Udbud fra udbud.dk · ARWOS SPILDEVAND A/S
Udbud af rammeaftale om miljøkonsekvensvurdering og teknisk rådgivning
Frist: 23. nov. 2026 (om 28 dage)
- Ordregiver
- ARWOS SPILDEVAND A/S
- Tilbudsfrist
- 23. nov. 2026
- Offentliggjort
- 26. okt. 2026
- Anslået værdi
- 10 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Region Syddanmark
- Fagkategori
- Miljøvurderingstjenesteydelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder(CPV 71313440) · Alle udbud for miljø og natur
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Disse udbudsbetingelser beskriver betingelserne for at deltage i ARWOS SPILDEVAND A/S’ udbud af en rammeaftale om rådgivning og bistand inden for miljøkonsekvensvurdering samt dertil knyttet teknisk rådgivning. Udbuddet gennemføres af ARWOS SPILDEVAND A/S. Rammeaftalen kan anvendes af både ARWOS SPILDEVAND A/S og ARWOS VAND A/S. I denne bekendtgørelse anvendes betegnelsen ”ARWOS" som fælles betegnelse for de to selskaber: ARWOS SPILDEVAND A/S og ARWOS VAND A/S. Når betegnelsen anvendes i relation til gennemførelsen af udbuddet, henviser den til ARWOS SPILDEVAND A/S.
Vis hele beskrivelsen ↓
Når betegnelsen anvendes i relation til en konkret opgave under rammeaftalen, henviser den til det selskab, der bestiller opgaven. Rammeaftalen omfatter rådgivning og bistand inden for miljøkonsekvensvurdering samt dertil knyttet teknisk rådgivning i forbindelse med ARWOS’ projekter på spildevands- og drikkevandsområdet. Rådgivningen skal understøtte tilvejebringelsen af det miljøfaglige og tekniske grundlag for projekternes miljø-konsekvensvurdering og de tilknyttede myndighedsprocesser. For ARWOS SPILDEVAND A/S knytter det forventede rådgivningsbehov sig navnlig til projektet om cen-tralisering af renseanlægsstrukturen.
Projektet omfatter udbygning af Stegholt Renseanlæg, nedlæggel-se af renseanlæggene i Bov, Kollund og Brøde samt etablering af ca. 36 km afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer og bassiner. Centraliseringen skal bidrage til at forbedre vandmiljøet i Flens-borg Fjord og Aabenraa Fjord samt sikre en mere effektiv drift. For ARWOS VAND A/S knytter det forventede rådgivningsbehov sig navnlig til et nyt kildefelt og vand-værk. Rådgivningen forventes at omfatte teknisk projektmodning og afklaring af løsningsmuligheder som grundlag for miljøkonsekvensvurderingen samt miljøfaglige undersøgelser, vurderinger og bistand til de tilknyttede myndighedsprocesser.
Rammeaftalens omfatter følgende to ydelsesområder: • Ydelsesområde 1 omfatter rådgivning og bistand inden for miljøkonsekvensvurdering, herunder tilvejebringelse og vurdering af miljøfagligt datagrundlag, undersøgelser, specialistvurderinger, fagnotater, miljøkonsekvensrapporter og bistand til de tilknyttede myndighedsprocesser.• Ydelsesområde 2 omfatter den tekniske rådgivning, der knytter sig til miljøkonsekvensvurderingen, herunder gennemgang og bearbejdning af eksisterende projektgrundlag, tekniske analyser, afklaring af løsningsmuligheder og projektmodning samt tilvejebringelse af teknisk grundlag for de miljøfaglige vurderinger og myndighedsprocesser.
Rådgivningen omfatter endvidere den projekt- og procesledelse samt tværfaglige koordinering, der er beskrevet under de enkelte ydelsesområder. Rammeaftalen omfatter ikke den efterfølgende projektering af spildevandsrenseanlæg, vandværker eller tilhørende ledningsanlæg. For rammeaftalen og de konkrete rådgivningsopgaver, der tildeles under rammeaftalen, gælder Forenk-lede almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR Forenklet) med de tilføjelser og fravigelser, der fremgår af rammeaftalen og dens bilag. Ydelsesområderne udbydes samlet, og begge rådgivere på rammeaftalen skal kunne varetage opgaver inden for begge områder.
Den enkelte opgave kan omfatte ydelser inden for ét ydelsesområde eller et sammenhængende rådgivningsforløb på tværs af begge ydelsesområder. De konkrete opgaver bestilles løbende af ARWOS SPILDEVAND A/S eller ARWOS VAND A/S efter det en-kelte selskabs behov. Den enkelte opgaves indhold, afgrænsning, leverancer og tidsmæssige rammer fastlægges
Yderligere oplysninger: Rammeaftalen er ikke eksklusiv. ARWOS er ikke forpligtet til at anvende rammeaftalen til alle rådgivningsopgaver og garanterer hverken et bestemt antal opgaver eller en minimumsomsætning. De obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134 a samt §§ 135 og 136 finder anvendelse i dette udbud. Herudover finder de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1 og 2, anvendelse. Ansøgeren kan deltage i udbuddet alene eller som del af en sammenslutning af virksomheder, eksempelvis et konsortium.
Ansøgeren kan desuden basere sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen, eksempelvis et moder- eller søsterselskab eller en underrådgiver, uanset den juridiske karakter af relationen mellem ansøgeren og de pågældende enheder. Ansøgeren skal som led i ansøgningen indsende det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD). Ved deltagelse som konsortium skal der indsendes et særskilt ESPD for hver konsortiedeltager.
Hvis ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der ligeledes indsendes et særskilt ESPD for hver støttende enhed.ESPD’et anvendes, jf. udbudslovens § 148, som foreløbig dokumentation for, at ansøgeren, eventuelle konsortiedeltagere og støttende enheder ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135 og 136 samt § 137, stk. 1, nr. 1 og 2, og at ansøgeren opfylder de fastsatte minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig formåen. Støttende enheder skal udfylde de dele af ESPD’et, der er relevante for den formåen, som ansøgeren baserer sig på. Det er ikke nødvendigt for ansøgeren at underskrive sit ESPD.
Hvis ansøgeren deltager som konsortium, skal de konsortiedeltagere, der ikke indgiver ansøgningen, underskrive deres ESPD. Støttende enheder skal ligeledes underskrive deres ESPD. Hvis ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal ansøgeren på ARWOS’ anmodning fremlægge støtteerklæringer eller anden dokumentation for, at ansøgeren faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen til opfyldelse af rammeaftalen. Dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren.
Uden denne dokumentation kan ARWOS ikke tage den pågældende enheds formåen i betragtning ved vurderingen af, om minimumskravene er opfyldt. Hvis ansøgeren baserer sig på en anden enheds faglige erfaringer, herunder referencer vedrørende miljøkonsekvensvurdering eller tilknyttet teknisk rådgivning, skal den pågældende enhed udføre de dele af ydelserne under rammeaftalen, som disse erfaringer vedrører. ARWOS stiller skabeloner til konsortieerklæring og støtteerklæring til rådighed i det elektroniske udbudssystem. Skabelonerne kan anvendes til at dokumentere henholdsvis konsortiedeltagernes og de støttende enheders juridiske forpligtelser.
Inden beslutningen om tildeling af rammeaftalen kræver ARWOS, at de tilbudsgivere, som ARWOS har til hensigt at indgå rammeaftalen med, fremlægger dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD’et, jf. udbudslovens §§ 151-155. Dokumentationen skal også omfatte eventuelle konsortiedeltagere og støttende enheder. ARWOS fastsætter en passende frist for fremlæggelsen af dokumentationen. Dokumentation skal dog ikke fremlægges i de tilfælde, der er omfattet af udbudslovens § 151, stk. 5. For danske virksomheder kan dokumentation for udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2, bestå af en serviceattest udstedt af Erhvervsstyrelsen.
Serviceattesten må ikke være ældre end 6 måneder regnet fra tilbudsfristen. Udenlandske virksomheder skal fremlægge tilsvarende dokumentation efter reglerne i udbudslovens § 153. Dokumentation for opfyldelse af minimumskravene til økonomisk og finansiel formåen samt teknisk og faglig formåen fremlægges som angivet i udbudsmaterialet. Hvis tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, kræver ARWOS, at tilbudsgiveren og hver af de pågældende enheder hæfter solidarisk for opfyldelsen af rammeaftalen og de opgaveordrer, der indgås i medfør heraf, jf. udbudslovens § 144, stk. 6.
Den solidariske hæftelse skal fremgå af støtteerklæringen eller anden tilsvarende dokumentation.
Omfatter (CPV-koder): Rådgivning i forbindelse med miljøteknik, Tekniske undersøgelser eller rådgivning, Rådgivning i forbindelse med vandforsyning og affaldsbekæmpelse.
Tildeling: Pris 20 %, Organisationsbeskrivelse 45 %, Opgaveløsning 36 %.
Ved underkriteriet ”Pris” evalueres den samlede evalueringstekniske pris, som beregnes i udbudsbilag D – Tilbudsliste og prisbilag. Nærmere beskrivelse fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 13.1.
Underkriteriet ”Organisation og nøglemedarbejdere” vægter 45 % og vurderes på baggrund af organisationsbeskrivelsen, organisationsdiagrammet og de fem CV’er. Nærmere beskrivelse fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 13.2.
Underkriteriet ”Opgaveløsning” vægter 35 % og vurderes på baggrund af beskrivelsen efter udbudsbetingelsernes pkt. 12.1.4. Nærmere beskrivelse fremgår af udbudsbetingelsernes pkt. 13.3.
Varighed: 4 år, forventet start 12. februar 2027.
Forlængelse: Rammeaftalen træder i kraft medio februar 2027 og løber i to år. ARWOS kan som option forlænge rammeaftalen to gange med op til ét år ad gangen. Den samlede løbetid kan dermed højst være fire år. ARWOS skal varsle en forlængelse senest 2 måneder før den igangværende periodes udløb. Forlængelsesoptionerne udnyttes samtidigt og på samme vilkår over for begge rådgivere, medmindre en af rammeaftalerne er ophørt. En leverandør har ikke krav på, at en option udnyttes.
Rammeaftalens maksimale værdi: 14 mio. kr.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget miljø og natur, med nærmeste frist først.
- udbud.dkOdense Kommune· Frist: 27. okt. 2026· 6,3 mio. kr
Vandløbsvedligeholdelse
Tjenesteydelser i forbindelse med landbrug, skovbrug, havebrug, akvakultur og biavl
- udbud.dkRegion Syddanmark· Frist: 28. okt. 2026· 38 mio. kr
Udbud af rammeaftale om rådgivning og bistand vedrørende udførelse af nye og egenfinansierede videregående forureningsundersøgelser
Tjenesteydelser i forbindelse med jordforurening
- udbud.dkSlagelse Kommune· Frist: 29. okt. 2026· 8,7 mio. kr
Udbud af maskinel grødeskæring og oprensning
Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og miljøbeskyttelse
- udbud.dkVejdirektoratet· Frist: 6. nov. 2026· 2,1 mio. kr
Rammeaftale om rådgivning vedr. støjisolering af boliger langs statsveje
Rådgivning i forbindelse med støjbekæmpelse
- udbud.dkÆRØ VAND A/S· Frist: 9. nov. 2026· 17,7 mio. kr
Udbud på miljøanalyser af grund- og drikkevand
Tjenester på miljøområdet
- udbud.dkStyrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø· Frist: 9. nov. 2026· 4 mio. kr
EU-udbud af rammeaftale vedrørende kemiske laboratorieanalyser af udvalgte pesticider i grundvand
Laboratorieundersøgelser
Flere udbud