Udbud fra udbud.dk · Beredskabsstyrelsen

Udbud af rammeaftale om værftsydelser til inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN

Frist: 2. dec. 2026 (om 29 dage)

Ordregiver
Beredskabsstyrelsen
Tilbudsfrist
2. dec. 2026
Offentliggjort
4. nov. 2026
Anslået værdi
4 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Reparation, vedligeholdelse og tilhørende tjenesteydelser vedrørende luftfartøjer, jernbaner, køretøjer og søfartøjer(CPV 50200000) · Alle udbud for reparation og vedligehold
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Der udbydes en rammeaftale om levering af værftsydelser til Beredskabsstyrelsens inspektionsfartøj POUL LØWENØRN. Rammeaftalen omfatter primært mellemsyn (2,5 års mellemrum) og hovedsyn (5 års mellemrum). Aftalen dækker alle former for arbejder udført i forbindelse med syn, samt alle typer af ad hoc værft arbejde, herunder ifm. havari og andre uforudsete opgaver, der opstår behov i aftalens løbetid. Inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN er ikke certificeret til at sejle uden for dansk farvand, hvorfor den tilbudte værft kapacitet skal kunne tilgås uden at forlade dansk farvand.

Rammeaftalen kan anvendes til værftsopgaver fra den 8. juli 2027 og løber til og med den 7. juli 2031, hvorefter den ophører uden yderligere varsel. I perioden mellem underskrift og den 8. juli 2027 kan parterne gennemføre nødvendig planlægning og forberedelse af samarbejdet.

Vis hele beskrivelsen ↓

Der udbydes en rammeaftale om levering af værftsydelser til Beredskabsstyrelsens inspektionsfartøj POUL LØWENØRN. Rammeaftalen omfatter primært mellemsyn med ca. 2,5 års mellemrum og hovedsyn med ca. 5 års mellemrum. Aftalen dækker alle former for arbejder udført i forbindelse med syn, samt alle typer af ad hoc værft arbejde, herunder ifm. havari og andre uforudsete opgaver, der opstår behov i aftalens løbetid. Inspektionsfartøjet POUL LØWENØRN er ikke certificeret til at sejle uden for dansk farvand, hvorfor den tilbudte værft kapacitet skal kunne tilgås uden at forlade dansk farvand.

Yderligere oplysninger: Generelt om deltagelse i udbudsproceduren: Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål til prækvalifikationen skal stilles senest den 25. november 2026.

Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret, medmindre fristen samtidig udskydes. ESPD samt dokumentation: Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, samt § 137, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument.

Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed.

Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158 kan ansøger og tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste.

Ansøgeren skal ligeledes indlevere en støtteerklæring, hvori den eller de enheder, som ansøgeren baserer sig på, erklærer at være solidarisk ansvarlig med ansøger, såfremt denne bliver tildelt kontrakten. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Udvælgelse af ansøgere: Ordregiver vil udvælge det anførte antal ansøgere i henhold til udvælgelseskriterierne anført i nærværende udbudsbekendtgørelse, medmindre der ikke modtages mere end dette antal konditionsmæssige ansøgninger. Anslået værdi: Det bemærkes, at beløbet udgør et fagligt skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid. Den maksimale mængde under rammeaftalen udgør [OBS].

Forskellen på den anslåede værdi og den maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi. Den anslåede værdi er således udtryk for ordregivers skøn over det forventede træk på rammeaftalen, mens den maksimale værdi udtrykker den højeste anslåede værdi af samtlige kontrakter, der skal leveres inden for rammeaftalens løbetid. Der er herved taget højde dels for ordregivers forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalen, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn.

I forhold til den anslåede værdi gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiver ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den anslåede værdi i såvel opad- som nedadgående retning. Antal ansøgninger om prækvalifikation: Det bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation.

Indhentning af supplerende information: Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. Artikel 5k i forordning nr. 833/2014 med senere ændringer: Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet).

Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Varighed af aftalen: Det bemærkes, at den anførte varighed er fra underskrivelse af rammeaftalen. Der vil den 14. december 2026, kl 12-14 blive afholdt et orienterings- og besigtigelsesmøde ombord på POUL LØWENØRN på adressen Nyborg, Lindholm Havn, kaj nr. 19, for de ansøgere, der er blevet prækvalificeret.

Meddelelse herom forventes først givet den 9. december 2026, så reserver allerede nu datoen. Af hensyn til den praktiske planlægning af mødet bedes interesserede straks efter prækvalifikation tilmelde sig med angivelse af firmatilknytning og antal deltagere via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver kan reducere antallet af deltagere pr. firma. Ordregiver vil udarbejde et kort referat fra orienteringsmødet, som vil blive offentliggjort via det elektroniske udbudssystem. Besigtigelsen er arrangeret for, at tilbudsgiver får mulighed for at få et nøjere kendskab til POUL LØWENØRN inden afgivelse af tilbud.

I forbindelse med tilbudsafgivelse skal tilbudsgiver dog lægge de i udbudsmaterialet anførte skriftlige oplysninger til grund. Tilbudsgiverne kan under besigtigelsen stille spørgsmål, der har umiddelbar tilknytning til det besete, og som ikke er af væsentlig betydning for udbuddet. Andre spørgsmål vil skulle stilles skriftligt. Ordregiver vil udarbejde et kort referat fra besigtigelsen, som vil blive offentliggjort via det elektroniske udbudssystem. Bemærk, at ordregiver på grund af en teknisk fejl har været nødsaget til at angive følgende i denne udbudsbekendtgørelse: ”Proceduren afvikles i successive faser.

I hver fase kan nogle ansøgere blive afvist.” Det understreges dog, at der ikke anvendes successive faser i tilbudsfasen.

Omfatter (CPV-koder): Istandsættelse af skibe eller både, Maritimt udstyr, Reparation, vedligeholdelse og tilhørende tjenesteydelser vedrørende marint og andet udstyr, Reparation og vedligeholdelse af skibe, Skibe og både.

Tildeling: Kvalitet 20 %, Pris 80 %.

Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A

Varighed: 4 år, forventet start 8. juli 2027.

Rammeaftalens maksimale værdi: 16 mio. kr.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal have en soliditetsgrad på mindst 10 procent i det seneste disponible regnskabsår. Ansøger og eventuelle øvrige enheder skal angive 1) egenkapital, 2) samlede aktiver og 3) soliditetsgrad som nøgletal. Egenkapital og samlede aktiver skal angives i DKK. Hvis ansøger består af en sammenslutning af enheder (f.eks. et konsortium), herunder midlertidige joint ventures, beregnes soliditetsgraden ved at dividere summen af alle deltageres egenkapitaler med summen af alle deltageres samlede aktiver (summen af egenkapital/summen af samlede aktiver x 100) i det seneste disponible regnskabsår.

Hvis ansøger baserer sig på en eller flere enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller sø-sterselskab eller en underleverandør), beregnes soliditetsgraden ved at dividere summen af ansøgers og enhe-dens/enhedernes egenkapital med summen af ansøgers og enhedens/enhedernes samlede aktiver (summen af egenkapital/summen af samlede aktiver x 100) i det seneste disponible regnskabsår.

Ansøger skal på ordregivers anmodning afgive følgende dokumentation: Årsrapport eller uddrag deraf, der viser ansøgers egenkapital og samlede aktiver ved udgangen af det seneste disponible regnskabsår, såfremt offentliggø-relse af årsrapporter er lovpligtigt i det land, hvor ansøger er etableret, og oplysningerne kan udledes heraf. I mod-sat fald skal egenkapitalen og de samlede aktiver dokumenteres ved en egenerklæring fra ansøger. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i ud-buddet, skal dokumentation afgives for hver enkelt af de deltagende enheder.

Hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), skal dokumentation ligeledes afgives for de enkelte enheder.

Ansøger skal angive en liste over de 3 betydeligste sammenlignelige leverancer. Referencerne må ikke være ældre end 5 år. Kun referencer, der vedrører leverancer, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive taget i betragtning for at vurdere hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante sammenlignelige leverancer, og om mindstekravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt jf. nedenstående. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance.

Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af hvilke sammenlignelige relevante arbejder der har været udført under leverancen, ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen, den økonomiske samlede værdi af leverancen (beløb i dkk), navnet på kunden (modtager), navnet på skibet, skibstypen, længde-, bredde- og dybdemål for skibet, oplysning om fremdrivningssystem, samt klasseregler. Ansøgeren skal som minimum kunne dokumentere mindst én reference, der dokumenterer erfaring med sammenlignelige opgaver

Ansøger skal angive i hvilket omfang, ansøger har truffet foranstaltninger til sikring af kvaliteten af det udførte arbejde. Det er et mindstekrav, at ansøgeren har truffet foranstaltninger til sikring af kvaliteten af det udførte arbejde., som ansøgeren kan anvende under kontrakten, f.eks. i henhold til ISO 9001 eller lignende..

Ansøger skal angive i hvilket omfang ansøger råder over projektledere og arbejdsformænd, der kan tale og forstå dansk. Det er et mindstekrav, at ansøger råder over en eller flere projektledere, der kan tale og forstå dansk

Ansøger skal angive i hvilket omfang, ansøger har truffet foranstaltninger til sikring af miljøledelse. Det er et mindstekrav, at ansøgeren har truffet foranstaltninger til sikring af miljøledelse, som ansøgeren kan anvende under kontrakten, f.eks. i henhold til ISO 14001 eller lignende. Ansøger skal derudover angive, i hvilket omfang, ansøger har truffet foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet. Det er et mindstekrav, at ansøgeren har truffet foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet, som ansøgeren kan anvende under kontrakten, f.eks. i henhold til ISO 45001 eller lignende.

Ansøger skal afgive en beskrivelse af ansøgers faciliteter til brug for arbejdet, herunder beskrivelse af dokfaciliteter som værftet råder over og som kan tilgås uden at forlade dansk farvand, fx i forhold til overdækning, varmestyring og ventilation, værkstedsfaciliteter og nærhed af disse i forhold til dokfaciliteter, beskrivelse af kajanlæg, samt krankapaciteter, fx. i forhold til antal, typer og løftekapacitet. Derudover skal ansøger angive, en beskrivelse af, om værftet kan udføre klassegodkendt arbejde under klassifikationsselskabet Lloyds Register, hvor POUL LØWENØRN er klasset.

Det er et mindstekrav, at at der rådes over en dok, som kan tilgås fra danske farvande, og hvor skibet kan tørlægges med mulighed for overdækning og opvarmning for aktuelle arbejder på skibet, at der forefindes monteringskaj med adgang for lastbil med en normal lastet 20ft container (20 TEU), samt at der rådes over en kran som kan løfte en normal lastet 20ft container. Der skal endvidere som mindstekrav kunne udføres klassegodkendt arbejde under klassifikationsselskabet Lloyds Register, hvor POUL LØWENØRN er klasset.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget reparation og vedligehold, med nærmeste frist først.

Flere udbud