Udbud fra TED (EU) · Rudersdal Kommune

Udbud af stresshåndteringskurser

Frist: 4. dec. 2026 (om 32 dage)

Ordregiver
Rudersdal Kommune Se alle udbud fra Rudersdal Kommune →
Tilbudsfrist
4. dec. 2026
Offentliggjort
2. nov. 2026
Anslået værdi
9,5 mio. kr ekskl. moms
Sted
Region Hovedstaden
Fagkategori
Uddannelse og undervisning(CPV 80570000) · Alle udbud for kurser og uddannelse
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Dette udbud vedrører levering af stresshåndteringskurser til borgere i Rudersdal kommune. Rudersdal kommune benævnes i det følgende ”Ordregiver”. Stresshåndteringsforløbene tilbydes efter servicelovens § 82 a som en gruppebaseret forebyggende indsats, der har til formål at styrke borgernes trivsel og mestring. Indsatsen skal understøtte deltagernes ressourcer, handlekompetencer og evne til at håndtere stress-relaterede belastninger, så deres mentale sundhed, livskvalitet og funktionsniveau styrkes og fastholdes. Stresshåndteringskurserne indgår i Ordregivers forebyggende sundhedsindsats og tilbydes til borgere med stresssymptomer som led i kommunens arbejde med mental sundhed og trivsel.

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Rammeaftalen er ikke opdelt i delaftaler pr. målgruppe, da det er ordregivers vurdering, at administrationen af separat delaftale vil medføre en uforholdsmæssig stor intern administrationsbyrde og øgede driftsomkostninger. Hensynet til en enkel bestillingsproces, én samlet kontraktpart og effektiv logistik vægter i dette tilfælde tungere end en opdeling.

Tildeling: Kvalitet 60 %, Pris 40 %.

Rammeaftalen vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af det bedste forhold mellem pris og kvalitet, med de angivne procentsatser (vægtning): • Kvalitet: 60 % • Pris: 40 % I underkriteriet ”kvalitet” indgår nedenstående delkriterier med følgende vægtning: • Dokumenteret effekt 50% • Faglig kvalitet og metode 40% • Gennemførsel, samarbejde og afrapportering 10 % Der henvises til udbudsmaterialet for nærmere beskrivelse af krav til udfyldelse.

Tilbudsgiver skal udfylde Tilbudslisten (Bilag2) med én tilbudspris pr. priselement, jf. udbudsbetingelserne. Den samlede evalueringspris i Tilbudslisten vil blive benyttet i evaluering af delkriteriet pris.

Forventet start 1. april 2027.

Forlængelse: Aftalen træder i kraft den 1. april 2027 for målgruppen voksne og den 1. januar 2028 for målgruppen unge. Aftalen omfatter visiteringer, der foretages fra de respektive ikrafttrædelsesdatoer til og med den 31. marts 2031. Ordregiver har herefter option på at forlænge rammeaftalen med op til 2 perioder á 12 måneder på uændrede vilkår. Ordregiver meddeler Leverandøren skriftligt, hvis optionen ønskes udnyttet.

Rammeaftalens maksimale værdi: 12 mio. kr.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget kurser og uddannelse, med nærmeste frist først.

Flere udbud