance med toldbehandling og andre områder indenfor told, 24/7/365 hotline til det dedikerede team, om-pakning og dokumentering af farligt gods, logistiske tillægsløsninger f.eks. fremskaffelse af faciliteter såsom kontor, midlertidig lagre, korttidsleje af container osv.
Det danske Forsvar er en aktiv del af ”Movement Coordination Center Europe” (MCCE), og Danmark tilbyder derigennem at udføre transportløsninger for allierede nationer. Disse transporter skal ligeledes kunne gennemføres under denne aftale. Danmark har også en international forpligtigelse til at understøtte allierede nationer under deres ophold i og/eller i transit gennem Danmark (Host Nation Support (HNS)). Under denne aftale skal leverandøren kunne understøtte det danske Forsvar med ydelser og materiel til at opfylde denne forpligtigelse.
Der vil kunne opstå behov for transporter fra alle divisioner under det danske forsvarsministerium, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, FN og andre allierede m.fl. Aftalen forventes som nævnt indgået med op til 3 leverandører i en kaskade. Princippet for kaskaden forventes at være som følger: Leverandøren med det økonomisk mest fordelagtige tilbud (Leverandør nr. 1) vil, som udgangspunkt, få muligheden for at udføre alle ordrer under denne aftale før en ordre eventuelt bliver videregivet til Leverandør nr. 2 og alternativt Leverandør nr. 3. Det er forventeligt, at Leverandør nr. 1 kan løse 100% af opgaverne.
I særlige tilfælde, f.eks. ved et markant øget behov for tung transport og/eller en aktivering af en større beredskabsplan, skal alle leverandører i kaskaden (under ledelse af JMTO) kunne samarbejde, såfremt dette vurderes nødvendigt, om at fremskaffe det nødvendige kapacitetsbehov. Henset til udviklingen i den geopolitiske situation mv., må det forventes at der gennem aftalens løbetid vil opstå behov for nye ydelser (f.eks. nye fokusområder, ruter, services mm.). Sådanne ydelser skal anses for omfattet af dette udbud i det omfang der er tale om ydelser i relation til understøttelse af Forsvarets behov for civil global transportstøtte.
Yderligere oplysninger: Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet).
FMI forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at ansøgerne eller tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for ansøgernes eller tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Ved afgivelse af ansøgning om prækvalifikation skal ansøger indgive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner. FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade ansøger berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt egenerklæring.
FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal egenerklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder. Spørgsmål vedrørende anmodningen om deltagelse (prækvalifikation) skal indsendes via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmålene vil blive anonymiseret og svarene uploadet til det elektroniske udbudssystem.
Spørgsmål, der modtages senest inden for spørgefristen angivet i nærværende udbudsbekendtgørelsen, vil blive besvaret af FMI senest 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen, som angivet i nærværende udbudsbekendtgørelse. Spørgsmål modtaget senere end spørgefristen angivet i nærværende udbudsbekendtgørelsen vil også blive besvaret, medmindre spørgsmålets karakter gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for FMI at meddele svaret senest 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen. Spørgsmål, der modtages senere end 6 (seks) dage inden udløbet af ansøgningsfristen, kan ikke forventes besvaret. Der vil den 23. september 2026 kl.
10:30-12:00 formiddag dansk tid blive afholdt et digitalt/virtuelt orienteringsmøde på Microsoft Teams for alle interesserede. Der vil ikke være mulighed for fysisk deltagelse. Deltagere, der er tilmeldt orienteringsmødet vil få tilsendt et link til det virtuelle møderum. På mødet vil FMI redegøre for udbudsforretningens baggrund samt formålet med anskaffelsen. Interesserede virksomheder bedes senest 3 (tre) dage inden mødet meddele via det elektroniske udbudssystem, hvorvidt de agter at deltage i orienteringsmødet. Ved tilmelding skal følgende oplysninger fremsendes: Virksomhedens navn og deltagernes fulde navne. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under orienteringsmødet.
FMI forbeholder sig imidlertid ret til at henvise virksomhederne til at fremsætte spørgsmålene skriftligt i stedet, såfremt spørgsmålene, efter FMI’s vurdering, ikke kan besvares eller ikke egner sig til besvarelse på mødet, herunder hvis der er behov for nærmere overvejelser, før en besvarelse kan gives. FMI vil udarbejde et kort referat af orienteringsmødet, som efterfølgende uploades i det elektroniske udbudssystem. FMI stiller krav om, at ansøger og hver af de juridiske enheder, som ansøger baserer sin økonomiske og finansielle kapacitet på, hæfter solidarisk for aftalens gennemførelse.
Rammeaftalens anslåede værdi er 1.951.250.000 DKK, mens rammeaftalens maksimale værdi er 7.805.000.000. Forskellen i de angivne beløb er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi, jf. nedenfor. Den anslåede værdi er således udtryk for FMI’s mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens den maksimale værdi udtrykker det maksimale træk på rammeaftalen i dens løbetid. Usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi skyldes navnlig usikkerhed om Forsvarets operative behov i rammeaftalens løbetid, herunder særligt hvad angår specifikke indsættelser i missionsområder, som ikke kan forudsiges præcist for hele rammeaftalens løbetid.
Skiftende operative behov i forhold til den nuværende situation kan således medføre et væsentlig større forbrug på aftalen, end hvad der konkret forventes i øjeblikket. Ansøgningen og tilbuddet samt eventuelle spørgsmål skal være på dansk. Diverse certifikater, godkendelser og tekniske oplysninger (f.eks. datablade) og lignende dokumenter udstedt af tredjemand kan dog være på engelsk.
For så vidt angår FMI's udvælgelse af egnede ansøgere skal det præciseres, at FMI vil anvende udvælgelseskriterierne anført i nærværende udbudsbekendtgørelse til at udvælge de 6 bedste ansøgere, medmindre der kun modtages 6 eller færre konditionsmæssige ansøgninger, hvorved alle konditionsmæssige ansøgere vil blive prækvalificerede.
Omfatter (CPV-koder): Vejtransport, Jernbanetransport, Lufttransport, Transporttjenester ad vandvejen, Godsbehandling, -oplagring og hermed beslægtet virksomhed, Oplagring og pakhusvirksomhed, Formidling af godstransport, Transportformidling, Hjælpetjenester ydet i forbindelse med transport og rejsebureauvirksomhed, Regnskabs- og revisionsvirksomhed, skatterådgivning.
Varighed: 4 år.
Forlængelse: Aftalens ordinære løbetid er fire (4) år. Aftalen kan forlænges én gang med tre (3), til en samlet maksimal varighed på 7 år.
Rammeaftalens maksimale værdi: 7.805 mio. kr.
Krav til tilbudsgiver:
Minimumskrav til egnethed: Ansøger skal have en samlet omsætning på mindst 1 mia. DKK i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Hvis omsætningen ikke er angivet i denne valuta, vil FMI beregne omsætningen på baggrund af den officielle valutakurs på datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse. Hvis ansøger består af en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, beregnes den samlede årsomsætning som summen af alle deltageres samlede årsomsætning i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår.
Hvis ansøger baserer sig på en eller flere enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), beregnes den samlede årsomsætning som summen af ansøgers og enhedens/enhedernes samlede årsomsætning i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Ansøgningen skal indeholde følgende: En angivelse af ansøgers samlede omsætning i de seneste 3 disponible regnskabsår. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal oplysningerne afgives for hver enkelt af de deltagende enheder.
Hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for de enkelte enheder. FMI har udarbejdet et prækvalifikationsspørgeskema (herefter ”PQQ”), som ansøgerne opfordres til at anvende ved afgivelse af oplysningerne. Bemærk at dette IKKE er et udvælgelseskriterium men derimod et egnethedskriterium (minimumskrav), modsat hvad overskriften måtte indikere.
Minimumskrav til egnethed: Ansøger skal have en egenkapital på minimum 250 mio. DKK i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Hvis egenkapital ikke er angivet i denne valuta, vil FMI beregne egenkapitalen på baggrund af den officielle valutakurs på datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse. Hvis ansøger består af en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, beregnes egenkapitalen ved at summere alle deltageres egenkapital i de seneste 3 disponible regnskabsår.
Hvis ansøger baserer sig på en eller flere enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), beregnes egenkapitalen som summen af ansøgers og enhedens/enhedernes egenkapital i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Ansøgningen skal indeholde følgende: En angivelse af ansøgers egenkapital ved udgangen af de seneste 3 regnskabsår. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal oplysningerne afgives for hver enkelt af de deltagende enheder.
Hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for de enkelte enheder. FMI har udarbejdet et prækvalifikationsspørgeskema (herefter ”PQQ”), som ansøgerne opfordres til at anvende ved afgivelse af oplysningerne. Bemærk at dette IKKE er et udvælgelseskriterium men derimod et egnethedskriterium (minimumskrav), modsat hvad overskriften måtte indikere.
Kriterium for udvælgelse blandt de egnede ansøgere: Udvælgelsen blandt de egnede ansøgere vil ske på baggrund af hvilke ansøgere der har fremsendt de mest relevante beskrivelser af referencer for sammenlignelige transportopgaver (jf. beskrivelsen af aftalens genstand i nærværende udbudsbekendtgørelse), gennemført indenfor de sidste 5 år før udløbet af ansøgningsfristen.
Uanset om ansøger er en enhed, udgør en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, eller baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet, må ansøgningen maksimalt indeholde 3 referencer og hver reference må maksimalt være 3 A4-sider (svarende til maksimalt 2.400 anslag/typeenheder pr. side), eventuel forside dog ikke inkluderet. Hvis beskrivelsen overskrider det ovenfor nævnte sideantal, vil FMI kun lade det tilladte sideantal indgå i vurderingen, startende på side 1 (og eksklusiv eventuel forside), også selvom den fremsendte beskrivelse er kortere end 2.400 anslag/typeenheder pr. side.
Hvis beskrivelserne indeholder flere end 3 referencer, vil FMI kun tage de første 3 referencer i betragtning. Referencer derudover vil ikke indgå i vurderingen. En reference er her defineret som en udført transportopgave, enten udført som en specifik transportopgave eller som led i en et længerevarende aftaleforhold, f.eks. en rammeaftale eller servicekontrakt.
Ansøgers beskrivelse af hver reference bør indeholde en tydelig angivelse af, hvilke konkrete dele af referencerne der er sammenlignelig med nærværende udbud (se punktet med beskrivelse af aftalens genstand i nærværende udbudsbekendtgørelse), herunder indeholde oplysninger om dato for udførelse af transportopgaverne, opgavernes størrelse: mængde, omfang og værdi, samt hvem transportopgaven er udført for (hvis der ikke anføres specifikke oplysninger, bedes ansøger angive så mange generiske oplysninger som muligt om transportopgaven, f.eks. angivelse af om transportopgaven er udført for en forsvarsmyndighed i et andet NATO-land), afgangs- og ankomststed (lande), godsbeskrivelse (type og mængde), transportmodalitet, udførelse af relevante transportrelaterede ydelser, samt en beskrivelse af ansøgers aktive deltagelse/rolle i forbindelse med planlægningen, optimering og gennemførsel af transportopgaven.
Ved angivelse af dato for transportopgaverne bedes ansøger anføre dato for transportopgavernes start- og sluttidspunkt. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi den pågældende transportopgave udføres løbende, bør det anføres i beskrivelsen af referencen hvordan datoen er angivet. Hvis den pågældende transportopgave er udført løbende (eller er igangværende), er det kun den del af transportopgaven, der er udført indenfor de seneste 5 år fra tidspunktet for ansøgningsfristens udløb, som vil indgå i vurderingen af, hvilken ansøger der har dokumenteret de mest relevante tidligere transportopgaver.
Det er derfor vigtigt, at ansøger tydeligt angiver, hvilken del (f.eks. i forhold til opgavebeskrivelse, lande, størrelse, værdi, mængde, godstyper, modaliteter, omfang osv.) af en løbende transportopgave, der er udført forud for ansøgningsfristen og indenfor de seneste 5 år. Der gøres opmærksom på at tvetydigheder eller uklarheder i beskrivelsen af referencerne kan medføre negativ evaluering i udvælgelse til den videre tilbudsgivning. I vurderingen af referencernes relevans vil FMI især lægge vægt på at (ej prioriteret rækkefølge):
- •Referencerne samlet viser at ansøger har en alsidig erfaring med transportopgaver til eller fra lande og mellem forskellige regioner, især Europa, Nordatlanten (her forstået som Grønland, Island og Færøerne), Mellemøsten, USA og Afrika. Det vægtes særligt positivt at én af transportopgaverne vedrører transport mellem Grønland og Europa. - Referencerne samlet set viser at ansøger har en alsidig erfaring med transportopgaver indenfor flere forskellige modaliteter (indenfor modaliteterne vej, luft, sø eller jernbane). - Referencerne samlet set viser at ansøger har erfaring med levering til områder med krig eller krigslignende tilstande, højrisikoområder eller katastrofeområder. - Referencerne samlet set viser at ansøger har erfaring med transport af militært materiel (våben, ammunition, krigsmateriel), farligt gods, overdimensioneret materiel, tungt materiel, klassificeret og sensitivt materiel, samt relevante transportrelaterede serviceydelser. Ud over ovenstående 4 delkriterier vil det i særdeles høj grad indgå med positiv vægt i FMI’s vurdering, såfremt referencerne samlet viser at ansøger har en alsidig erfaring med at indgå i et strategisk samarbejde med ordregivere. I vurderingen af referencernes relevans vil FMI i særdeles høj grad lægge vægt på at:
- •Ansøger, i samarbejde med ordregiver, aktivt har bidraget med planlægning, optimering og gennemførsel af transportløsningerne, inklusiv efterfølgende erfaringsopfølgning til brug for udvikling af fremtidige transportløsninger. Det er vigtigt at beskrivelsen viser på hvilke punkter ansøger har ageret strategisk partner for ordregiver, f.eks. i forhold til rådgivning og anbefaling om valg af de bedste ruter, modaliteter og tilhørende transportrelaterede ydelser mv. i forbindelse med udførelse af transportopgaven. Evalueringen af ansøgningerne vil blive foretaget som en samlet vurdering baseret på ansøgers fremsendte (tilladte) referencer. FMI har udarbejdet et prækvalifikationsspørgeskema (herefter ”PQQ”), som ansøgerne opfordres til at anvende ved afgivelse af oplysningerne. Bemærk at dette rent faktisk ER et udvælgelseskriterium (modsat ovenstående egnethedskrav), og derfor vil indgå i udvælgelsen af de bedst egnede ansøgninger.
Kriterium for udvælgelse blandt de egnede ansøgere: For at understøtte Forsvarets behov for global transport 24/7/365 vil udvælgelsen blandt de bedst egnede ansøgere indeholde en vurdering af hvilke ansøgere der sikrer Forsvaret den bedste forsyningssikkerhed, her forstået som global repræsentation. Ansøger bedes fremsende en oversigt (f.eks. et verdenskort) der viser hvilke lande og lokationer ansøger er repræsenteret. Ved ”Repræsenteret” menes kontorer, ikke blot terminaler, f.eks. egne kontorer, eller koncernforbundne enheders og faste samarbejdspartneres kontorer, agenters kontorer og lignende. Den visuelle oversigt skal indsendes i printbart format.
Såfremt ansøger sender en oplistning (enten i tillæg til den visuelle oversigt eller i stedet for), må denne maksimalt fylde 3 A4-sider (svarende til maksimalt 2.400 anslag/typeenheder ord), eventuel forside dog ikke inkluderet, uanset om ansøger er en enhed, udgør en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, eller baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet. Hvis oplistningen overskrider det ovenfor nævnte sideantal, vil FMI kun lade det tilladte sideantal blive evalueret, startende på side 1 (og eksklusiv eventuel forside), også selvom den fremsendte oplistning er kortere end 2.400 anslag/tyeenheder pr. side.
Oplistning derudover vil ikke indgå i vurderingen. Det understreges at FMI heller ikke lægger vægt på kontorernes størrelse eller kapacitet. Ansøger bedes derfor afstå fra at oplyse om antal ansatte på de enkelte kontorer eller beskrive kontorernes opgaveportefølje og kompetencer mv., men alene angive land og lokation. I vurderingen af ansøgers evne til at sikre forsvaret forsyningssikkerhed vil FMI især lægge vægt på at:
- •ansøger råder over et globalt netværk af kontorer fordelt på så mange lande og lokationer som muligt. Det vægter særligt positivt at ansøger er stærkt repræsenteret i Europa, Nordatlanten (her forstået som Grønland, Island og Færøerne), Mellemøsten, USA og Afrika. Evalueringen vil blive foretaget som en samlet vurdering baseret på den fremsendte visuelle oversigt (eller oplistning). Der gøres opmærksom på at tvetydigheder eller uklarheder i oversigten eller listen eller uoverensstemmelser mellem dem kan medføre negativ evaluering i udvælgelse af det begrænsede antal kandidater til den videre tilbudsgivning. Bemærk at dette rent faktisk ER et udvælgelseskriterium (modsat ovenstående egnethedskrav), og derfor vil indgå i udvælgelsen af de bedst egnede ansøgninger.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget transport, med nærmeste frist først.
- udbud.dkNordfyns Kommune· Frist: 29. okt. 2026· 12 mio. kr
Udbud af forbrændingsegnet affald
Affaldsbehandling og bortskaffelse af ufarligt affald
- udbud.dkHØJE-TAASTRUP KOMMUNE· Frist: 30. okt. 2026· 68,4 mio. kr
Udbud af visiteret kørsel
Persontransport, ikke rutekørsel
- udbud.dkI/S Refa· Frist: 2. nov. 2026· 5,4 mio. kr
Afsætning af Tekstiler & Tekstilaffald 2026-2028
Bortskaffelse og behandling af affald
- udbud.dkFrederiksberg Kommune· Frist: 3. nov. 2026· 4 mio. kr
Transport af hjælpemidler
Transporttjenester (ikke affaldstransport)
- udbud.dkSonfor Service A/S - Sonfor Affald A/S· Frist: 5. nov. 2026
Transport af containere mellem genbrugspladser og modtageanlæg
Transport af affald
- udbud.dkRenosyd I/S· Frist: 6. nov. 2026· 10 mio. kr
Udbud af modtagelse og behandling af have-parkaffald for Renosyd
Bortskaffelse og behandling af affald
Flere udbud