Annullering: når udbuddet bliver aflyst midtvejs

Der er fejl i udbudsmaterialet, som ikke kan rettes undervejs. Det er den hyppigste — og den mest legitime, fordi alternativet er at gennemføre et udbud på et grundlag, ingen kan byde ordentligt på.

Alle tilbud ligger over budgettet, eller der kom kun ét eller ingen tilbud. Også et politisk skift kan ligge bag: bevillingen falder væk, eller opgaven bliver lagt om.

Fælles for dem er, at grunden skal være saglig og reel. Ordregiveren behøver ikke bevise, at annullering var nødvendig, men må ikke bruge den som skalkeskjul for at slippe uden om et resultat, den ikke bryder sig om.

Bed om begrundelsen. Den skal oplyses, og den fortæller, om udbuddet kommer igen i ændret form — hvilket er det, du reelt vil vide.

Kommer opgaven igen, er annulleringen ofte en fordel for dig: du kender materialet, du har regnet på det, og du kan aflevere hurtigere end sidst.

Mistænker du, at annulleringen skete for at undgå en bestemt vinder, er det en klagegrund. Men det er svært at bevise, og målestokken for saglighed er lav.

Udgangspunktet er, at du selv bærer omkostningerne ved at udarbejde et tilbud. Det gælder også, når udbuddet annulleres — også hvis du havde vundet.

Erstatning for den såkaldte negative kontraktinteresse kræver, at ordregiveren har handlet ansvarspådragende, altså at annulleringen var usaglig. Det sker, men det er undtagelsen.

Den praktiske lære: læg ikke flere timer i et tilbud, end opgavens sandsynlige værdi kan bære. Det gælder især i udbud med få tilbudsgivere og et budget, der virker stramt — det er præcis dem, der oftest bliver annulleret.