Udbud fra udbud.dk · Dragør Kommune

Udbud af rammeaftale om tandreguleringsbehandlinger og retentionsforløb for børn og unge i Dragør Kommune

Frist: 4. dec. 2026 (om 31 dage)

Ordregiver
Dragør Kommune Se alle udbud fra Dragør Kommune →
Tilbudsfrist
4. dec. 2026
Offentliggjort
4. nov. 2026
Sted
Region Hovedstaden
Fagkategori
Tandregulering(CPV 85131100) · Alle udbud for pleje & sociale ydelser
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Ordregiver udbyder herved rammeaftale om tandreguleringsbehandlinger og retentionsforløb for børn og unge i Dragør Kommune, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens kriterier for et kommunalt ortodontisk behandlingstilbud. Rammeaftalen omfatter ortodontiske behandlingsforløb, inkl. nødbehandling og retentionsforløb på de patienter (børn og unge) fra Dragør Kommune, der henvises til – og accepterer – behandlingstilbuddet. Patienterne er på forhånd visiteret af specialtandlæge i ortodonti og vurderet til at være omfattet af Sundhedsstyrelsens kriterier for et kommunalt ortodontisk behandlingstilbud. Derudover kan der på rammeaftalen købes retentionsfremstilling og kontrol af disse.

Vis hele beskrivelsen ↓

De omfattede behandlinger er inddelt i fire kategorier og nærmere beskrevet i udbudsmaterialets Bilag 2: Kravspecifikation. Ordregiver forventer at henvise ca. 100-120 patienter årligt, men tallet kan variere i både op- og nedadgående retning. Estimatet på 100-120 patienter årligt er et vejledende tal baseret på årgangsstørrelse, forventet forekomst af behandlingskrævende tandstillingsafvigelser samt erfaringer fra tidligere år. Leverandørerne er dog ikke garanteret nogen minimumsmængde af bestillinger. Leverandøren skal dog acceptere at modtage minimum 5 patienter pr. måned og i alt minimum 55 patienter årligt. Der forventes ingen henvisninger i juli måned.

Ved aftalens indgåelse er der ophobet en mindre pulje af patienter, der er visiteret af Ordregiver i fjerde kvartal 2026 samt januar 2027 (ca. 10 patienter pr. måned), hvorfor der forventes henvisning af flere patienter ved kontraktopstart, forudsat at leverandøren/leverandørerne kan modtage patienterne. Klinikkerne, hvorpå behandlingen foregår, skal være fysisk beliggende i Danmark og inden for maksimalt 50 km fra Dragør Rådhus, målt som den korteste mulige rute kørt med bil. Afstandsbegrænsningen er begrundet i hensynet til transporttid og transportomkostninger for patienterne. Baggrunden for at ydelserne skal leveres i Danmark er, at der arbejdes efter dansk sundhedslovgivning.

Ordregiver vil indgå rammeaftale med de (op til) tre leverandører, som samlet set har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud på tværs af de fire prissatte behandlinger i kategori 1-4. Dé tre leverandører, der har afgivet de samlet økonomisk mest fordelagtige tilbud bliver efter-følgende inddelt og rangordnet samlet for behandlinger omfattet af kategori 1, 2 og 3, og særskilt for behandlinger omfattet af kategori 4 ved anvendelsen af kaskademodellerne beskrevet i udbudsbetingelserne.

Ved henvisning af patienter vil Ordregiver først tilbyde henvisning til den bedst placerede leverandør efter kaskademodellen for henholdsvis kategorierne 1-3 og kategori 4, og kun hvis denne ikke kan levere, vil Ordregiver gå videre til den næste leverandør i rækken osv. Rammeaftalerne indgås for en periode på to (2) år med mulighed for at Ordregiver kan forlænge aftaleperioden to gange med ét (1) år. Det anslåede antal behandlingsforløb i kategori 1-4, der skal leveres i henhold til rammeaftalen, er 480 behandlinger, og det maksimale samlede antal behandlingsforløb i kategori 1-4, der skal leveres i henhold til rammeaftalen, er 600 behandlinger.

Yderligere oplysninger: Det anslåede antal behandlingsforløb i kategori 1-4, der skal leveres i henhold til rammeaftalen, er 480 behandlinger, og det maksimale samlede antal behandlingsforløb i kategori 1-4, der skal leveres i henhold til rammeaftalen, er 600 behandlinger. *** Ordregiver har ikke opdelt den udbudte ydelse i delkontrakter, da Ordregiver ønsker at minimere sine administrative omkostninger ved ikke at opdele de udbudte ydelser i delkontrakter, ligesom en opdeling ville vanskeliggøre Ordregivers efterfølgende administration. *** Inden Ordregivers underretning om tildeling af rammeaftale vil de tilbudsgivere, som Ordregiver har til hensigt at tildele en rammeaftale, blive bedt om at fremlægge dokumentation for oplysningerne i ESPD.

Som dokumentation for ikke at være omfattet af udelukkelsesgrunde kan en tilbudsgiver, der er etableret i Danmark, anvende en Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen med oplysninger fra ATP, Skifteretten, Skattestyrelsen samt Kriminalregistret. For en tilbudsgiver, der ikke er etab-leret i Danmark, henvises til udbudslovens § 153 og Europa-Kommissionens informationssystem eCertis: https://ec.europa.eu/tools/ecertis/. Dokumentationen vedrørende udelukkelsesgrunde må ikke være udstedt tidligere end 6 måneder før udløbet af tilbudsfristen, jf. afsnit 2.1. Som dokumentation for sin økonomiske og finansielle formåen kan en tilbudsgiver fremlægge årsregnskaber eller uddrag heraf.

Hvis dette ikke er muligt, eller hvis de pågældende oplysninger ikke fremgår heraf, så kan tilbudsgiveren fremlægge relevante erklæringer fra revisor eller tilsvarende samt ethvert andet dokument, som Ordregiver vurderer passende. Som dokumentation for sin tekniske og faglige formåen kan en tilbudsgiver fremlægge føl-gende dokumentation i overensstemmelse med udbudslovens §§ 155, 157 og 158. Tilbudsgiveren behøver ikke sende dokumentation for, at indehavere/ansatte har dansk autorisation som speciallæge i ortodonti som dokumentation for sin tekniske og faglige formåen, men Ordregiver kan anmode herom.

Ordregiver kan anmode en tilbudsgiver om at vedlægge oversættelser af dokumentationen, hvis de pågældende dokumenter ikke findes på dansk eller engelsk. Ordregiver vil samtidigt underrette alle tilbudsgivere om tildeling af rammeaftale. Underretning om tildeling af rammeaftale er ikke et løfte om at ville indgå rammeaftale. Det er alene underretning om, at Ordregiver har identificeret de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Indgåelse af rammeaftale vil tidligst ske efter udløbet af en standstill-periode på 10 kalenderdage regnet fra dagen efter Ordregivers underretning, når den er sket ad elektronisk vej.

Omfatter (CPV-koder): Behandling hos praktiserende tandlæger og hermed beslægtet virksomhed, Tjenester ydet af praktiserende tandlæger.

Tildeling: Laveste pris 100 %.

Evalueringen vil blive foretaget på grundlag af følgende dokumenter: • Bilag 1: Tilbudsliste Den evalueringstekniske pris beregnes automatisk i Bilag 1: Tilbudsliste på baggrund af de af tilbudsgiver oplyste enhedspriser på kategori 1-4. Det er en forudsætning for afgivelse af tilbud, at tilbudsgiveren tilbyder og prissætter samtlige kategorier (kategori 1-4).

Enhedspriser for behandlinger omfattet af kategori 1-4 indgår i beregningen af den evalueringstekniske pris med følgende fordeling (årlige mængder): • Kategori 1: 25 patienter • Kategori 2: 45 patienter • Kategori 3: 45 patienter • Kategori 4: 5 patienter Ved evalueringen vil Ordregiver lægge vægt på, at den samlede evalueringssum er lavest mulig.

Forventet start 1. februar 2027.

Forlængelse: Ordregiver har option på at forlænge Rammeaftalen med op til to perioder af 12 måneder hver. Såfremt Ordregiver ønsker at forlænge Rammeaftalen, skal Ordregiver give Leverandøren be-sked herom senest tre måneder før Rammeaftalens udløb. Dette gælder for begge optioner på forlængelse af 12 måneders varighed.

Krav til tilbudsgiver:

Tilbudsgiver skal have en positiv egenkapital eller en egenkapital på minimum 0 kr. i det seneste afsluttede regnskabsår.

Tilbudsgiver skal have en erhvervsansvarsforsikring.

Minimum én af tilbudsgivers indehavere/ansatte skal have dansk autorisation som speciallæge i ortodonti og fremgå med gyldig autorisation i autorisationsregistret.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget pleje & sociale ydelser, med nærmeste frist først.

Flere udbud