Udbud fra TED (EU) · Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Anskaffelse af konsulentbistand til dokumentationsopgaver relateret til våben- og elektroniksystemerne på Søværnets skibe og landtjenestesteder.

Ordregiver
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Se alle udbud fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse →
Offentliggjort
7. sep. 2026
Sted
Region Sjælland
Fagkategori
Konsulentvirksomhed i forbindelse med systemer og teknik(CPV 72220000) · Alle udbud for it-leverandører
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Anskaffelsen omfatter konsulentbistand, som består i at varetage opgaver med kvalitetssikring, koordinering, styring og dokumentation i forbindelse med vedligeholdelse, opdateringer og nyinstallationer af våben- og elektroniksystemer på Søværnets skibe/fartøjer. Herudover skal der bistås med at foretage kontrol af, om de forskellige opgaver relateret til våben- og elektroniksystemerne udføres ensartet og med en tilstrækkeligt høj kvalitet.

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: FMI agter at indgå i forhandling med B Con v/Birger Holm med henblik på at afsøge, om B Con v/Birger Holm kan udfylde rollen som leverandør for anskaffelsen. FMI ønsker at indgå en aftale med B Con v/Birger Holm, såfremt forhandlingerne er succesfulde. Der er således på nuværende tidspunkt ikke tildelt en aftale om konsulentbistand til dokumentationsopgaver relateret til våben- og elektroniksystemerne på Søværnets skibe og landtjenestesteder til B Con v/Birger Holm. Forhandlingerne skal dermed afdække, om der er grundlag for at indgå en aftale med tildeling af opgaven til B Con v/Birger Holm.

Datoen angivet i BT-1451 er datoen for beslutning om at forhandle direkte med B Con v/Birger Holm og ikke datoen for aftalens indgåelse. Værdien angivet i BT-660 er den estimerede værdi af anskaffelsen, og er således ikke udtryk for anskaffelsens endelige værdi, ligesom FMI ikke herved har forpligtet sig til at foretage anskaffelser svarende til denne værdi. Rammeaftalens anslåede værdi er 15 mio. kr., mens rammeaftalens maksimale værdi er 20 mio kr. Forskellen i de angivne beløb er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi, jf. nedenfor.

Den anslåede værdi er således udtryk for FMI’s mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens den maksimale værdi udtrykker det maksimale træk på rammeaftalen i dens løbetid. Usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi skyldes navnlig usikkerhed om Forsvarets operative behov i rammeaftalens løbetid, herunder særligt hvad angår specifikke indsættelser i missionsområder, som ikke kan forudsiges præcist for hele rammeaftalens løbetid. Skiftende operative behov i forhold til den nuværende situation kan således medføre et væsentlig større forbrug på aftalen, end hvad der konkret forventes i øjeblikket.

Omfatter (CPV-koder): Sikkerheds-, brand-, politi- og forsvarsudstyr, Reparation og vedligeholdelse af skibe, Rådgivnings- og konsulentvirksomhed inden for ingeniørvæsen, Konsulentvirksomhed vedrørende maskinel, Konsulentvirksomhed i forbindelse med projektstyring.

Varighed: 7 år.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.

Flere udbud