Udbud fra udbud.dk · Energinet

Rammeaftale på økonomikonsulenter - 26/17294

Frist: 5. nov. 2026 (om 10 dage)

Ordregiver
Energinet Se alle udbud fra Energinet →
Tilbudsfrist
5. nov. 2026
Offentliggjort
15. okt. 2026
Anslået værdi
64 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Finansielle konsulentydelser(CPV 66171000) · Alle udbud for finans og forsikring
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Den udbudte ydelse omfatter opgaver vedrørende løbende økonomisk assistance, som primært skal udføres i Energinet Koncernen, der omfatter et Shared servicecenter med økonomiydelser, indkøbssupport samt en økonomifunktion med drifts- og anlægscontrolling og -analyse. Derudover kan der i koncernens moderselskab samt øvrige datterselskaber være behov for løbende økonomisk assistance primært i form af finansiel controlling samt andre økonomirelaterede ad-hoc opgaver. De udbudte ydelser omfatter ikke den lovpligtige finansielle revision af Ordregiver og tilhørende datterselskaber. Ydelserne må ikke konflikte med de lovgivningsmæssige begrænsninger, der er i ydelser fra revisionsvirksomheder.

Vis hele beskrivelsen ↓

Omtalte rammeaftale vil dog følge Ordregivers aftale ved lovpligtig finansiel revision. For yderligere detaljer vedrørende anskaffelsen henvises til de tilhørende bilag. Den udbudte rammeaftale har en løbetid på 4 år. Rammeaftalen kan forlænges i 2 år af 2 omgange, svarende til 4+2+2 år. Rammeaftalens samlede værdi forventes at udgøre 64.000.000 kr. Forbruget kan alene anses som et estimat, og er som følge heraf ikke forpligtende for Ordregiver. Ordregiver har ret, men ikke pligt, til at købe de af rammeaftalen omfattede ydelser hos den valgte tilbudsgiver, jf. rammeaftalens pkt. 1.3

Yderligere oplysninger: Det bemærkes, at der er tale om et udbud med forhandling. Med undtagelse af grundlæggende elementer kan der, som konsekvens heraf, ske ændringer til udbudsmaterialet og dets indhold som en del af forhandlingsprocessen. Der stilles ikke krav til tilbudsgiverens retlige form. Såfremt det ønskes at ansøge om deltagelse i denne udbudsproces, skal det tilhørende ESPD udfyldes. ESPD’et til denne udbudsproces kan findes i Comdia. ESPD’et skal udfyldes i Comdia, hvorefter det afleveres via ”Gem og Send”. Vejledning til udfyldelse af ESPD kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, www.kfst.dk (Ordregiver tager ikke ansvaret for indholdet af vejledningen). Bemærk venligst følgende:

  • •En ansøger, der deltager alene, men baserer sig på en eller flere andre enheders kapacitet (f.eks. et moderselskab eller søsterselskab eller en underleverandør), skal sikre, at der til ansøgningen vedlægges, såvel ansøgerens eget ESPD, samt et separat ESPD for hver af de enheder, som denne ønsker at basere sig på med en udfyldt del II: ”Oplysninger om den økonomiske aktør” og del III: ”Udelukkelsesgrunde” samt relevant information vedrørende del IV: ”Udvælgelseskriterier” og Del V: ”Begrænsning af antallet af kvalificerede ansøgere”. Det vedlagte ESPD fra disse andre enheder bør være behørigt udfyldt og underskrevet. Herudover skal der i forbindelse med fremlæggelse af endelig dokumentation yderligere vedlægges dokumentation for disse enhe-ders/underleverandørers forpligtelse i så henseende i form af støtte-erklæring. - Når grupper af økonomiske aktører, herunder midlertidi-ge sammenslutninger, ansøger sammen, skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes et fuldt ESPD særskilt med de krævede oplysninger. Herudover skal der i forbindelse med den endelige dokumentation yderligere vedlægges Konsortieerklæring, hvormed parterne erklærer at udgøre et konsortium eller anden form for sammenslutning, som hæfter solidarisk, ubetinget og direkte for opfyldelse af den udbudte opgave. Vedståelse: Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud i 6 måneder fra den anførte tilbudsfrist. Såfremt tilbudsgiver i forbindelse med forhandlingsfasen udarbejder og indleverer reviderede tilbud, skal disse tilbud tillige vedstås i 6 måneder fra tilbudsfristen for disse.

Omfatter (CPV-koder): Virksomhedsrådgivning og administrativ rådgivning.

Tildeling: Pris 35 %, Kompetencer 55 %, Kontraktvilkår 10 %.

Dokumentation: Priser skal indføres i den vedlagte Prisliste, dokument nr. 26/17294-6 som foreskrevet. Priserne skal afgives ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger forbundet med anskaffelsen. Priser skal afgives i DKK. Evalueringsgrundlag: Ved vurderingen af ”Pris” vil Ordregiver lægge den samlede tilbudssum til grund (evalueringsteknisk), jf. Prislisten (Celle D16/E16).

Dokumentation: Tilbudsgivers besvarelse af Bilag A - Kompetencematrix (dok. nr. 26/17294-13) skal tage udgangspunkt i det minimumsniveau, som tilbudsgiver stiller til rådighed i rammeaftalens løbetid. Minimumsniveauet i rammeaftalens løbetid gælder både dybden og bredden i kompetencer og erfaring på tilbudte konsulentkompetencer. Tilbudsgiver skal oplyse følgende: • Angivelse af virksomheden, hvor erfaringen er nået • Angivelse af rollen, konsulenten har varetaget • Kort beskrivelse af relevant projekt • Perioden, hvor konsulenten har opnået erfaringen Tilbudsgiver skal hverken oplyse navn på de tilbudte konsulenter eller aflevere CV’er for disse.

Evalueringsgrundlag: I evalueringen af ”Kompetencer” vægtes det positivt, at • de tilbudte konsulenter besidder de efterspurgte erfaringer og kompetencer, der er nødvendige for varetagelse af de opgaver, der følger af ydelsesbeskrivelsen, dok. nr. 26/17294-4 • tilbudsgivers samlede kompetencedækning, dokumenteret gennem den udfyldte kompetencematrix, i videst mulige omfang omfatter alle efterspurgte kompetenceområder og kategorier samt vurderes relevant og dækkende for den udbudte opgave. Der foretages én samlet evaluering af dette underkriterium.

For underkriteriet ”Kompetencer” er det et minimumskrav, at tilbudsgiverne opnår en minimumsscore på fire (4) i forbindelse med evalueringen for at være konditionsmæssigt

Dokumentation: Tilbudsgiver skal som en del af underkriteriet "Kontraktvilkår" indeholde følgende (hvis relevant): En liste over foreslåede afvigelser til det vedlagte kontraktgrundlag bestående af: • Rammeaftale (26/17294-14) • Aftale under Rammeaftale for Konsulentydelser (26/17294-16) • Almindelige betingelser for indkøb af konsulentydelser (26/17294-15) Eventuelle afvigelser skal oplyses i "Bilag A, Afklaringslisten" under arket "Juridisk". De foreslåede afvigelser skal være eksplicitte og med forklaring på, hvorfor de er foretaget. Evalueringsgrundlag: Den udbudte opgave skal udføres på grundlag af vedlagte kontraktvilkår.

Med undtagelse af følgende afsnit i: • De juridiske betingelser i Rammeaftale (26/17294-14): o Pkt. 2.1 (Aftaledokumenter) o Pkt. 13 (Tvister og Lovvalg) • De juridiske betingelser i Aftale under Rammeafta-le for Konsulentydelser (26/17294-16) o Pkt. 2.1 (Aftaledokumenter) • De juridiske betingelser i Almindelige betingelser for indkøb af konsulentydelser (26/17294-15) o Pkt. 7.9 – 7.11 (Selvfakturering) o Pkt. 7.20 (Betaling og tilbagehold) o Pkt. 7.21 (Betalingsfrist) o Pkt. 7.22 (forrentning) o Afsnit 22 (Tvister og lovvalg) som ikke er en del af vurderingen af "Kontraktvilkår", er det muligt for tilbudsgiver at foretage eksplicitte og velforklare-de afvigelser.

Eventuelle afvigelser vil indgå i vurderingen af underkriteriet "Kontraktvilkår" og det bemærkes, at eventuelle afvigelser kan medføre en nedsættelse af scoren afhængig af indhold, overskuelighed og konsekvens. Det bemærkes i den forbindelse udtrykkeligt, at afvigelser, der har til formål at begrænse ansvaret og flytte den økonomiske risiko til fordel for tilbudsgiver, vil være af særlig betyd-ning i vurderingen. Ingen afvigelser, og dermed absolut opfyldelse af kontraktvilkårene, vil give den maksimale score på ti (10).

For underkriteriet ”Kontraktvilkår” er det et minimumskrav, at tilbudsgiverne opnår en minimumsscore på fire (4) i forbindelse med evalueringen for at være konditionsmæssigt. Der vil blive foretaget en samlet vurdering af dette underkriterium.

Varighed: 4 år, forventet start 8. februar 2027.

Forlængelse: Den udbudte rammeaftale har en løbetid på 4 år. Rammeaftalen kan forlænges i 2 år af 2 omgange, svarende til 4+2+2 år.

Rammeaftalens maksimale værdi: 80 mio. kr.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal lovligt være etableret og berettiget til at levere de udbudte ydelser.

Ansøger skal i ESPD’ets del IV.B »Finansielle nøgletal« bekræfte sin økonomiske formåen fra det seneste årsregnskab vedrørende følgende økonomiske nøgletal: 1. Egenkapital: samlet egenkapital inkl. aktiekapital, reserver, opskrivninger, overført resultat mv. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders kapacitet eller er en sammenslutning af økonomiske aktører, skal information vedrørende ESPD del IV.B også angives i et separat ESPD for hver af disse enheder.

Det er ansøgers ansvar at sikre, at mindstekravene til økonomisk og finansiel formåen samlet er opfyldt ud fra regnskabsmæssig konsolidering, når ansøgningen baseres på anden enheds kapacitet eller ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører. Mindstekrav til økonomisk og finansiel kapacitet: Ad 1) Egenkapitalen fra seneste årsregnskab skal på ansøgningstidspunktet være minimum 8.000.000 kr. (8 mio. kr.).

Opfylder ansøger mindstekrav til egnethed, vil udvælgelsen blive baseret på ansøgers tekniske og faglige kapacitet. Udvælgelsen vil blive baseret på ansøgers referencer oplistet i ESPD del IV.C. Ansøger må I ESPD del IV.C aflevere de op til 3 betydeligste sammenlignelige referencer, der er udført i løbet af de sidste 3 år. Med udført inden for de sidste 3 år menes, at referencerne ikke må være afsluttet tidligere end den dato der nås, når der regnes 3 år baglæns fra datoen for aflevering af prækvalifikationsansøgning. Referencer ældre end dette vil ikke blive inddraget.

Referencer, der endnu ikke er endeligt færdiggjort, kan inddrages i ansøgningen, men det skal anføres, hvilke dele der endnu ikke er færdiggjort, og dette kan have betydning for udvælgelsen, jf. afsnit 2.3. Referencerne bør vedrøre økonomisk assistance og indeholde: • En konkret beskrivelse af leverancen, der inkluderer: Opgaver som angivet i ydelsesbeskrivelsen, afsnit 2. • Den samlede kontraktsum (hvis muligt) • Kundens navn og kontaktperson herunder kontaktoplysninger (e-mail/mobilnummer). • Dato for igangsættelse og endelig levering (dag, måned, år) Mangler eller uklarheder i beskrivelsen kan have negativ betydning for udvælgelsen jf. afsnit 2.3.

Vær opmærksom på, at tekstboksen i ESPD del IV.C kan rumme mere tekst, end hvad der er synligt, og det er muligt kopiere tekst ind i boksen. Baserer ansøger sig på andre enheders kapacitet eller er ansøger en sammenslutning af øko-nomiske aktører, vil det maksimale antal referencer, der må indsendes, fortsat skulle respekteres og må ikke overstige 5, når de lægges sammen. Har ansøger afleveret flere referencer end tilladt, vil Ordregiver udvælge de værdimæssigt største referencer, baseret på kontraktsummen.

Har ansøger baseret sig på andre enheders kapacitet eller er en sammenslutning af økonomi-ske aktører, skal der afleveres et separat ESPD for hver deltagende enhed, med information vedrørende del IV.C.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget finans og forsikring, med nærmeste frist først.

Flere udbud