Udbud fra udbud.dk · Klimadatastyrelsen
Fællesministeriel rammeaftale om Jobannonceringskanaler
Frist: 17. nov. 2026 (om 22 dage)
- Ordregiver
- Klimadatastyrelsen
- Tilbudsfrist
- 17. nov. 2026
- Offentliggjort
- 19. okt. 2026
- Anslået værdi
- 22 mio. kr ekskl. moms
- Fagkategori
- Rekrutteringstjenester(CPV 79600000) · Alle udbud for it-leverandører
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Udbuddet gennemføres for Finansministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, med underliggende styrelser og institutioner, samt Rigspolitiet og Digitaliseringsstyrelsen. Med udbuddet ønsker de ordregivende myndigheder, at indgå aftale med en eller flere leverandører med det formal at skabe opmærksomhed omkring enhedernes stillingsopslag via jobannonceringer. Udbuddet er opdelt i en delaftale, hvor formålet er at stillingsopslagene når ud så bredt som muligt, og 4 delaftaler indenfor afgrænsede fagområder, hvor der ønskes særlig eksponering.
Delaftaler (5):
- •Delaftale 1 Jobkanal med bred eksponering: Delaftale 1 vil være den primære kilde for eksponering af stillingsopslag for Kunden. Delaftale 1 har til formål at nå et så bredt felt af ansøgere som muligt, dvs. jobkanalen behøves ikke at have til formål, at være målrettet specifikke uddannelser, stillinger eller brancher.
Vis hele beskrivelsen ↓
- •Delaftale 2 Jobkanal rettet mod ledere: Delaftale 2 er målrettet stillingsopslag til ledere, dvs. medarbejdere med personaleansvar, som f.eks. kontorchefer eller ledere med højere ledelsesansvar som vicedirektører og direktører.
- •Delaftale 3 Jobkanal rettet mod IT-medarbejdere: Delaftale 3 er målrettet stillingsopslag til IT-medarbejdere, dvs. medarbejdere med en IT-faglig uddannelse eller baggrund, som forretningsudviklere, Product Owners, IT-supportere, IT-arkitekter, IT-projektledere, Application Managers, forretningsanalytikere mv.
- •Delaftale 4 Jobkanal rettet mod samfundsvidenskabelige medarbejdere: Delaftale 4 er målrettet stillingsopslag til samfundsvidenskabelige medarbejdere, dvs. medarbejdere med uddannelse eller baggrund indenfor økonomi (f.eks. cand.polit, cand.merc, cand.oecon.), statistik, data og analysearbejde (f.eks. matematik, cand.polit. eller cand.scient.pol.) og akademiker-generalister (f.eks. cand.scient.adm., magistre, statskundskabere, generalister herunder projektledere, organisationsudviklere, forretningsejere eller direktionssekretærer) mv. Delaftale 4 indeholder ikke stillingsopslag målrettet jurister, da dette område dækkes af delaftale 5.
- •Delaftale 5 Jobkanal rettet mod jurister: Delaftale 5 er målrettet stillingsopslag til jurister, dvs. med en uddannelse eller baggrund inden for de juridiske fag (f.eks. cand.jur. og cand.merc.jur.).
Yderligere oplysninger: Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold. Inden beslutning om tildeling af rammeaftalen skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et, fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152. Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153:
- •Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6. - Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land. For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt. For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde. En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU-forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k. Tilbudsgiveren skal underskrive erklæringen i Bilag C som dokumentation.
Tildeling: Pris 40 %, Eksponering 30 %, Leverandørens ydelser 30 %.
Se udbudsbetingelserne pkt. 6.2.1.
Se udbudsbetingelserne pkt. 6.2.2.
Se udbudsbetingelserne pkt. 6.2.3.
Varighed: 4 år, forventet start 1. januar 2027.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.
- udbud.dkMETROSELSKABET I/S· Frist: 28. okt. 2026· 2 mio. kr
Indkøb af Process Quality Management System
Programpakker og informationssystemer
- udbud.dkØkonomistyrelsen· Frist: 29. okt. 2026· 99 mio. kr
Udbud af kontrakt om drift, vedligehold, support og videreudvikling af Statens Budgetsystem
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support
- udbud.dkFinansministeriet· Frist: 29. okt. 2026· 150 mio. kr
Udbud af rammeaftale om levering af juridiske tjenesteydelser i forbindelse med selskabsprojekter
Juridisk rådgivning
- udbud.dkRegion Hovedstaden· Frist: 30. okt. 2026· 112 mio. kr
Udbud vedr. WAN ydelser og løbende drift, service og support
WAN
- udbud.dkRegion Nordjylland· Frist: 2. nov. 2026· 80 mio. kr
Udbud af medarbejderordning til Region Nordjylland
Kontor- og edb-maskiner, -udstyr og -artikler, herunder ikke møbler og softwarepakker
- udbud.dkForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse· Frist: 2. nov. 2026· 80 mio. kr
Udbud af medieydelser
Servicevirksomhed i forbindelse med reklame og marketing
Flere udbud