Udbud fra udbud.dk · Naturstyrelsen

Udbud af græsningsaftale ved Holmegaard Mose, Næstved

Frist: 12. nov. 2026 (om 17 dage)

Ordregiver
Naturstyrelsen Se alle udbud fra Naturstyrelsen →
Tilbudsfrist
12. nov. 2026
Offentliggjort
13. okt. 2026
Anslået værdi
2,5 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Tjenesteydelser inden for landbrug(CPV 77100000)
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Naturstyrelsen Storstrøm udbyder en græsningsaftale ved Holmegaard Mose, Næstved. Græsningsarealet udgør 20 -40 ha afhængigt af det leverede antal dyr. Græsningssæsonen løber i perioden 1. april til 30. september, begge dage inklusive. Udbuddet omfatter græsning med får på to hovedarealer samt to mindre delarealer. Formålet med afgræsningen er at fremme dannelsen af højmose samt bekæmpe uønskede arter, som tagrør, blåtop, japanpileurt samt dunbirk. Kontrakten indgås for 5 år med for én forlængelse på yderligere 5 år på uændrede vilkår. For yderligere oplysninger om græsningens omfang, beliggenhed og krav i øvrigt henvises til udbudsmaterialet.

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Naturstyrelsen stiller i kontrakten krav om overholdelse af dyrevelfærdsloven, og der er bl.a. krav om, at dyreholderne ikke må være idømt fængsels- eller bødestraf eller have vedtaget bøde for overtrædelse af dyrevelfærdsloven eller tilsvarende regler i det land, hvor dyreholderen bor eller udøver sin virksomhed. Kravet gælder for de seneste 5 år før tilbudsfristen og i hele kontraktens løbetid inklusive forlængelse. Naturstyrelsen forbeholder sig at indhente en tro- og loveerklæring hos tilbudsgivere om, at de overholder de stillede krav. Der henvises særligt til udbudslovens § 159, stk. 2, 1. pkt. samt kontraktudkastet.

Tilbudsgiver er forpligtet til at overholde ordregivers arbejdsklausul i forbindelse med opfyldelse af kontrakten. Der ydes intet vederlag, honorar eller lignende for deltagelse i udbuddet. Heller ikke, hvis ordregiver måtte beslutte at aflyse udbuddet uden tildeling af kontrakt. Tilbudsgiver, der ønsker at afgive tilbud sammensluttet i konsortium, bedes aflevere udfyldt og underskrevet bilag C - Konsortieerklæring sammen med tilbuddet. Ud over de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135-136 finder den frivillige udelukkelsesgrund i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2 om konkurs mv. anvendelse ved dette udbud.

Der henvises til udbudslovens bestemmelser for den endelige og fuldstændige ordlyd af de nævnte bestemmelser. Ordregiver skal udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner mod Rusland i henhold til EU forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k. Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold. Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et, fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152.

En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed(self-cleaning). I forhold til hvad der er tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk.

1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153: Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137,stk. 1, nr. 2. Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes idet pågældende land.

For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest udstedt op til 12 måneder før tilbudsfristen. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven udgør tilbudsgiverens egen-erklæring i ESPD’et endelig dokumentation. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt, for at udbudsproceduren gennemføres korrekt.

Omfatter (CPV-koder): Virksomhed i forbindelse med dyr.

Tildeling: Antal 100.

Prisen er fast på 250.000 kr. eksklusiv moms pr. år og indgår ikke som en del af tildelingen. Det tilbud, der indeholder det højeste samlede antal tilbudte får i hele kontraktperioden, jf. pkt. 5, er det økono-misk mest fordelagtige tilbud. Der kan ikke tilbydes færre antal får end 150 pr. år.

Varighed: 5 år, forventet start 1. april 2027.

Forlængelse: Ved kontraktperiodens udløb ophører kontrakten uden yderligere varsel, medmindre der er indgået skriftlig aftale om forlængelse af kontrakten. Såfremt kontrakten forlænges, ophører kontrakten tilsvarende uden yderligere varsel ved udløbet af den forlængede kontraktperiode. Kontrakten kan, hvis begge parter ønsker det, forlænges én gang for 5 år på uændrede vilkår.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Flere udbud