Udbud fra udbud.dk · Hjørring Vandselskab A/S
Nyt Nr. Vinstrup Vandværk til Hjørring Vandselskab A/S
Frist: 26. nov. 2026 (om 30 dage)
- Ordregiver
- Hjørring Vandselskab A/S
- Tilbudsfrist
- 26. nov. 2026
- Offentliggjort
- 27. okt. 2026
- Sted
- Region Nordjylland
- Fagkategori
- Bygge-anlægsarbejde: drikkevandsbehandlingsanlæg(CPV 45252126) · Alle udbud for jord, kloak og nedrivning
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Hjørring Vandselskab ønsker at fremtidssikre vandforsyningen for forbrugerne i Hjørring. Der er behov for at etablere et vandværk, der med en stor produktionskapacitet, fleksibilitet og mulighed for udvidelse kan sikre drikkevand i mange år fremover. Vandværket skal erstatte det eksisterende vandværk ved Horne (Hirtshals Vandværk Vest) som i dag står over for en større renovering og moderniseringer, for at bringe dem op på et niveau, der dels er tidssvarende og dels kan garantere den fremtidige forsyningssikkerhed. Det nye vandværk placeres på den nordlige halvdel af matrikel nr. 6s Skibsby By, Skt. Olai, som ejes af Hjørring Vandselskab.
Vis hele beskrivelsen ↓
Der er i forbindelse med projektet udarbejdet en lokalplan for arealet. Nærværende udbud omfatter projektering og udførelse af et nyt vandværk i totalentreprise, herunder bygning, vandbehandlingsanlæg, maskininstallationer, el- og SRO-anlæg samt tilhørende tekniske installationer og ledningsarbejder inden for de i udbudsmaterialet beskrevne entreprisegrænser. Udbuddet omfatter endvidere de ydelser og optioner, der fremgår af det samlede udbudsmateriale. Vandværket skal opføres med 2 behandlingslinjer og disponeres, så det senere kan udvides til 4 behandlingslinjer. Bygning og anlæg skal ligeledes disponeres med mulighed for fremtidig videregående vandbehandling.
Under henvisning til Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 65 kan det oplyses, at den udbudte opgave ikke opdeles i delkontrakter, da ordregiver har vurderet, at henset til opgavens karakteristika løses den mest hensigtsmæssigt af en enkelt virksomhed. Der ydes et vederlag på 75.000 kr. pr. bydende som der ikke bliver indgået kontrakt med, dog kun ved aflevering af konditionsmæssige tilbud.
Yderligere oplysninger: Udbuddet gennemføres på iBinder. Ansøgeren skal udfylde ESPD'et på iBinder Ansøger skal med sin ansøgning om deltagelse indgive et fælles europæisk udbudsdokument / European Single Procurement Document (ESPD) som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr.13, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på. Ansøgeren udelukkes fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis denne er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135, stk.
13, 136 og 137, stk. 1, nr. 2, medmindre ansøger har fremlagt dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens §138. Inden tildeling skal den tilbudsgiver, som Hjørring Vandselskab A/S har til hensigt at tildele entreprisekontrakten, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et i henhold til udbudslovens §§ 151 og 152, jf. § 153. Hjørring Vandselskab A/S forbeholder sig mulighed for på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at anmode en ansøger/tilbudsgiver om at fremlægge dokumentation for de oplysninger, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.
For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan dokumentation eksempelvis bestå af en sericeattest udstedt af Erhvervsstyrelsen. Ansøger/tilbudsgiver må ikke have tilknytning til russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland, jf. EUforordning ”om restriktive foranstaltninger i henhold til Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine” (Forordning nr. 833/2014 af 31. juli 2014 som ændret af Rådets forordning (EU) nr. 2022/576 af 08. april 2022). Hjørring Vandselskab A/S udelukker en tilbudsgiver, såfremt denne ikke er i stand til at fremsende dokumentation.
Udelukkelsesgrunde: Som bevis for, at tilbudsgiver eller visse personer, der er tilknyttet tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 135, stk. 2 ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 eller 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2: 1) Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1. 2) Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 135, stk. 3.
For så vidt angår danske tilbudsgivere, kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattester udstedes af Erhvervsstyrelsen. Udsteder det land, hvori tilbudsgiver er hjemmehørende, ikke de nævnte certifikater eller dokumenter, eller dækker disse ikke alle de i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3 nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love i overensstemmelse med udbudslovens § 153, stk. 2. Dokumentationen må maksimalt være 6 måneder gammel regnet fra dokumentationens indhentelse.
Økonomiske og finansielle mindstekrav: Som dokumentation for overholdelse af de økonomiske og finansielle mindstekrav skal tilbudsgiver fremlægge revisorattesteret dokumentation (enten årsrapport eller erklæring), som dokumenterer det krævede. En tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som udbyder vurderer passende, hvis tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som ordregiver forlanger. Faglige og tekniske mindstekrav: Den fremlagte referenceliste anses som dokumentation i sig selv, og tilbudsgiver vil ikke blive anmodet om yderligere dokumentation for sin faglige og tekniske formåen.
Ordregiver forbeholder sig dog retten til at kontakte de oplyste referencer mhp. at få verificeret referencernes indhold. Tro og loveerklæring om Rådets forordning (EU) 2022/675 af 8. april 2022 (Sanktion mod Rusland) • Erklæring skal udfyldes og fremsendes som dokumentation. Ordregiver har til det formål vedlagt en skabelon til erklæring, som tilbudsgiverne kan benytte (Erklæring vedrørende russisk etablering og ejerskab) Andre enheder som tilbudsgiver har baseret sig på og konsortier Hvis tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud har baseret sig på andre enheders formåen, skal denne anden enhed ligeledes fremsende relevant dokumentation.
Dette gælder ligeledes for konsortiets deltagere. Ordregiver forbeholder sig retten til at begrænse antallet af tilbudsgivere undervejs (shortlisting). Der gøres opmærksom på, at begrænsningen/udvælgelsen (shortlisting) i givet fald vil ske på grundlag af de kriterier for tildeling, der er fastlagt.
Omfatter (CPV-koder): Bygge-anlægsarbejde: vandbehandlingsanlæg.
Tildeling: Pris 40 %, Kvalitet 20 %, Kvalitet 25 %, Kvalitet 10 %, Kvalitet 5 %.
Vurderes på baggrund af samlet pris, som består af tilbudslistens oplyste tilbudssum (tilbudsgiverens samlede udførelsesomkostninger), inklusive optioner.
Bygning og udearealer Besvarelsen af underkriteriet ”Bygning og udearealer” skal i tilbudsprojektet som minimum indeholde beskrivelse af: Bygningsdesign (arkitektur og konstruktiv udformning) herunder materialer og overflader. Samspil mellem bygning og proces- og maskinanlæg samt fremtidig udvidelse. Samspil med omgivelserne. Indretning af udearealer. Drift og vedligeholdelse af anlægget under hensyn til hygiejne og arbejdsmiljø. Indretning og drift af byggeplads. Beskrivelserne skal som minimum understøttes af følgende: Visualiseringer (3D): Eksteriør Visning/Udsyn ved indkørsel til grund. 3D illustrationer. Interiør: View fra ankomst. View fra SRO-rum.
Views fra procesrum, hvor tilgængelighed illustreres. Rejst plan, der illustrerer sammenhæng mellem bygning og landskab. Tegninger (2D): Situationsplan 1:1000. Facade (alle facader) 1:200. Plan (alle plan) 1:100. Snit 1:100 (relevante længder og tværsnit for forståelse af tilbuddet). Der foretages en samlet vurdering af besvarelsen, hvor der ved bedømmelsen vil blive lagt positiv vægt på blandt andet:
- •at bygningen og udearealer er veldisponerede og understøtter en effektiv drift og vedligeholdelse samtidig med at bygningen indgår i et fint samspil med omgivelserne. - at bygningen og udearealer er disponeret således at tilgængelighed og overskuelighed fremmes i den daglige drift, således bygningen mv. understøtter et godt arbejdsmiljø. - at bygningen understøtter mulighed for fremtidig udvidelse som beskrevet i SAB. - at byggepladsindretningen virker velovervejet i forhold til arbejdsmiljø - at bygningen består af enkle og gennemprøvede konstruktioner - at bygningen imødekommer kravet om høj hygiejne og kvalitet - at bygningen kræver minimal vedligeholdelse
Proces og maskinanlæg Besvarelsen af underkriteriet ”Proces- og maskinanlæg” skal i tilbudsprojektet som minimum indeholde beskrivelse af: Proces- og maskinanlæg. Materiale- og komponentvalg. Funktion. Drift og vedligeholdelse af anlægget under hensyn til hygiejne og arbejdsmiljø. Beskrivelse af den mest omfattende vedligeholdelsessituation på procesanlægget. Forventet levetid for hovedkomponenter. Hvordan Totalentreprenør planlægger at idriftsætte vandværket i forhold den løsning TE foreslår. Beskrivelserne skal som minimum understøttes af følgende: 3D illustrationer. Datablade på hovedkomponenter for proces-, rør- og maskinanlæg. PI-diagram til funktionsbeskrivelsen.
Tegninger (med angivelse af disponering af tekniske installationer på planer og snit). Situationsplan 1:500 eller 1:1000. Facade (alle facader) 1:200. Plan (alle plan) 1:100. Snit 1:100 (relevante længder og tværsnit for forståelse af tilbuddet). Der foretages en samlet vurdering, hvor der ved bedømmelsen vil blive lagt positiv vægt på blandt andet:
- •at anlægget understøtter effektiv drift og vedligeholdelse samt fuldautomatisk drift jf. SAB - tilbudsgivers beskrivelse af procesanlæggets funktion er klar og entydig - at proces- og maskinanlæg inkl. rørsystemer, bæringer mv. som en samlet enhed fremstår med gennemgående høj kvalitet i alle løsninger - at løsninger er gennemtænkte i forhold til bygherrens dimensionerings- og designkrav samt funktionskrav anført i SAB - at der er vedlagt en overskuelig oversigt og datablade på alle væsentlige komponenter og der er en tydelig angivelse af materialevalg - at de tilbudte materialer og komponenter er af høj kvalitet, har lang levetid og lave omkostninger til vedligeholdelse - at anlægget indrettes fleksibelt i forhold til opretholdelse af driften ved driftsmæssige nedbrud eller servicering af dele af anlægget eller enkeltkomponenter iht. det i SAB beskrevne omfang - at anlægget kan håndtere varierende belastning mht. indvinding og udpumpning. iht. det i SAB beskrevne omfang - at procesanlægget og maskinanlægget designes i henhold til nøje overholdelse af de anførte krav jf. SAB
Organisation og bemanding Til besvarelse af underkriteriet ”Organisation og bemanding” skal tilbudsgiveren aflevere følgende dokumenter: 1) Beskrivelse af den tilbudte organisation (Organisationsplan). 2) CV’er for alle navngivne nøglemedarbejdere. 3) Beskrivelse af projektstyring, kvalitetssikring og dokumenthåndtering. 4) Forslag til tidsplan for projektet. Tidsplanen skal omfatte hele projektforløbet fra opstart til endelig aflevering. Organisationsplanen skal indeholde forslag til samlet organisation for både projektering, udførelse af arbejdet og kvalitetsstyring.
Planen skal indeholde såvel ansvarsområder som beføjelser for alle de funktionæransatte medarbejdere, som firmaet tilbyder til løsning af opgaven. Organisationsplanen skal endvidere indeholde angivelse af projektledere og formænd fra eventuelle betydende underleverandører/-entreprenører. Tilbudsgiver skal fremsende CV’er på de nøglepersoner, der tilbydes til udførelse af kontrakten. CV’et skal udformes, så det giver et klart billede af medarbejderens kvalifikationer indenfor de ydelser den pågældende medarbejder er tiltænkt i henhold til organisationsplanen.
Tilbudsgiver skal levere CV’er for følgende personer: Projektchef Projektleder Projekteringsleder Arkitekt Entrepriseleder Arbejdsmiljøkoordinator Formand CV’erne bør indeholde overlysninger om: Medarbejderen erfaring Uddannelsesmæssig baggrund Nuværende og tidligere ansættelser Kompetencer og ansvarsområder Erfaring for lignende projekter Der henstilles til, at den samlede beskrivelse af organisationsplanen, ekskl. CV’er, ikke overstiger 5 stk. A4-sider. Der henstilles til, at det enkelte CV’s længde ikke overstiger 3 stk. A4-sider. Tilbudsgiver skal redegøre for et samlet kvalitetssikringssystem for alle deltagere i totalentreprisen som beskrevet i SAB.
Ved afgivelse af tilbud skal der redegøres for: Entreprenørens projektstyring. Kontrolplaner, der anfører hvilke kontroller/dokumentation totalentreprenøren vil udføre, herunder projektgennemgang og kontrolplan for montage, proces- og slutkontrol. En redegørelse for hvordan totalentreprenøren vil sikre, at underleverandør/-entreprenør udfører foreskrevne kontroller. En beskrivelse af totalentreprenørens styring af kontrol- og kvalitetssikringsdokumentation i relation til entreprisen. En beskrivelse af totalentreprenørens dokumentstyring i relation til entreprisen. En beskrivelse af efterprøvningen af kvalitetssikringssystemet.
Der foretages en samlet vurdering, hvor der ved bedømmelsen vil blive lagt positiv vægt på blandt andet:
- •at tilbudsgivers beskrivelse af projektstyring i projektforløbet, herunder samarbejdet med og statusrapportering til bygherre, er klar og entydig - at den tilbudte organisation og bemanding er robust og sikrer kontinuitet igennem hele kontraktperioden - at organisationsplanen dækker projektets faser (projektering og udførelse) med angivelse af ansvar og beføjelser - at de faglige kompetencer for tilbudte nøglemedarbejdere på grundlag af oplysninger anført i CV’er, hvor der lægges vægt på kvalifikationer i forhold til den rolle den enkelte medarbejder er tiltænkt i projektet iht. projektorganisationen, er høje - at tilbudsgiver dokumenterer robuste og gennemsigtige procedurer og planer for kvalitetssikring, modtage-, proces- og slutkontrol samt dokumentation. - at tilbudsgiver med en tidsplan viser hvordan arbejdet gennem hele projektforløbet kan tilrettelægges, så udbudstidsplanen terminer mht. opstart, indkøring og aflevering kan overholdes
Bæredygtighed Til besvarelse af underkriteriet ”Bæredygtighed” skal tilbudsgiveren aflevere følgende dokumenter: LCA Tilbudsgiver skal i tilbuddet angive og dokumentere, hvor stor klimabelastningen er for hhv. den tilbudte bygnings ydervæg og tag. Tilbudsgivers klimabelastning (Kg CO2 -eq/m2) for hhv. ydervæg og tag beregnes iht. og oplyses på Bilag 3.6. Angivelse af nøgletal Tilbudsgiver skal for det foreslåede anlæg angive nøgletal og dokumentation herfor. Nøgletallene er bindende for totalentreprenøren og vil indgå i såvel vurdering af tilbud som ved aflevering af det samlede anlæg.
Overholdes nøgletallene ikke er totalentreprenøren erstatningspligtig over for bygherrens forøgede strøm- og vandforbrug svarende til en periode på 6 års drift ved 100 % belastning fra afleveringen. Nøgletallene angives tydeligt markeret i tilbuddet. Energiforbrug bygning Bygningsdriften skal, som det er angivet i Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB), være så energineutral, som det er muligt. Hvorfor tilbudsgiver skal angive et samlet energiforbrug med enheden kWh/m²/år for det foreslåede anlæg. Udover energiforbrug til opvarmning af bygning ønskes også energiforbrug for bygningsventilation og affugtning. De angivne energi- og elforbrug skal i tilbuddet være dokumenteret ved beregning.
Nøgletal proces- og maskinanlæg Nr. Vinstrup Vandværk skal være så energioptimalt som muligt i relevante driftssituationer. Nøgletal, som relaterer sig til energiforbrug til proces- og maskinanlæg, opdeles i følgende kategorier: 1) Methan og svovlbrunte afblæsningsanlæg. 2) Filteranlæg, herunder udstyr til skylning og håndtering af skyllevand. 3) Udpumpningsanlæg. Der skal afleveres nøgletal for hver kategori. Nøgletal dokumenteres af Hjørring Vandselskab efter 1 års drift på anlægget ved aflæsning i SRO. Ad 1) afblæsningsanlæg Energiforbruget ønskes oplyst for en årsmængde på 1.000.000 m³/år. Nøgletallet angives samlet for alle behandlingslinjer og afleveres som antal kWh/m³ behandlet vand.
Under afblæsningsanlæg henføres også energiforbruget til eventuelle mellempumper. Ad 2) Filteranlæg Energiforbruget på procesanlægget indeholder alle energiforbrug fra indgang filtre til og med levering i rentvandsbeholder. Nøgletallet angives samlet for alle behandlingslinjer og afleveres som antal kWh/m³ behandlet vand. Nøgletallet skal angives og være gældende for en årlig indvinding og vandbehandling på 1.000.000 m³. Nøgletallene for energiforbruget til afblæsningsanlæg og filteranlæg skal kunne aflæses i SRO systemet og dokumenteres som et led i aflevering af det samlede anlæg ved at måle på en kortere periode på 1 – 2 uger.
Totalentreprenøren angiver i sit tilbud, hvordan energiforbrug til procesanlægget vil blive dokumenteret i forbindelse med aflevering. Ad 3) Udpumpningsanlæg Energiforbruget ønskes angivet for udpumpningsanlægget i de angive udpumpningsmængde ved forskellige driftsscenarier og afleveres som antal kWh/m3 udpumpet vand. Skyllevand Som det er angivet, ønskes der et anlæg, hvor processen er optimeret. Tilbudsgiver skal i tilbuddet angive og dokumentere, hvor stort skyllevandsforbruget er og hvor lang gangtiden er. Nøgletallet angives samlet for alle behandlingslinjer og afleveres som ”Skyllevands-forbrug er XX % af den årlige indvinding”.
Nøgletallet skal være gældende ved årlige indvindingsmængder på 1.000.000 m³/år. Totalentreprenøren angiver i sit tilbud, hvordan skyllevandsforbrug vil blive dokumenteret i forbindelse med aflevering Der foretages en samlet vurdering, hvor der ved bedømmelsen vil blive lagt positiv vægt på blandt andet:
- •at klimabelastning for ydervægge og tag er lavest mulig på grundlag af oplysninger om konstruktionsopbygning - at de af tilbudsgiver oplyste nøgletal for energiforbrug og skyllevandsforbrug er lavest mulige, hvor det tillægges betydning, at dette forbrug er veldokumenteret ved beregning og det fremgår hvordan tilbudsgiver vil dokumentere disse ved aflevering
Forventet start 15. juni 2027.
Optioner: Serviceaftale for en 10-årig periode Etablering af undervisningslokale til 30 personer Tillægspris for fuldt udbygget skyllevandsbeholder jf. SAB Tillægspris for fuldt udbygget nødstrømsgenerator anlæg jf. SAB Solcelleanlæg på tag inkl. forberedelse for batteriløsning
Krav til tilbudsgiver:
Tilbudsgiver skal opfylde følgende krav til økonomisk og finansiel formåen: Tilbudsgiver bedes angive følgende regnskabsoplysninger for de seneste to afsluttede regnskabsår i ESPD’et eller i et separat dokument i ansøgningen: Årlig omsætning: Det er et minimumskrav at Tilbudsgivers årlige omsætning i hvert af de to seneste afsluttede regnskabsår er mindst 50 mio. kr.
Tilbudsgiver skal opfylde følgende krav til økonomisk og finansiel formåen: Tilbudsgiver bedes angive følgende regnskabsoplysninger for de seneste to afsluttede regnskabsår i ESPD’et eller i et separat dokument i ansøgningen: Egenkapital: Det er et minimumskrav at Tilbudsgivers egenkapital i hvert af de to seneste afsluttede regnskabsår er positiv.
Ansøger skal opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen: Ansøger skal angive mindst 1 reference, som dokumenterer at ansøger har udført samt har haft ansvar for ingeniørprojektering af drikkevandsbehandlingsanlæg – her menes design- og ingeniørydelser i forbindelse med procesanlægget – baseret på vandbehandling af grundvand under forhold svarende til danske standarder og krav til drikkevandskvalitet. Referencen skal vedrøre et drikkevandsbehandlingsanlæg, som er dimensioneret til selvstændigt at have en årlig produktionskapacitet af behandlet drikkevand på minimum 1.000.000 m3/år.
Ansøger skal angive mindst 1 reference, som dokumenterer at ansøger har udført samt haft ansvar for opførelse af et drikkevandsbehandlingsanlæg – her menes opførelse af det procestekniske anlæg – baseret på vandbehandling af grundvand under forhold svarende til danske standarder og krav til drikkevandskvalitet. Referencen skal vedrøre et drikkevandsbehandlingsanlæg, som er dimensioneret til selvstændigt at have en årlig produktionskapacitet af behandlet drikkevand på minimum 1.000.000 m3/år.
Ansøger skal angive mindst 1 reference, som dokumenterer at ansøger har udført samt haft ansvar for arkitektprojektering af vandværksbygning, erhvervsbygning eller anden bygning som indeholder proces- eller produktionsteknisk anlæg og som har et areal på minimum 1.000 m2. Ansøger skal angive mindst 1 reference, som dokumenterer at ansøger har udført samt haft ansvar for ingeniørprojektering og opførelse af vandværksbygning erhvervsbygning eller anden bygning som indeholder proces- eller produktionsteknisk anlæg som har et areal på minimum 1.000 m2. Som dokumentation for opfyldelse af ovenstående mindstekrav, skal ansøger angive referencer vedrørende tidligere udførte arbejder.
Referencerne, herunder ydelserne og arbejderne, skal være udført indenfor de seneste 5 år regnet fra fristen for ansøgning om prækvalifikation. Igangværende opgaver i afsluttende fase kan også medtages. Med afsluttende fase forstås opgaver, hvor drikkevandsbehandlingsanlægget er i indkøringsperioden. Samme projekt kan anvendes til opfyldelse af flere af ovenstående mindstekrav, forudsat at den virksomhed i ansøgerteamet, der påberåber sig referencen, har udført den relevante ydelse. Hvis flere virksomheder i ansøgerteamet har medvirket på samme projekt, kan hver virksomhed anvende projektet som reference for den del af opgaven, som virksomheden har udført.
Den enkelte virksomheds rolle og leverance skal fremgå tydeligt af referencebeskrivelsen. Referencer kan angives i ESPD’et eller vedlægges i et selvstændigt bilag. Der kan i så fald henvises til bilaget i ESPD’et. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem referencer angivet i ESPD og i et eventuelt bilag, så finder ESPD anvendelse. Bemærk at referencerne også anvendes i forbindelse med udvælgelsen, jf. nedenfor, hvorfor beskrivelserne af referencerne også bør kunne danne grundlag for udvælgelsen.
Ordregiver påregner at prækvalificere fire ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive indledende tilbud. Er der flere konditionsmæssige, egnede ansøgere, vil ordregiver foretage en udvælgelse af de fire bedst egnede. Udvælgelse vil blive foretaget på baggrund af de fremlagte referencer. Ansøger kan maksimalt afgive i alt 8 referencer til brug for udvælgelsesvurderingen. Disse 8 referencer udgøres bl.a. af de referencer, der er omtalt under ”Teknisk og faglig formåen – Mindstekrav”.
Udvælgelsen af ansøgere sker på grundlag af en helhedsvurdering af, hvilke egnede ansøgere, der samlet set dokumenterer den bedste og mest relevante erfaring i form af referencer fra sammenlignelige projekter udført inden for de seneste fem år. Ved vurderingen af den bedste og mest relevante erfaring lægges i uprioriteret rækkefølge særlig vægt på: I hvilket omfang ansøgers referencer dokumenterer erfaring med projektledelse, styring og tværfagligt samarbejde på gennemførelse af entrepriser med mange komplekse fagligheder. Referencer på vandværksentrepriser tæller højest. I hvilket omfang ansøgers referencer dokumenterer erfaring med håndtering af metanindhold > 2 mg/l.
I hvilket omfang ansøgers referencer dokumenterer erfaring med projekter med høj kompleksitetsgrad i form af indbygning af flere behandlingstrin i drikkevandsbehandlingsanlæg samt forberedelse for udvidelse af drikkevandsbehandlingsanlæg til større produktionskapacitet og videregående vandbehandling. I hvilket omfang ansøgers referencer dokumenterer erfaring med etablering af drikkevandsbehandlingsanlæg med en produktionskapacitet svarende til eller større end drikkevandsanlægget i den udbudte kontrakt.
Der kan maksimalt angives otte referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et kon-sortium). Hvis der angives flere end otte referencer, vil der alene blive lagt vægt på de otte referencer, hvor udførelsen er opstartet senest. Referencer herudover vil der blive set bort fra. Referencer kan vedlægges i et selvstændigt bilag, såfremt der i ESPD henvises til bilaget. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem referencer angivet i ESPD og i et eventuelt bilag, så finder ESPD anvendelse.
For hver reference ønskes oplysninger om: Opdragsgiver Samlet kontraktsum Kontrakttidspunkt, herunder afleveringstermin Konkret beskrivelse af opgavens karakter Ansøgers rolle og funktion i forbindelse med det udførte arbejde Ordregiver forbeholder sig dog retten ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde/opdragsgiver med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget jord, kloak og nedrivning, med nærmeste frist først.
- udbud.dkBanedanmark· Frist: 30. okt. 2026· 640 mio. kr
Drift og vedligeholdelse af afvandings- og geotekniske anlæg
Dræningsarbejder
- udbud.dkAquaDjurs A/S· Frist: 2. nov. 2026· 37 mio. kr
Udbud af pumpestationer (centraliseringsprojekt) for AquaDjurs A/S
Opførelse af pumpestationer
- udbud.dkVANDCENTER SYD A/S· Frist: 2. nov. 2026
Udbud på regnvandsprojekt ved Brorenden, Otterup
Anlægsarbejde: regnvandsbassiner
- udbud.dkARGO Affaldsenergi A/S· Frist: 2. nov. 2026· 16,5 mio. kr
Slamsugning (bil + mandskab – 2 personer) til Roskilde Kraftvarmeværk
Tjenesteydelser i forbindelse med spildevand, affald, rengøring og miljøbeskyttelse
- udbud.dkGentofte Kommune· Frist: 2. nov. 2026· 3,5 mio. kr
Nedrivning og miljøsanering af Sankt Lukas Vej 7A-7C - Hovedentreprise
Nedrivningsarbejde
- udbud.dkProvas - Haderslev Spildevand A/S· Frist: 3. nov. 2026· 10,4 mio. kr
Offentligt udbud af rammeaftale om tømning af bundfældnings- og samletanke for Provas-Haderslev Spildevand A/S
Tømning af sivebrønde eller septiktanke
Flere udbud