Udbud fra TED (EU) · Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
02.22 It-drift (2026) (DIS)
- Ordregiver
- Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S Se alle udbud fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) →
- Offentliggjort
- 5. okt. 2026
- Anslået værdi
- 12,9 mia. kr ekskl. moms
- Fagkategori
- It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support(CPV 72000000) · Alle udbud for it-leverandører
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗
Om opgaven
SKI udbyder hermed et dynamisk indkøbssystem (herefter Systemet) vedrørende indkøb af it-drift og relaterede ydelser. Det er frivilligt for alle SKI’s kunder, som fremgår af Bilag B Kundeliste, at gøre brug af Systemet, når de skal anskaffe it-driftsydelser. Kundelisten i bilag B.1 angiver de kunder og deres organisationer, der på udbudstidspunktet er kunder hos SKI og dermed kan anvende Systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan dog i hele Systemets varighed benyttes af alle ordregivende myndigheder, der er kunder hos SKI på tidspunktet for offentliggørelse af et konkret indkøb i Systemet.
Vis hele beskrivelsen ↓
Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner – herunder offentlige selskaber og offentligt ejede selskaber, der er underlagt udbudspligt som følge af deres offentlige ejerskab – kan blive kunder hos SKI ved at tegne et abonnement omfattende deres organisation. Når nye ordregivere bliver kunder hos SKI, vil SKI opdatere kundelisten på SKI.dk og annoncere på SKI.dk, at der er foretaget en ændring af SKI’s kundeliste, samt hvilke ordregivere der er nye kunder hos SKI og fra hvilken dato disse kan offentliggøre indkøb i systemet. Kundelisten i bilag B.1 opdateres ikke efter udbudstidspunktet. I stedet vil SKI’s til enhver tid gældende kundeliste være offentligt tilgængelig på SKI.dk.
Systemet vil udbydes som én samlet kategori med én samlet genstand for it-driftsservices. Kategorien er lavet med tanke på kundens behov for at anskaffe it-driftsservices på tværs af genstandens ydelsesområder. Systemet kan anvendes til at anskaffe følgende ydelsesområder: 1. Clouddrift 2. Datacenterdrift 3. Co-Location 4. Netværksdrift 5. Applikationsdrift 6. Slutbrugerservices 7. Sikkerhedsservices Systemets genstand er nærmere beskrevet i bilag C Systemets genstand.
Yderligere oplysninger: ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført under “Udelukkelsesgrunde” i punkt 6.1 i udbudsbetingelserne og i denne bekendtgørelse. Det dynamiske indkøbssystem har en varighed på 25 år, regnet fra datoen for systemets idriftsættelse. Der kan sendes ansøgninger om optagelse løbende i hele systemets varighed. For at være sikker på at kunne deltage i indkøb fra systemets idriftssættelse, skal ansøgninger om optagelse indsendes inden ansøgningsfristens udløb. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet.
Den eller de andre enheder skal hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Hvis ansøger er del af et konsortium, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skal udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Hvis ansøger støtter sig på støttende enheder, skal disse enheder aflevere støtteerklæring eller anden dokumentation, der dokumenterer, at ansøger faktisk råder over disse enheders formåen.
Dokumentationen skal afleveres sammen med ansøgningen om optagelse i systemet i overensstemmelse med udbudslovens § 151, stk. 2. Ved køb på systemet vil der blive indgået en leveringskontrakt mellem kunden og leverandøren. Der indgås endvidere en trepartsaftale mellem leverandøren, kunden og SKI, som indeholder regulering af leverandørens forpligtelser overfor SKI, herunder om rapportering og opkrævning af betaling fra kunden til SKI. Ansøgernes opmærksomhed henledes endvidere på, at der på systemet opstilles minimumskrav til CSR, ligesom materialet indeholder regulering vedrørende samhandel med Rusland.
Det offentliggjorte dokument "02.22 Rammer for opdatering af materialet" indeholder principperne for opbygningen af udbudsmaterialet samt det ændringsrum, henholdsvis SKI og SKI's kunder har heri. SKI forbeholder sig retten til løbende at opdatere udbudsmaterialet inden for rammerne af udbudslovgivningen. Ændringer til udbudsmaterialet vil blive foretaget og annonceret i overensstemmelse med dokumentet "02.22 Rammer for opdatering af udbudsmaterialet".
Økonomiske aktører med interesse for indkøb foretaget inden for systemets anvendelsesområde bør derfor løbende holde sig orienteret om ændringer til materialet og vurdere, om sådanne ændringer har betydning for deres deltagelse i det dynamiske indkøbssystem Den skønsmæssige vurdering af det dynamiske indkøbssystems anslåede værdi er angivet i afsnittet ”Værdi” for hele systemet. Den anslåede værdi er baseret på et skøn over den anslåede værdi af samtlige kontrakter, der forventes tildelt i det dynamiske indkøbssystems løbetid. Den er baseret på forventninger til udviklingen på markedet og forventninger til det fremtidige forbrug på 02.22.
Hen over den samlede varighed på 25 år, samt på tværs af alle kunderne på aftalen, er der således også en usikkerhed om, hvad det dynamiske indkøbssystems værdi ender med at blive. Skønnet indebærer derfor både en vurdering af den anslåede værdi af det dynamiske indkøbssystem, og en vurdering af aftalens maksimale værdi. På den baggrund er det dynamiske indkøbssystems maksimale værdi fastsat til DKK 25.868.000.000. Denne værdi anses ikke for klart usandsynlig. Den maksimale værdi kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler.
Forskellen mellem det dynamiske indkøbssystems anslåede værdi og maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om, hvad det dynamiske indkøbssystems værdi ender med at blive. I den forbindelse er der blandt andet lagt vægt på følgende forhold: fortsat stigende digitalisering i den offentlige sektor, stigende kompleksitet i it-driftsopgaver, skærpede krav til cybersikkerhed og beredskab. Skønnet af systemets anslåede værdi og systemets maksimale værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på det dynamiske indkøbssystem på udbudstidspunktet og på tværs af alle aktører på det dynamiske indkøbssystem, uanset antallet heraf.
Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under aftalen i det dynamiske indkøbssystem, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning. SKI gør i øvrigt opmærksom på, at Kundelisten i bilag B.1 angiver de kunder og deres organisationer, der på udbudstidspunktet er kunder hos SKI og dermed kan anvende systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan dog i hele systemets varighed benyttes af alle ordregivende myndigheder, der er kunder hos SKI på tidspunktet for offentliggørelse af et konkret indkøb i systemet.
Alle dele af den danske stat, regioner og kommuner – herunder offentlige selskaber og offentligt ejede selskaber, der er underlagt udbudspligt som følge af deres offentlige ejerskab – kan blive kunder hos SKI ved at tegne et abonnement omfattende deres organisation. Når nye ordregivere bliver kunder hos SKI, vil SKI opdatere kundelisten på SKI.dk. Kundelisten i bilag B.1 opdateres ikke efter udbudstidspunktet. I stedet vil SKI’s til enhver tid gældende kundeliste være offentligt tilgængelig på SKI.dk.
Der gøres særligt opmærksom på, at KL og Finansministeriet i ”Aftale om kommunernes økonomi for 2026” har aftalt, at der skal etableres 4-5 tværkommunale it-serviceorganisationer, der skal varetage forskellige opgaver og etablere løsninger på it-området for de deltagende kommuner. Det fremgår af aftalen: ”Der er […] enighed om, at kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye it serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.
Parterne har en fælles ambition om, at enhederne herefter også gradvist overtager driften af brugerstyring og monitorering, pc’er og øvrigt slutbrugerudstyr samt servicedesk og support frem mod 2030 og vil løbende drøfte fremdriften i arbejdet.” Disse tværkommunale it-serviceorganisationer skal anses som kunder hos SKI, fra det tidspunkt hvor de etableres som en selvstændig juridisk enhed og vil herefter kunne benytte systemet for konkrete indkøb, der offentliggøres i systemet, efter deres etablering.
På udbudstidspunktet fremgår de tværkommunale it serviceorganisationer af Bilag B.1 Kundeliste med angivelserne [It-Service Nord], [It-Service Midt], [It-Service Syd], [It-Service Øst] og [It-Service Hovedstaden]. Disse angivelser vil blive opdateret efter processen anført i det foregående, når enhederne er etableret. Om der etableres 4 eller 5 it serviceorganisationer påvirker ikke, at den samlede deltagerkreds på tværs af it-serviceorganisationerne, dvs. kommunerne, er den samme. Ligesom alle de andre kunder i systemet har de tværkommunale it-serviceorganisationer en ret til – men ikke en pligt til – at bruge systemet.
Når en tværkommunal it serviceorganisation er blevet etableret, opdateres Bilag B.1 Kundeliste med de endelige oplysninger om organisationen og den vil kunne bruge systemet. Ligesom alle de andre kunder i systemet har de tværkommunale it-serviceorganisationer en ret til – men ikke en pligt til – at bruge systemet. I den forbindelse gøres særligt opmærksom på, at systemet er rettet mod et indkøbsområde, der understøtter de opgaver som it-serviceorganisationerne skal eller forventes at overtage fra de kommuner, der deltager heri.
Opmærksomheden henledes på, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, finder anvendelse, såfremt værdien af et specifikt udbud under det udbudte dynamiske indkøbssystem er på mindst 250 mio. EUR. Tilbudsgivere er fra den 12. oktober 2023, forpligtede til som en del af deres tilbud på de konkrete indkøb over den anførte værdi at fremsende en anmeldelse/erklæring vedrørende eventuelle finansielle bidrag fra tredjelande. jf. nærmere forordningens artikel 28 og 29.
Omfatter (CPV-koder): Kontor- og edb-maskiner, -udstyr og -artikler, herunder ikke møbler og softwarepakker, Edb-maskiner og -artikler, Databehandlingsmaskiner (hardware), Supercomputer, Pc'er, Tabletcomputere, Arbejdsstationer, Computerrelateret udstyr, Radio-, fjernsyns-, kommunikations- og telekommunikationsudstyr og beslægtet udstyr, Mobiltelefoner, Net, Netudstyr, Netkomponenter, WAN, Trådløst telekommunikationssystem, Programpakker og informationssystemer, Database- og operativsystemprogrampakke, Databasesystemer, Værktøjsprogrampakke, Informationssystemer og servere, Informationssystemer, Servere, Konsulentvirksomhed vedrørende maskinel, Programmering af software og konsulentvirksomhed, Programmeringsservice i forbindelse med programmelpakker, Konsulentvirksomhed i forbindelse med systemer og teknik, Tjenesteydelser i forbindelse med informationsteknologi, System- og supporttjenester, Edb-arkivering, Help-desk og støttetjenester, Systemafprøvning, Programmelrelaterede tjenester, Implementering af programmel, Konsulentvirksomhed i forbindelse med programmel, Programmelvedligeholdelses- og reparationstjenester, Levering af programmel, Datatjenester, Databehandling, Drift af datanetværk, Internettjenester, Servicevirksomhed i forbindelse med datamater, Servicevirksomhed i forbindelse med drift af datamater, Servicebureauvirksomhed i forbindelse med databehandling, Tjenesteydelser i forbindelse med opgradering af datamater, Professionel servicevirksomhed i forbindelse med edb, Support- og konsulentvirksomhed i forbindelse med edb, Lan-tjenester, Wan-tjenester.
Varighed: 25 år, forventet start 2. oktober 2026.
Krav til tilbudsgiver:
Det er et minimumskrav, at ansøger oplyser to relevante referencer vedrørende leverance af ydelser omfattet af systemets ydelsesområder, udført inden for de seneste 3 år regnet fra ansøgningstidspunktet , med en værdi på mindst DKK 500.000, eksklusive. moms. Én reference skal omfatte hele eller dele af en konkret leverance under én leveringskontrakt. Én reference kan således ikke omfatte flere kontrakter, uanset om modtageren er den samme. Da en reference skal omfatte en konkret leverance, kan referencen ikke omfatte en rammeaftale. En reference kan dog godt omfatte hele eller dele af en konkret leverance under en leveringskontrakt, der er baseret på en rammeaftale.
Leverancen, som ansøger angiver som reference, skal vedrøre en leverance, der er gennemført (afsluttet) inden for 3 år før ansøgningstidspunktet, og skal angå levering af ydelser omfattet af et eller flere af systemets ydelsesområder. Da referencen skal vedrøre en, på ansøgningstidspunktet, gennemført leverance, skal der alene anføres et leveringstidspunkt/en overdragelsesdato i ESPD. Leveringstidspunktet/overdragelsesdatoen skal anføres som referencens slutdato. Det er således ikke nødvendigt at anføre en startdato for referencen, og SKI vil se bort fra en sådan oplysning.
Hvis platformen afkræver angivelse af en startdato for at gennemføre udfyldelsen af ESPD, vil SKI se bort fra en sådan oplysning. Følgende angives for hver reference, for at SKI kan vurdere, om referencen opfylder minimumskravene: • Beskrivelse: En kort beskrivelse af leverancen med angivelse af, hvilken/hvilke ydelsesområder der er indeholdt i leverancen.
SKI opfordrer ansøger til at holde beskrivelsen kortfattet og præcis. • Beløb: Værdien af de opgaver, som er udført i perioden inden for de seneste 3 år før ansøgningstidspunktet. • Slutdato: Leveringstidspunkt/overdragelsesdato. • Modtagere: Kundens navn (erhvervskunder – offentlige såvel som private), kontaktperson samt tlf.nr. eller e-mailadresse. SKI forbeholder sig mulighed for at rette henvendelse til ansøger og/eller kontaktperson fra referencen med henblik på at kontrollere en references rigtighed, hvis der er angivet oplysninger, der giver SKI anledning til tvivl.
Det er et minimumskrav, at ansøger i senest disponible regnskabsår har haft en nettoomsætning på minimum DKK 5 mio. eksklusive moms. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse på tidspunktet for ansøgning. Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) beregnes ansøgers samlede nettoomsætning som summen af nettoomsætning i sammenslutningen. Såfremt ansøger baserer sig på andre økonomiske aktørers økonomiske og finansielle kapacitet, beregnes nettoomsætningen på samme måde som for en sammenslutning af økonomiske aktører.
Hvis ansøger baserer sig på en eller flere støttende virksomheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de støttende virksomheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger.
Det er et minimumskrav, at ansøger i det senest disponible regnskabsår har haft en soliditetsgrad på minimum 5 %. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse på tidspunktet for ansøgning. Soliditetsgraden beregnes som ansøger samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi/samlede aktivers værdi) x 100.
Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (fx et konsortium) beregnes sammenslutningens samlede soliditetsgrad som summen af egenkapitalens værdi hos deltagerne i sammenslutningen i forhold til summen af de samlede aktiver hos deltagerne i sammenslutningen, udregnet i procent. Hvis ansøger baserer sig på en eller flere støttende virksomheders økonomiske og finansielle formåen, beregnes soliditetsgrad på samme måde som for en sammenslutning af økonomiske aktører. Hvis ansøger baserer sig på en eller flere støttende virksomheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de støttende virksomheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.
- udbud.dkGas Storage Denmark A/S· Frist: 27. okt. 2026· 320 mio. kr
Rammeaftale for Standardsoftware - 26/21024
Programpakker og informationssystemer
- udbud.dkKøbenhavns Kommune - Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen· Frist: 27. okt. 2026· 220.000 kr
Tilbudsindhentning af konsulentopgave om emissionsfrie arbejdsmaskiner
Konsulentvirksomhed vedrørende leveranceprøvning af maskinel
- udbud.dkMETROSELSKABET I/S· Frist: 28. okt. 2026· 2 mio. kr
Indkøb af Process Quality Management System
Programpakker og informationssystemer
- udbud.dkØkonomistyrelsen· Frist: 29. okt. 2026· 99 mio. kr
Udbud af kontrakt om drift, vedligehold, support og videreudvikling af Statens Budgetsystem
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support
- udbud.dkFinansministeriet· Frist: 29. okt. 2026· 150 mio. kr
Udbud af rammeaftale om levering af juridiske tjenesteydelser i forbindelse med selskabsprojekter
Juridisk rådgivning
- udbud.dkRegion Hovedstaden· Frist: 30. okt. 2026· 112 mio. kr
Udbud vedr. WAN ydelser og løbende drift, service og support
WAN
Flere udbud