Udbud fra udbud.dk · Lægemiddelstyrelsen

Udbud af udvikling af Den Veterinære Receptløsning

Frist: 2. dec. 2026 (om 37 dage)

Ordregiver
Lægemiddelstyrelsen
Tilbudsfrist
2. dec. 2026
Offentliggjort
26. okt. 2026
Anslået værdi
19,6 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support(CPV 72000000) · Alle udbud for it-leverandører
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Indførelsen af “Lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om dyrlæger” i 2006 skabte grundlag for at styrke de tekniske muligheder for receptudstedelse og udlevering af veterinære lægemidler til dyr i Danmark. Der har siden været bred opbakning til en fælles digital løsning for dyrlæger, apoteker, § 39 vet-forhandlere og myndigheder, senest fremhævet i Fødevare-Veterinæraftalen 2024-2027. I dag håndteres veterinære ordinationer fortsat i vidt omfang via papir, fax eller pdf. Det medfører manuelle arbejdsgange, øget risiko for fejl og mangelfuld dokumentation samt vanskeligere og mere ressourcekrævende myndighedskontrol.

Vis hele beskrivelsen ↓

Formålet med udbuddet er derfor at Leverandøren skal udvikle Den Veterinære Receptløsning (DVR eller Løsningen), der skal forbedre sikkerheden og kvaliteten i hele processen fra udstedelse af recept til udlevering af lægemiddel. Løsningen skal give mulighed for at optimere arbejdsgange og skabe et ubrudt og beskyttet digitalt flow af receptdata og dermed at sikre både fortrolighed, integritet og sporbarhed til gavn for dyreejere, dyrlæger, apoteker og myndigheder. Hvert år udstedes der ca. 1,1 mio. recepter til dyr (produktionsdyr og hobbydyr). Danmark har i alt omkring 6.000 dyrlæger med autorisation, hvoraf ca. 2.650 er aktive dyrlæger fordelt på ca. 1.000 dyrlægepraksis.

Alle autoriserede dyrlæger kan som udgangspunkt udskrive recepter. Lægemidler til dyr distribueres via landets apoteker samt særlige § 39-forhandlere. Lægemiddelstyrelsens liste over forhandlere af veterinære lægemidler til produktionsdyr omfatter aktuelt omkring 85 apoteker og et lille antal autoriserede virksomheder (pt. 4 § 39-forhandlere) med tilladelse og fagpersonale (farmaceuter og farmakonomer) til at sælge, udlevere og informere om medicin til produktionsdyr. Der findes ca. 45.000 landbrugsbedrifter med dyr, registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) hos Fødevarestyrelsen. Herudover har Danmark en stor population af hobbydyr og kæledyr.

Det anslås, at der findes omkring 810.000 hunde og 730.000 katte i danske hjem. Hertil kommer cirka 177.000 heste, der primært holdes som hobby- og sportsdyr. Leverandøren skal udvikle den samlede Løsning, der skal bestå af DVR-løsningen og Stamdataløsningen. Udviklingsopgaven af DVR-løsningen består af tre hoveddele: 1. DVR-applikationen, som varetager den centrale forretningslogik, samt 2. DVR services, som udstiller de nødvendige services til brug for de eksterne anvendersystemer 3. DVR online (option), som udgør en webbrugergrænseflade for receptudstedelse Udviklingsopgaven af Stamdataløsningen omfatter tre hoveddele: 1.

Stamdataindlæsere, som håndterer indlæsning af data fra stamdatakilder, 2. Stamdatadatabase, som opbevarer de konsoliderede stamdata, samt 3. Stamdata services, som udstiller stamdata til brug for DVR-løsningen og de eksterne anvendersystemer. Udbuddet omfatter tillige levering af de nødvendige services og integrationsmuligheder, der understøtter integration til relevante stamdatakilder samt eksterne anvendersystemers integration med DVR-løsningen, herunder dyrlægesystemer, § 39 vet-forhandlersystemer og apotekssystemer. De eksterne anvendersystemer er ikke en del af løsningen. Leverandøren skal endvidere levere en løsning, der understøtter sikkerhed og logning.

Dette omfatter de sikkerheds- og logningsmekanismer, der er nødvendige for at beskytte receptdata og stamdata samt sikre sporbarhed i Løsningen. Udbuddet omfatter desuden vedligeholdelse og 2nd level support af Løsningen fra Overtagelsesdagen. Der skal endvidere leveres Hypercare i en begrænset periode efter idriftsættelsen. Vedligeholdelse og support skal ske i overensstemmelse med Kontrakten, herunder de fastsatte servicemål. Kontrakten indeholder desuden rammeaftalelignende elementer i form af bestillingsydelser og øvrige timebaserede ydelser, som vederlægges efter medgået tid på grundlag af de fastsatte timepriser.

Timepriserne er knyttet til tre medarbejderkategorier med nærmere beskrevne kvalifikationer og erfaringsniveauer til rådighed for Kunden. Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, jf. udbudslovens § 61 stk. 1, nr. a, idet ordregivers behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger. I henhold til Udbudslovens § 49, stk. 2 om opdeling i delkontrakter (opdel-eller-forklar-princippet) er det Lægemiddelstyrelsens vurdering, at Kontrakten ikke hverken it-strategisk, teknisk eller forretningsmæssigt er egnet til at opdele i særskilte delkontrakter.

Yderligere oplysninger: UDBUD MED FORHANDLING Der er tale om et udbud med forhandling, hvilket indebærer, at virksomheder, der ønsker at deltage i udbudsprocessen, først skal ansøge om prækvalifikation. DELTAGELSE I UDBUDDET Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbuddet skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Ansøgning skal uploades og afsendes via udbudssystemet inden udløb af den angivne ansøgningsfrist. SPØRGSMÅL TIL ANSØGNINGSPROCESSEN Eventuelle spørgsmål til ansøgningsprocessen skal stilles via udbudssystemet. Ansøgerne opfordres til at stille deres spørgsmål senest 2 uger før ansøgningsfristen.

Alle spørgsmål (også spørgsmål modtaget efter ovenstående "frist") vil blive besvaret, i det omfang det er muligt at fremkomme med en besvarelse senest 6 kalenderdage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål og svar, samt eventuelle rettelser vil løbende blive offentliggjort i udbudssystemet. Fristen for modtagelse af tilbud fastsættes i udbudsmaterialet. UDELUKKELSESGRUNDE Ansøger skal udfylde et ESPD, hvori ansøger skal afgive erklæringer om:

  • •Hvorvidt ansøger er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135-136 - Hvorvidt ansøger er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i § 137, stk. 1, nr. 2 Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal hver enkelt deltager i sammenslutningen vedlægge et ESPD, der omfatter de ovenfor angivne erklæringer. Hvis ansøger baserer sig på andre virksomheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. enheder inden for samme koncern, herunder moder- , søster- eller datterselskaber), skal hver enkelt af disse enheder ligeledes vedlægge et ESPD, der omfatter de ovenfor angivne erklæringer. En ansøger vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, såfremt de ovennævnte udelukkelsesgrunde finder anvendelse, medmindre udbudsloven giver mulighed for at undlade at udelukke ansøgeren (jf. herunder lovens § 138). Hvert ESPD skal være underskrevet af udsteder (medmindre udstederens egen identitet er e-autentificeret gennem udbudssystemet). SANKTIONER MOD RUSLAND EU har indført forbud mod deltagelse i EU-udbud af virksomheder med russisk involvering, jf. artikel 5k i Rådets Forordning (EU) no. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, som ændret ved Rådets Forordning (EU) nr. 2022/576 af 8. april 2022. Tilbudsgiver skal sammen med det endelige tilbud aflevere en tro og love erklæring om, at virksomheden og tilbuddet ikke har russisk involvering, der overskrider grænserne i forordningen. Ved sammenslutninger af tilbudsgivere (konsortium) skal hver enkelt deltager i sammenslutningen vedlægge en tro og love erklæring. Udbudsmaterialet indeholder en skabelon, som kan benyttes. DOKUMENTATION Ordregiver kan til enhver tid anmode ansøger/tilbudsgiver om at indsende dokumentation for oplysninger i ESPD - og tro og love erklæring(er) - inden en kortere tidsfrist der fastsættes af ordregiver, samt supplering og præcisering af indsendt dokumentation. Det fremgår af udbudsbetingelserne, hvilken dokumentation der kan blive krævet. Manglende fremsendelse af efterspurgt dokumentation kan føre til udelukkelse fra udbudsproceduren.

Omfatter (CPV-koder): Udvikling af kundespecificeret programmel, Programmering af software og konsulentvirksomhed, System- og supporttjenester, Programmelrelaterede tjenester, Databehandling.

Tildeling: Kvalitet 35 %, Pris 25 %, Metode og proces 25 %, Vedligeholdelse, support og servicemål 10 %, Kontraktlige vilkår 5 %.

Delkriterierne fremgår af udbudsbetingelserne.

Varighed: 6 år, forventet start 1. oktober 2027.

Forlængelse: Kontrakten kan forlænges 2 gange for 1 år ad gangen.

Optioner: Der skal afgives tilbud på option på udvikling af DVR online.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal aflevere et ESPD, hvori ansøger skal angive en liste over de betydeligste tilsvarende leveringer af tjenesteydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb, tidspunkter og modtager. Det er et minimumskrav, at ansøger skal vedlægge mindst én reference, der dokumenterer relevant erfaring med tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter i forhold til kontrakten. Ved flere referencer skal referencerne tilsammen dokumentere dette.

Ved tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter forstås ydelser, der helt eller delvist vedrører udvikling, levering, integration, vedligeholdelse og support af forretningskritiske it-løsninger med en kompleksitet, der kan sammenlignes med Den Veterinære Receptløsning. Kun referencer udført inden for de seneste 3 år beregnet fra ansøgningsfristen vil indgå i vurderingen. Bemærk, at hvis den pågældende reference er udført/udføres løbende (f.eks. i henhold til en uafsluttet kontrakt), er det kun den del af ydelserne, der er udført inden for de seneste 3 år før ansøgningsfristens udløb, der indgår i vurderingen af referencen.

Hvis en del af ydelserne ikke er udført inden for de seneste 3 år eller inden ansøgningsfristen, vil denne del således ikke indgå i vurderingen. Det er derfor vigtigt, at ansøger tydeligt angiver, hvilken del (f.eks. i forhold til størrelse, værdi, mængde, omfang osv.) af en løbende reference, der er udført inden for de seneste 3 år og inden ansøgningsfristen. Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal hver enkelt deltager i sammenslutningen vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter ovennævnte erklæringer, såfremt den pågældende konsortiedeltager ønsker, at dennes referencer indgår.

Hvis ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen (f.eks. underleverandører eller enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber), skal hver enkelt af disse enheder vedlægge et særskilt ESPD, som omfatter erklæringer om den tekniske og faglige formåen, som enheden stiller til rådighed for ansøger (og ikke anden teknisk og faglig formåen). Referencelisten anses for at være den endelige dokumentation for ansøgers referencer.

En ansøger, der er optaget på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører i den EU-medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, kan – forudsat at optagelse på listen dokumenterer opfyldelse af de fastsatte minimumskrav – i stedet forelægge ordregiveren et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed, jf. § 152, stk. 4. UDVÆLGELSE Hvis der modtages flere egnede anmodninger end det fastsatte antal, der vil blive opfordret til at deltage, vil ordregiver foretage udvælgelsen af det fastsatte antal ud fra et sagligt skøn, hvor der lægges vægt på den tekniske og faglige kapacitet i form af de mest relevante referencer set i forhold til de ydelser, der omfattes af kontrakten.

Det vurderes, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter i forhold til kontrakten. Ved tilsvarende ydelser af sammenlignelig karakter forstås ydelser, der helt eller delvist vedrører udvikling, levering, integration, vedligeholdelse og support af forretningskritiske it-løsninger med en kompleksitet, der kan sammenlignes med Den Veterinære Receptløsning. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på relevant erfaring med:

  • •Udvikling og levering af kundespecifikke forretningskritiske it-løsninger - Udvikling af webbaserede brugergrænseflader til faglige brugere - Udvikling af central forretningslogik og transaktionsbaserede processer - Udvikling af API’er til eksterne systemer - Komplekse integrationslandskaber med flere aktørgrupper og systemtyper - Vedligeholdelse og support Herudover vil det blive vurderet positivt, at ansøgers referencer dokumenterer relevant domæneviden inden for lægemiddelområdet eller det veterinære område.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.

Flere udbud