Udbud fra TED (EU) · Økonomistyrelsen

Udbud af rammeaftaler vedrørende advokatydelser inden for sektorområdet arbejds- og ansættelsesret

Ordregiver
Økonomistyrelsen
Offentliggjort
9. sep. 2026
Anslået værdi
23,1 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Forretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning, rekruttering, trykning og sikkerhed(CPV 79000000) · Alle udbud for it-leverandører
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Udbuddet angår to rammeaftaler (Delaftale 1 og Delaftale 2) vedrørende advokatydelser inden for sektorområdet arbejds- og ansættelsesret. Den ordregivende myndighed er Økonomistyrelsen, som ønsker at indgå de to rammeaftaler på vegne af staten i medfør af cirkulære om indkøb i staten (CIR1H nr. 9978 af 10. oktober 2025). Kunderne er de institutioner mv., der fremgår af Bilag 3. En nærmere beskrivelse af ydelserne omfattet af henholdsvis Delaftale 1 og Delaftale 2 fremgår af Bilag 2, punkt 1.

Delaftaler (2):

  • •Delaftale 1 - Advokatydelser relateret til kollektiv og individuel arbejds- og ansættelsesret: En nærmere beskrivelse af ydelserne omfattet af Delaftale 1 fremgår af Bilag 2, punkt 1.
  • •Delaftale 2 - Advokatydelser til Ligebehandlingsnævnet i relation til sager om forskelsbehandling: En nærmere beskrivelse af ydelserne omfattet af Delaftale 2 fremgår af Bilag 2, punkt 1.
Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Der ydes intet vederlag, honorar eller lignende for deltagelse i udbuddet. Heller ikke, hvis ordregiver måtte beslutte at aflyse udbuddet uden hel eller delvis tildeling af Delaftale 1 eller Delaftale 2. ----- Ordregiver skal udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k. ----- DOKUMENTATION: Ansøger skal udfylde og aflevere Bilag A som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold.

Før ordregivers beslutning om tildeling af de to rammeaftaler, skal de tilbudsgivere, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalerne til, fremlægge dokumentation i henhold til udbudslovens § 152. Såfremt der foretages en udvælgelse af ansøgere, vil ordregiver dog samtidig med opfordring til at afgive tilbud, bede om dokumentation for de efterspurgte oplysninger. Dette af hensyn til at udbudsproceduren gennemføres korrekt.

Ordregiver kræver, at ansøger/tilbudsgiver dokumenterer sin økonomiske og finansielle formåen ved fremlæggelse af følgende: 1) Årsregnskab (eller uddrag heraf) fra de seneste to disponible regnskabsår med klar angivelse af, hvor egenkapitalen fremgår, eller, 2) En tro- og love-erklæring om, at ansøger/tilbudsgiver har haft en positiv egenkapital i hvert af de seneste to disponible regnskabsår, underskrevet af en tegningsberettiget repræsentant for ansøgeren/tilbudsgiveren eller attesteret af ansøgerens/tilbudsgiverens revisor.

Ansøger/tilbudsgiver kan dog godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som ordregiver vurderer passende, hvis ansøger/tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som ordregiver forlanger, jf. udbudslovens § 154, stk. 2. Som dokumentation for, at ansøger/tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153:

  • •Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at ansøger/tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at ansøger/tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2. For danske ansøgere/tilbudsgivere kan dokumentationen bestå i en serviceattest. Serviceattesten må på tidspunktet for fremlæggelsen af dokumentationen ikke være mere end 6 måneder gammel regnet fra ansøgningsfristen. En ansøger/tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre ansøger/tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan dog alene udelukke en ansøger/tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt ansøger/tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Desuden kan ordregiver på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen kræve, at ansøgere/tilbudsgivere fremlægger dokumentation for, at de på ansøgningstidspunktet tilhørte den af ansøgerne/tilbudsgiverne oplyste virksomhedsgruppe. Dokumentation skal fremlægges i form af årsregnskab eller uddrag heraf, revisorerklæring eller tilsvarende. Ordregiver er berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt. Ordregiver forbeholder sig retten til at anmode ansøger/tilbudsgiver om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre ansøgningen/tilbuddet, jf. udbudslovens § 159, stk. 5. ----- Ordregiver har opdelt udbuddet af advokatydelser inden for sektorområdet arbejds- og ansættelsesret i to delaftaler. Ordregiver har i den forbindelse overvejet, om delaftalerne kunne opdeles yderligere, herunder eksempelvis geografisk eller efter nærmere afgrænsede delområder inden for arbejds- og ansættelsesret. Ordregiver har imidlertid vurderet, at en yderligere opdeling end i de to delaftaler vil være uhensigtsmæssig. Ved vurderingen er der navnlig lagt vægt på, at en yderligere opdeling af advokatydelser for de enkelte delområder forventes at have et relativt begrænset volumen i Aftaleperioden, samt at Kundernes behov for juridisk bistand inden for de anførte delområder af arbejds- og ansættelsesret ikke kan afgrænses yderligere på en meningsfuld måde. En yderligere opdeling vurderes endvidere ikke at fremme konkurrencen og vil efter ordregivers vurdering kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af Kundernes behov. ----- Ordregiver afholder et informationsmøde fredag den 11. september 2026 kl. 12.30-14.30 hos Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K. Af hensyn til den praktiske planlægning af informationsmødet bedes tilmelding ske via e-mail til heipet@oes.dk senest torsdag den 10. september 2026 kl. 10:00. Ved tilmelding bedes deltagerne for hver af de tilmeldte oplyse navn, stillingsbetegnelse og firmatilknytning. Der må maksimalt tilmeldes to deltagere pr. virksomhed. Yderligere oplysninger om informationsmødet fremgår af udbudsbetingelsernes punkt 3.5. ----- Det præciseres, at der ved udbuddet anmodes om ansøgninger inden for ansøgningsfristen, der følger af udbudssystemet og denne udbudsbekendtgørelse. Der er således IKKE tale om at ansøgere skal indsende interessetilkendegivelser, selvom der fremgår en frist herfor - dette er en uoverensstemmelse i udbudssystemet, som ordregiver ikke kan tilrette.

Ordregiver har lagt følgende begrundelse til grund for den forventede og maksimale værdi: Forventet værdi: Den forventede værdi for Delaftale 1 er fastsat på baggrund af statens historiske forbrug af advokatbistand til retssager inden for retsområdet i perioden 2018–2025. Maksimal værdi: Den maksimale værdi er fastsat under hensyntagen til et betydeligt og dokumenteret variationsspænd i det historiske forbrug i perioden 2018–2025 samt til, at sagsmængde og kompleksitet inden for individuel og kollektiv arbejds- og ansættelsesret kan påvirkes af forhold uden for ordregivers kontrol. Baseret på historiske indkøbsdata forventes den primære leverandør at skulle levere ydelser svarende til ca.

60 % af det samlede forventede volumen under aftalen.

Ordregiver har lagt følgende begrundelse til grund for den forventede og maksimale værdi: Forventet værdi: Den forventede værdi for Delaftale 2 er fastsat på baggrund af statens historiske forbrug af advokatbistand til retssager inden for retsområdet i perioden 2018–2025.

Maksimal værdi: Den maksimale værdi er fastsat under hensyntagen til de potentielle udsving i antallet af sager ved Ligebehandlingsnævnet, som afspejles i statens historiske forbrug af advokatbistand i perioden 2018–2025. ----- Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF) definerer virksomheder således: Mikrovirksomheder er virksomheder, som har haft:

  • •færre end 10 fuldtidsansatte og - en årlig omsætning eller en balance på ikke over 2 mio. euro. Små virksomheder er virksomheder, som ikke er mikrovirksomheder, og som har haft:
  • •færre end 50 fuldtidsansatte og - en årlig omsætning eller en balance på ikke over 10 mio. euro. Mellemstore virksomheder er virksomheder, som hverken er mikrovirksomheder eller små virksomheder, og som har haft:
  • •færre end 250 fuldtidsansatte og - en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en balance på ikke over 43 mio. euro. Store virksomheder er virksomheder, der hverken er mikrovirksomheder eller små- eller mellemstore virksomheder. Data, der anvendes ved beregningen af antal fuldtidsansatte, årlig omsætning og balance, skal være fra virksomhedens senest afsluttede regnskabsår og beregnes på årsbasis. Omsætningsbeløbet skal være eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter. Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsårsafslutningen konstaterer en - to på hinanden følgende regnskabsår - under- eller overskridelse af tærsklerne for antal fuldtidsansatte eller de finansielle tærskler, som er anført ovenfor, medfører dette, at virksomheden får eller mister status som hhv. mikrovirksomhed eller lille, mellemstor eller stor virksomhed. Eksempel 1: Såfremt de tre seneste afsluttede årsregnskaber viser, at ansøger var en mellemstor virksomhed i år 1, en stor virksomhed i år 2 og igen en mellemstor virksomhed i år 3, anses ansøger som en mellemstor virksomhed, da overskridelsen kun fandt sted i et enkelt regnskabsår. Eksempel 2: Såfremt de tre seneste afsluttede årsregnskaber viser, at ansøger var en lille virksomhed i år 1, en mellemstor virksomhed i år 2 og en stor virksomhed i år 3, anses ansøger som en mellemstor virksomhed, da ansøger i to på hinanden følgende år har været større end en lille virksomhed, men ikke har haft den samme virksomhedsstørrelse i to på hinanden følgende år. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, der endnu ikke har afsluttet et regnskabsår, beregnes de pågældende data på grundlag af et sagligt skøn foretaget i den del af regnskabsåret, der er forløbet på ansøgningstidspunktet. På anmodning fra Økonomistyrelsen skal ansøger kunne dokumentere sit skøn ved fx en revisorerklæring. Der anvendes som udgangspunkt alene data fra virksomheden selv. Data fra tilknyttede virksomheder, f.eks. moderselskaber, skal derfor som udgangspunkt ikke inddrages. Herfra gælder dog følgende to undtagelser: (1) Hvis ansøger består af en sammenslutning af enheder, herunder konsortier eller midlertidige joint ventures, fastlægges ansøgers data på baggrund af summen af alle de deltagende virksomheders data, ved afgørelsen af, hvilken virksomhedsgruppe ansøger tilhører. (2) Hvis ansøger baserer sig på én eller flere enheders økonomiske og/eller finansielle formåen eller tekniske og/eller faglige kapacitet, fastlægges ansøgers data ligeledes på baggrund af summen af alle enheders, herunder ansøgers, data ved afgørelsen af, hvilken virksomhedsgruppe ansøger tilhører. Såfremt virksomhedens regnskabstal for omsætning og balance ikke er angivet i euro i årsregnskabet, skal ansøgeren omregne de konkrete tal til euro på baggrund af den officielle valutakurs fra Den Europæiske Centralbank på datoen for udbudsbekendtgørelsens offentliggørelse.

Omfatter (CPV-koder): Juridisk virksomhed, Advokatbistand og repræsentation, Juridisk rådgivning og information.

Tildeling: Pris 35 %, Kvalitet 65 %.

Underkriteriet Pris er nærmere beskrevet i udbudsbetingelsernes punkt 6 og 7.

Underkriteriet Kvalitet med tilhørende delkriterier er nærmere beskrevet i udbudsbetingelsernes punkt 6 og 7.

Forventet start 1. januar 2027.

Krav til tilbudsgiver:

MINIMUMSKRAV: Det er et minimumskrav, at ansøger har en positiv egenkapital i hvert af de seneste to disponible regnskabsår.

MINIMUMSKRAV: Det er et minimumskrav, at ansøger dokumenterer erfaring med tre referencer på leveringer af advokatydelser inden for de Ydelser, der er omfattet af Delaftale 1. Ydelserne er defineret i Bilag 2, punkt 1. Med ”reference” menes et nærmere defineret sagsforløb, hvormed ansøger demonstrerer processuel erfaring med individuel ansættelsesret og kollektiv arbejdsret, herunder offentlige overenskomster. Referencerne kan omfatte én eller flere relaterede sager eller problemstillinger inden for et konkret sagsforløb.

Referencerne skal være udført for offentlige myndigheder, selvejende institutioner eller arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer, der indgår i eller har tilknytning til det offentlige arbejdsmarked. Referencerne skal være udført inden for de seneste 3 år (regnet fra ansøgningsfristen). Det er et minimumskrav, at én af de tre referencer vedrører individuel ansættelsesret, og at én af de tre referencer vedrører kollektiv arbejdsret.

Tilbudsgiveren bedes i Bilag A, afsnit 5, 2) oplyse følgende om hver reference: 1. tidspunkt for udførelsen (dato for påbegyndelse og afslutning), 2. navnet på modtageren af referencen, 3. kort, klar beskrivelse af arbejdet udført i forbindelse med referencen, 4. en nærmere beskrivelse af arbejdets omfang og karakter, herunder hvilke ydelser der er leveret, omfanget af ansøgers bistand samt erfaring med førelse af sager ved faglige voldgiftsretter, Arbejdsretten eller de almindelige domstole. Ad 2) Ansøger skal oplyse navnet på modtageren af referencerne.

Hvis ansøger er underlagt tavshedspligt eller fortrolighedsforpligtelser, kan modtageren angives anonymiseret, f.eks. som "statslig myndighed", "kommune", "region", ”selvejende institution” eller tilsvarende. Ansøger skal i så fald beskrive modtageren i et omfang, der gør det muligt for ordregiver at vurdere referencens relevans. Ansøger skal efter anmodning fremsende dokumentation for referencernes rigtighed med angivelse af navnet på modtageren af referencerne, så ordregiver har mulighed for at verificere referencerne. Det bemærkes, at ordregiver er underlagt forvaltningslovens § 27. Se Bilag A, afsnit 5, nr. 2), for en nærmere beskrivelse af de formelle krav til referencen.

UDVÆLGELSE: Hvis ordregiver på Delaftale 1 modtager flere egnede ansøgninger end ordregiver forventer at udvælge, vil ordregiver begrænse antallet af ansøgere til fem. Begrænsningen af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud på Delaftale 1, vil ske efter en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af de Ydelser, som Delaftale 1 vedrører på baggrund af de referencer som ansøgerne har angivet i Bilag A.

Ved vurderingen tillægges det positiv vægt i hvor høj grad ansøgers dokumenterede erfaring samlet set understøtter nedenstående momenter: 1) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring med forberedelse og førelse af sager vedrørende individuel ansættelsesret ved faglige voldgiftsretter, 2) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring med forberedelse og førelse af retssager inden for individuel ansættelsesret ved de almindelige domstole, herunder erfaring fra højere retsinstanser, 3) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring med forberedelse og førelse af sager inden for kollektiv arbejdsret ved faglige voldgiftsretter og Arbejdsretten, 4) forberedelse og førelse af sager for selvejende institutioner.

Evalueringen vil ske som en samlet vurdering af de nævnte momenter.

MINIMUMSKRAV: Det er et minimumskrav, at ansøger dokumenterer erfaring med tre referencer på leveringer af advokatydelser inden for de Ydelser, der er omfattet af Delaftale 2. Ydelserne er defineret i Bilag 2, punkt 1. Med ”reference” menes et nærmere defineret sagsforløb, hvormed ansøger demonstrerer erfaring med forberedelse og førelse af retssager om forskelsbehandling ved de civile domstole. Referencerne kan omfatte én eller flere relaterede sager eller problemstillinger inden for et konkret sagsforløb. Referencerne skal være udført inden for de seneste 3 år (regnet fra ansøgningsfristen).

Tilbudsgiveren bedes i Bilag A, afsnit 5, 2) oplyse følgende om hver reference: 1) tidspunkt for udførelsen (dato for påbegyndelse og afslutning), 2) navnet på modtageren af referencen, 3) kort, klar beskrivelse af arbejdet udført i forbindelse med referencen, 4) en nærmere beskrivelse af omfanget af den leverede bistand, herunder antallet af relaterede sager eller problemstillinger samt ansøgers rolle og involvering. Ad 2) Ansøger skal oplyse navnet på modtageren af referencerne. Hvis ansøger er underlagt tavshedspligt eller fortrolighedsforpligtelser, kan modtageren angives anonymiseret.

Ansøger skal i så fald beskrive modtageren i et omfang, der gør det muligt for ordregiver at vurdere referencens relevans. Ansøger skal efter anmodning fremsende dokumentation for referencernes rigtighed med angivelse af navnet på modtageren af referencerne, så ordregiver har mulighed for at verificere referencerne. Det bemærkes, at ordregiver er underlagt forvaltningslovens § 27. Se Bilag A, afsnit 5, nr. 2), for en nærmere beskrivelse af de formelle krav til referencen.

UDVÆLGELSE: Hvis ordregiver på Delaftale 2 modtager flere egnede ansøgninger end ordregiver forventer at udvælge, vil ordregiver begrænse antallet af ansøgere til fem. Med formål om at udvælge det bedste konkurrencefelt vil ordregiver udvælge på baggrund af ansøgernes størrelse i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (2003/361/EF) (“SMV‑Henstillingen”).

Det er ordregivers hensigt at udvælge: • mindst én ansøger omfattet af SMV-Henstillingens definition af (i) en mikrovirksomhed, (ii) små virksomheder eller (iii) mellemstore virksomheder (”Gruppe 1”), og • højst fire ansøgere, som enten er (i) en stor virksomhed, dvs. virksomheder, som hverken er mikro-, små- eller mellemstore virksomheder, jf. SMV-Henstillingen, eller (ii) virksomheder, som er omfattet af Gruppe 1, som ikke er udvalgt som den ansøger, der udtages fra Gruppe 1 (”Gruppe 2”). Modellen indebærer, at mindst én ansøger omfattet af SMV-Henstillingen vil blive prækvalificeret, forudsat at der modtages mindst én egnet ansøgning fra en sådan virksomhed.

Det skal bemærkes, at ordregiver indledningsvist vil udvælge en ansøger i Gruppe 1 efter en samlet vurdering af, hvilke ansøgere, der har dokumenteret de mest relevante leverancer af de Ydelser, som Delaftale 2 vedrører på baggrund af referencerne, som ansøgerne har afgivet i Bilag A. Ved vurderingen tillægges det positiv vægt, i hvor høj grad omfanget og relevansen af ansøgers dokumenterede erfaring samlet set understøtter følgende momenter: 1) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring med forberedelse og førelse af retssager ved de almindelige domstole, 2) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring førelse af sager ved højere retsinstanser.

Det tillægges positiv vægt, jo højere retsinstans erfaringen vedrører, 3) omfanget og relevansen af ansøgers erfaring med rådgivning. Evalueringen vil ske som en samlet vurdering af de nævnte momenter. Når ordregiver har udvalgt én ansøger fra Gruppe 1, vil ordregiver udvælge yderligere fire ansøgere i Gruppe 2. Hvis ordregiver ikke modtager nogen egnede ansøgninger i Gruppe 1, vil ordregiver foretage en sædvanlig udvælgelse af fem egnede ansøgere på baggrund af referencerne, som de egnede ansøgere har afgivet i Bilag A. Hvis ordregiver samlet set modtager fem eller færre end fem ansøgninger, vil alle egnede ansøgere blive prækvalificeret uanset om de måtte tilhøre Gruppe 1 eller Gruppe 2.

Virksomhedsgrupperne beskrevet ovenfor er defineret i feltet ”Yderligere oplysninger” under Delaftale 2. Ansøger bedes i Bilag A angive, om ansøger på ansøgningstidspunktet tilhører Gruppe 1 eller Gruppe 2. Ansøger bedes endvidere angive de oplysninger, der er nødvendige for ordregivers vurdering af, om ansøger tilhører den angivne gruppe. Følgende oplysninger bedes angives: antal beskæftigede, årlig omsætning og samlet balance. Hvis ansøger støtter sig på andre enheder eller er en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) bedes oplysningerne om antal beskæftigede, årlig omsætning og samlet balance for de pågældende virksomheder ligeledes angives i Bilag A.

Ved vurderingen af, om ansøger tilhører Gruppe 1 eller Gruppe 2, lægger ordregiver ansøgers og de pågældende virksomheders samlede oplysninger til grund.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.

Flere udbud