Udbud fra TED (EU) · GEV Holding A/S

Udbud af kontrakt vedrørende levering af SRO/SCADA-system, inkl. eltekniske entrepriser

Ordregiver
GEV Holding A/S
Offentliggjort
22. sep. 2026
Anslået værdi
12 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support(CPV 72000000) · Alle udbud for it-leverandører
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Udbuddet omfatter anskaffelse, etablering og efterfølgende service, dvs. applikationsdrift, support og vedligeholdelse, af et fælles SRO/SCADA-system til Ordregivers 20 forsyningsanlæg samt fysiske udskiftninger af el-udstyr på 12 anlæg. Leverancen gennemføres som en totalentreprise bestående af system, applikationsdrift og fysisk udskiftning. Anskaffelsen omfatter tillige timebaserede konsulentydelser i hele kontraktens løbetid. Formålet er at etablere én ensartet og driftsstabil platform til overvågning, styring og regulering inden for el, vand, varme og facility samt sikre adgang til pålidelige driftsdata.

Vis hele beskrivelsen ↓

Den samlede løsning skal dække følgende forsyningsområder: •Vandområdet omfattende tre vandværker, to kildepladser med 13 indvindingsboringer og 11 sektionsbrønde eller -huse. •Elområdet omfattende fem transformerstationer. •Varmeområdet omfattende syv varmeanlæg, tre pumpe- eller boosterstationer og ti netmålepunkter. •Facility-området omfattende bygningsstyringen på GEV’s hovedkontor. Miljøet omfatter desuden 30 Siemens PLC’er, 15 Schneider Electric PLC’er samt øvrigt automationsudstyr. Systemleverancen omfatter etablering og idriftsættelse af det fælles SRO/SCADA-system med nødvendige programmer, licenser og komponenter.

Systemet etableres på GEV’s it-infrastruktur og forbindes med de relevante anlæg og systemer. De eksisterende PLC- og automationsanlæg skal integreres med den nye fælles SRO/SCADA-platform. For udpegede Anlæg bibeholdes eksisterende fysisk TAG-mærkning, selv om den afviger fra GEV's TAG-standard. Løsningen skal i disse tilfælde understøtte entydig mapping mellem den fysiske TAG-mærkning og de tilsvarende TAG-ID'er i Løsningen. Serviceleverancen omfatter applikationsdrift af SRO/SCADA-applikationen, overvågning, support, vedligeholdelse, fejlrettelser, opdateringer og videreudvikling. Leverancen omfatter også nødvendig undervisning og dokumentation.

På 12 anlæg omfatter leverancen nedtagning og bortskaffelse af eksisterende komponenter samt udskiftning eller etablering af blandt andet tavler, PLC’er, forbindelser, UPS-anlæg og frekvensomformere. Berørt dokumentation, herunder signallister og tekniske diagrammer, skal opdateres. Leverancen gennemføres trinvist pr. anlæg og omfatter afklaring, etablering, undervisning, dokumentation, installation, prøver og idriftsættelse. Leverandøren skal sikre, at system, service og fysiske arbejder samlet udgør en funktionsdygtig løsning. GEV Holding A/S gennemfører udbuddet på vegne af følgende koncernforbundne selskaber: Grindsted Elnet A/S, GEV Varme A/S og GEV Vand A/S.

Ansøger skal i forbindelse med ansøgning udfylde det fælleseuropæiske udbudsdokument (ESPD) i udbudssystemet med de krævede oplysninger.

Omfatter (CPV-koder): Installation af el-varme og andre elektriske apparater i bygninger, Programmelrelaterede tjenester, Programmeringsservice i forbindelse med programmelpakker, Programmering af software og konsulentvirksomhed, Konsulentvirksomhed i forbindelse med systemer og teknik, Udførelse af elektriske installationer, Programmelvedligeholdelses- og reparationstjenester.

Tildeling: Kvalitet 70 %, Pris 30 %.

Relativ vægt 70%, der er også følgende delkriterier: 1. Teknisk funktionalitet : 50% 2. Brugervenlighed og tidsplaner : 30% 3. Samarbejde og organisation : 20%

Relativ vægt 30%

Varighed: 8 år, forventet start 15. marts 2027.

Forlængelse: Ordregiver kan forlænge Kontrakten op til 2 gange med 12 måneder pr. gang. Forlængelse meddeles Leverandøren med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder før Kontraktens ophør.

Krav til tilbudsgiver:

Ordregiver har fastsat følgende krav til økonomisk og finansiel formåen: • Soliditetsgrad på minimum 20% i hvert af de seneste to (2) afsluttede og reviderede regnskabsår. • Ansøgers egenkapital skal i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår være minimum 20 mio. kr. Tilbudsgivers soliditetsgrad i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår beregnes som Tilbudsgivers egenkapital divideret med Tilbudsgivers totale aktiver for hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår udregnet i procent.

Hvis Tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium), beregnes soliditetsgraden for hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår, som den totale egenkapital for sammenslutningen af virksomheder divideret med de totale aktiver for sammenslutningen af virksomheder i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår udregnet i procent.

Hvis Tilbudsgiver støtter sig til andre virksomheders økonomiske og finansielle kapacitet, beregnes soliditetsgraden som Tilbudsgivers og de støttende virksomheders totale egenkapital i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår divideret med Tilbudsgivers og de støttende virksomheders totale aktiver i hvert af de to (2) afsluttede og reviderede regnskabsår udregnet i procent. Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår.

Hvis Tilbudsgiver støtter sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i hvert af de to (2) seneste afsluttede og reviderede regnskabsår.

Ordregiver har fastsat følgende minimumskrav til teknisk og faglig formåen: • Ansøger skal anføre mindst én sammenlignelig reference, som dokumenterer, at ansøger har leveret et SRO/SCADA-system til en virksomhed, der leverer forsyning, med mere end ét forsyningsområde inden for de seneste tre år før ansøgningstidspunktet. En reference anses for sammenlignelige ydelser, jf. 2.1 og udbudsbetingelsernes pkt. 4.8. Beskrivelse af referencer Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af en liste over de op til 5 betydeligste referencer omfattende sammenlignelige ydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen.

Det er dog ikke en forudsætning, at der er sket etablering og idriftsættelse inden for de seneste 3 år, blot der i så fald er tale om leverancer (referencer), hvor applikationsdrift, support og/eller vedligeholdelse, af tidligere leverancer, har fundet sted inden for de seneste 3 år, regnet fra ansøgningsfristen. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelsen, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.

Beskrivelsen i hver reference bør indeholde desuden følgende: • Inden for hvilke forsyningsområder er SRO/SCADA-systemet blevet leveret til styring og overvågning produktionsanlæg. • I hvor mange produktionsanlæg inden for de respektive forsyningsområder er systemet blevet brugt til styring og overvågning af produktionsanlæg. • En angivelse af om Leverancen af systemet har omfattet applikationsdrift, support og/eller vedligehold Der kan alene lægges vægt på, det der fremgår direkte af beskrivelsen. Der kan således ikke lægges vægt på eksempelvis indholdet af links eller, hvad en navngiven kontaktperson måtte kunne oplyse ved kontakt.

Ansøger bør derfor sikre, at alle de efterspurgte oplysninger fremgår af beskrivelsen og, at der ikke kan være tvivl om betydningen af det beskrevne. Beskrivelsen af referencer må maksimalt omfatte 1000 anslag inkl. Mellemrum.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.

Flere udbud