Udbud fra TED (EU) · VANDCENTER SYD A/S

Udbud på regnvandsprojekt ved Brorenden, Otterup

Frist: 2. nov. 2026 (om 6 dage)

Ordregiver
VANDCENTER SYD A/S
Tilbudsfrist
2. nov. 2026
Offentliggjort
2. okt. 2026
Fagkategori
Anlægsarbejde: regnvandsbassiner(CPV 45232454) · Alle udbud for jord, kloak og nedrivning
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Udbuddet vedrører anlægs- og vandløbsarbejderne i forbindelse med etablering af projektet "Samlet regnvandsudløb ved Brorenden". Projektet omfatter etablering af nye regn-, spildevand- og fællesledninger, da regnvandssystemet skal gøres mere robust mod fremtidens regnmængder. Derudover omfatter projektet etablering af et nyt stort regnvandsbassin, som skal sikre rensning og forsinkelse af tag- og overfladevand fra de i alt 13 udløb fra regnvandskloakker, der afvander et 150 ha stort kloakopland. I samme projekt skal en drænledning gennem Stenløkkeparken i Otterup by omlægges, så drænvandet ledes til det udvidede vandløb og regnvandsbassin, hvormed eksisterende regnvandssystem aflastes.

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Tilbudsgiver skal som en del af sit tilbud aflevere et ESPD, hvori tilbudsgiver skal afgive erklæringer om, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i Udbudsloven §§ 134a-136 samt de i ESPD’et afkrydsede frivillige udelukkelsesgrunde, jf. Udbudsloven § 137. I forbindelse med udbuddet gælder EU-forordning 576/2022 art. 1, nr. 23), der bl.a. ændrer EU-forordning 833/2014 med indsættelse af art. 5 k om forbuddet mod at tildele offentlige kontrakter, der er omfattet af udbudsdirektiverne, til bl.a. russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland mv.

Der henvises til EU-forordning 576/2022 for bestemmelsens nærmere ordlyd og omfang. Ordregiver er berettiget til at kræve dokumentation for tilbudsgiver og evt. underleverandørers etableringssted,ejerforhold og andre oplysninger af relevant for overholdelsen af forbuddet på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen. Udbuddet er ikke opdelt i delaftaler, pga. betydelige koordinationsomkostninger ved flere leverandører. Leverandøren skal ved opfyldelse af den udbudte aftale, overholde ordregiver arbejdsklausul, der er vedlagt som bilag til kontrakten. Leverandøren skal desuden overholde ordregivers lærlingeklausul ved udførelse af den udbudte ydelse, der er vedlagt som bilag til kontrakten.

Omfatter (CPV-koder): Anlægsarbejde: regnvandsledninger, Arbejder til vandløbsregulering og sikring mod oversvømmelser.

Varighed: 1 år, forventet start 1. december 2026.

Krav til tilbudsgiver:

lbudsgiverens soliditetsgrad for hvert af de seneste tre (3) tilgængelige regnskabsår. Hvis tilbudsgiver endnu ikke har aflagt årsrapport, skal tilbudsgiver oplyse om soliditetsgraden på ansøgningstidspunktet. Som mindstekrav kræves en soliditetsgrad på mindst 20% i hvert af de tre (3) senest tilgængelige regnskabsår. Soliditetsgraden beregnes som virksomhedens samlede egenkapital i forhold til virksomhedens samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således som (samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad.

Referenceliste over sammenlignelige opgaver udført indenfor de sidste fem (5) år inden tilbudsfristen. Med sammenlignelige referencer menes opgaver, der efter Ordregivers vurdering dokumenterer tilbudsgivers erfaring med levering af ydelser, som er sammenlignelige med den udbudte opgave med hensyn til fagligt indhold, kompleksitet og organisatoriske krav. Med sammenlignelige referencer menes derfor specifikt erfaring med vandløbsarbejder og våd udgravning. Tilbudsgiver skal opfylde følgende minimumskrav til teknisk og faglig formåen, jf.

Udbudsloven § 143: Tilbudsgiver skal beskrive mindst 3 referencer og maksimalt 5 referencer på opgaver udført indenfor de seneste 3 år som dokumenterer, at virksomheden har relevant erfaring med opgaver på det udbudte område. De 3 år beregnes fra tilbudsfristen.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget jord, kloak og nedrivning, med nærmeste frist først.

Flere udbud