Udbud fra udbud.dk · Energistyrelsen

Rammeaftale vedrørende fagekspertbistand om energieffektivisering og klimaoptimering af produkter

Frist: 3. nov. 2026 (om 8 dage)

Ordregiver
Energistyrelsen
Tilbudsfrist
3. nov. 2026
Offentliggjort
1. okt. 2026
Anslået værdi
6,8 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning(CPV 71600000) · Alle udbud for byggeri
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Fagekspertbistanden skal navnlig understøtte Energistyrelsens arbejde med at udvikle og kvalificere anbefalinger til politiske initiativer, primært gennem udmøntning og forhandling af EU-regulering på området, herunder ecodesign, energimærkning samt i visse tilfælde tilsvarende mærkningsordninger. Fagekspertbistanden skal endvidere kunne bidrage ved udvikling og implementering af relevante strategier, virkemidler og indsatser samt drift over for relevante målgrupper. Konsulenten skal yderligere bl.a. kunne give råd af høj faglig kvalitet og udarbejde vejledninger og værktøjer til husholdninger, industri samt den offentlige og private sektor på de enkelte fagområder.

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Efter anmodning fra ordregiveren skal tilbudsgivere dokumentere, at de ikke er omfattet af nogen udelukkelsesgrunde ved at fremlægge følgende dokumentation: Et uddrag fra et relevant register eller et lignende dokument udstedt af en kompetent myndighed, der viser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er angivet i udbudslovens § 135, stk. 1 og § 136; og Et certifikat udstedt af en kompetent myndighed, der viser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, der er angivet i udbudslovens § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 6.

For danske tilbudsgivere kan dokumentationskravet opfyldes ved indsendelse af en officiel attest fra Erhvervsstyrelsen, som skal være udstedt højst 6 måneder før tilbudsafgivelsen. Er tilbudsgiver en udenlandsk virksomhed, så kan tilbudsgiver anvende e-Certis til at identificere de oplysninger og dokumenter, der er brugbare som dokumentation. Udstedes der ikke dokumenter eller certifikater i det land, hvor tilbudsgivers virksomhed er etableret, så kan de erstattes af en erklæring under ed.

Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, så kan de erstattes af en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i det pågældende land. Ordregiveren gør opmærksom på, at sanktionsforordningens artikel 5k forbyder tildeling af offentlige kontrakter til økonomiske aktører i Rusland eller med russisk involvering.

Forbuddet i artikel 5k omfatter følgende økonomiske aktører: a) En russisk statsborger eller en fysisk eller juridisk person, enhed eller organ etableret i Rusland; b) En juridisk person, enhed eller organ, hvis ejendomsret direkte eller indirekte ejes med mere end 50 % af en enhed nævnt i litra a); eller c) En fysisk eller juridisk person, enhed eller organ, der handler på vegne af eller efter instruktion fra en enhed nævnt i litra a) eller b), herunder – hvis de udgør mere end 10 % af kontraktens værdi – underleverandører, leverandører eller enheder, hvis kapaciteter påberåbes i henhold til udbudsdirektiverne.

Ordregiveren forbeholder sig retten til på et hvilket som helst tidspunkt i udbudsproceduren at kræve dokumentation for, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af forbuddet i sanktionsforordningens artikel 5k. Tilbudsgiveren skal underskrive erklæringen i Bilag D som dokumentation.

Tildeling: Pris 35 %, Kvalitet 50 %, Kvalitet 15 %.

Se pkt. 6.2.1 i Udbudsbetingelserne.

Evalueres på grundlag af følgende to delkriterier, ”Faglige kompetencer” (50 %) og ”Faglig formidlingsevne” (50 %), som tillægges lige stor vægt ved evalueringen. Se Udbudsbetingelser pkt. 6.2.2.

Se Udbudsbetingelser pkt. 6.2.3.

Varighed: 4 år.

Forlængelse: Kunden kan forlænge Aftalen en gang op til 12 måneder, dvs. Aftalen kan potentielt løbe indtil den 31. december 2030.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget byggeri, med nærmeste frist først.

Flere udbud