Annullering: når udbuddet bliver aflyst midtvejs

Der er fejl i udbudsmaterialet, som ikke kan rettes undervejs. Det er en af de hyppigste grunde og den mest legitime, fordi alternativet er at gennemføre et udbud på et grundlag, ingen kan byde ordentligt på.

Alle tilbud ligger over budgettet, eller der kom kun ét eller ingen tilbud. Også et politisk skift kan ligge bag: bevillingen falder væk, eller opgaven bliver lagt om. Det kan fx være en kommune, der dropper en planlagt renovering af en skole.

Fælles for dem er, at grunden skal være saglig og reel. Ordregiveren behøver ikke bevise, at annullering var nødvendig, men må ikke bruge den som skalkeskjul for at slippe uden om et resultat, den ikke bryder sig om.

Læs begrundelsen. Ordregiveren skal give den til alle tilbudsgivere, og den fortæller, om udbuddet kommer igen i ændret form, og det er det, du reelt vil vide.

Kommer opgaven igen, er annulleringen ofte en fordel for dig: du kender materialet, du har regnet på det, og du kan aflevere hurtigere end sidst.

Mistænker du, at annulleringen skete for at undgå en bestemt vinder, er det en klagegrund. Men det er svært at bevise, og kravet til en saglig grund er lavt.

Udgangspunktet er, at du selv betaler for at udarbejde et tilbud. Det gælder også, når udbuddet bliver annulleret, og også hvis du havde vundet.

Erstatning for dine udgifter til tilbuddet (den såkaldte negative kontraktinteresse) kræver, at ordregiveren har handlet ansvarspådragende, fx ved at annullere uden saglig grund. Det sker, men det er undtagelsen.

Læren i praksis er: læg ikke flere timer i et tilbud, end opgavens sandsynlige værdi kan bære. Det gælder især i udbud med få tilbudsgivere og et budget, der virker stramt. Det er typisk dem, der risikerer at blive annulleret.