Unormalt lavt tilbud: når prisen er så lav, at ordregiveren skal spørge

Forekommer et tilbud unormalt lavt, har ordregiveren pligt til at bede tilbudsgiveren om inden for en passende frist at redegøre for de priser og omkostninger, der indgår. Det er ikke en mulighed, men et krav.

Redegørelsen kan handle om besparelser i produktions- eller byggemetoden, om usædvanlig gunstige betingelser for at levere, om at det tilbudte er nyt og anderledes, eller om eventuel statsstøtte.

Først når prisniveauet ikke kan begrundes ud fra redegørelsen, må ordregiveren afvise tilbuddet. En lav pris er altså ikke i sig selv en grund til afvisning, men en lav pris, der ikke kan forklares, er.

Skyldes den lave pris, at tilbudsgiveren eller dennes underleverandør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område, skal ordregiveren afvise tilbuddet. Her er der ikke noget skøn.

Det er den regel, der gør underbetaling til mere end et moralsk problem. Bygger en konkurrents pris på løn under overenskomstniveau, er buddet ikke bare urimeligt. Det skal ud.

Derfor hænger reglen tæt sammen med arbejdsklausulerne: klausulen sætter kravet, og reglen om unormalt lave tilbud er et af de steder, hvor det får konsekvenser allerede i tilbudsfasen.

Er det dit eget tilbud, der bliver spurgt til, så tag det alvorligt, og svar konkret. En redegørelse med tal holder, fx om indkøbsaftaler, hvor mange kvadratmeter en medarbejder gør rent i timen, maskinpark eller genbrug af en eksisterende løsning. En redegørelse, der blot forsikrer, at prisen er beregnet omhyggeligt, holder ikke.

At blive bedt om en redegørelse er ikke en anklage. Det er en pligt, ordregiveren har, og mange helt sunde tilbud går igennem den.

Mistænker du, at vinderens pris er urealistisk, kan du spørge til, om ordregiveren har indhentet en redegørelse. Er det ikke sket, og var buddet påfaldende lavt, er det en reel indsigelse.