Udbud fra TED (EU) · Frederikshavn Boligforening, afd. 8

Frederikshavn Boligforening, afd. 8 – Munkeparken – Udbud af totalrådgivning

Ordregiver
Frederikshavn Boligforening, afd. 8
Offentliggjort
21. sep. 2026
Sted
Region Nordjylland
Fagkategori
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Udbud af totalrådgivning for Frederikshavn Boligforening, afd. 8 - Munkeparken

Udbud af teknisk rådgivning og bistand (totalrådgivning) iht. ABR 18 i forbindelse med helhedsplanrenoveringen af afdeling 8. Afdeling 8, Munkeparken består af 232 almene familieboliger fordelt på fire bebyggelser på Rimmens Allé og Suensonsvej i Frederikshavn. Bebyggelsen er opført i perioden 1961-1966 og står overfor en omfattende fornyelse, der skal sikre afdelingens attraktivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed mange år frem. Frederikshavn Boligforening ønsker med helhedsplanen at skabe et moderne og fremtidssikret boligområde, som både imødekommer nutidens boligbehov og understøtter kommunens langsigtede bosætningsstrategi.

Vis hele beskrivelsen ↓

Projektet skal derfor ikke alene løse en række byggetekniske udfordringer, men samtidig sikre et mere tidssvarende og efterspurgt boligudbud. Der er gennemført omfattende tekniske undersøgelser, som peger på behov for renovering og modernisering af blandt andet klimaskærm, facader, tage, vinduer, døre og altaner. Derudover ønskes forbedringer af energi- og indeklimaforhold, etablering af tidssvarende ventilationsløsninger, klimatilpasning samt en vurdering af mulighederne for vedvarende energiløsninger som eksempelvis solceller. Udearealer og fælles opholdsarealer skal samtidig udvikles, så de i højere grad understøtter fællesskab, trivsel og opholdskvalitet.

Projektet skal ses i lyset af den generelle udvikling på boligmarkedet i Frederikshavn, hvor et overudbud af visse boligtyper og ændrede demografiske forhold stiller nye krav til boligernes udformning og tilgængelighed. Ambitionen er derfor at skabe et mere robust og attraktivt boligområde gennem en kombination af renovering, ombygning og tilpasning af boligmassen. Boligorganisationen arbejder allerede med forskellige scenarier for fremtidens Munkeparken. Disse omfatter blandt andet etablering af flere tilgængelige boliger, nye boligtyper, sammenlægning af eksisterende boliger og en mulig reduktion af boligantallet.

Det eksisterende idéoplæg skal betragtes som et strategisk afsæt for den videre udvikling og ikke som et færdigt projekt. En væsentlig del af totalrådgiverens opgave bliver derfor at kvalificere, udfordre og videreudvikle de eksisterende løsningsforslag i tæt samarbejde med bygherre, beboere, entreprenør, kommune og Landsbyggefonden. Den kommende totalrådgiver skal sikre, at projektet udvikles til et samlet, realiserbart og beslutningsklart helhedsplansprojekt.

Opgaven omfatter arkitekt-, ingeniør- og landskabsfaglig rådgivning samt koordinering af tekniske undersøgelser, myndighedsforhold, tilgængelighed, bæredygtighed, energi, klima, totaløkonomi, anlægsøkonomi, genhusning og beboerinddragelse. Samtidig skal totalrådgiveren bidrage til at skabe et solidt beslutningsgrundlag gennem hele projektforløbet. Frederikshavn Boligforening ønsker at gennemføre projektet med udgangspunkt i tidlig entreprenørinddragelse. Målsætningen er at skabe størst mulig værdi for projektet gennem tidlig afklaring af økonomi, bygbarhed, risici og tekniske løsninger.

Totalrådgiveren skal derfor spille en central rolle i både projektudvikling, samarbejde og styring af de mange interessenter, som indgår i processen. Den samlede ambition er at skabe et økonomisk, teknisk og socialt bæredygtigt boligområde, som tilbyder attraktive boliger til fremtidens beboere, understøtter en stabil udlejning og bidrager positivt til udviklingen af Frederikshavn Kommune og samtidig er afstemt med byens behov både i forhold til antal boliger samt boligtyper. Helhedsplanen skal sikre, at Munkeparken fortsat er et attraktivt sted at bo og samtidig fungere som et langsigtet og ansvarligt investeringsprojekt for boligorganisationen.

Der henvises til udbudsmaterialet i øvrigt, herunder totalrådgiveraftalen, ydelsesbeskrivelsen samt samarbejdsaftalen.

Yderligere oplysninger: Udelukkelsesgrunde: Udover de allerede anførte obligatoriske udelukkelsesgrunde, er udbudslovens § 134 a også gældende, hvorefter ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i et land, der er optaget på EU listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Oplysningerne angives i ESPD. Inden beslutning om tildeling af kontrakten vil ordregiver kræve dokumentation for oplysninger givet i ESPD.

De frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 er tilvalgt. Der kan ikke tildeles kontrakt til følgende virksomheder, jf. Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr.

833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine: a) russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) direkte eller indirekte ejer over 50 %, eller c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b).

Ligeledes kan der ikke anvendes underentreprenører, leverandører eller støttende enheder, der er omfattet af ovenstående, hvis denne aktørs bidrag udgør mere end 10 % af kontraktværdien. Indhentning af dokumentation: Efter udbudslovens § 151, stk. 1 skal ordregiver inden beslutning om tildeling af opgaven kræve, at den tilbudsgiver, ordregiveren har til hensigt at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation for oplysninger givet i ESPD. For at sikre, at udbudsprocessen gennemføres korrekt, ønsker ordregiver i dette udbud, at dokumentationen fremlægges efter, prækvalifikationsfasen er afsluttet.

Følgende ønskes fremlagt af de prækvalificerede ansøgere umiddelbart efter igangsætningen af tilbudsperioden: I) En serviceattest (skal også dække ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer) Forældelsesfristen for serviceattesten er 6 måneder. II) Dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet. (Med mindre ordregiver selv kan indhente disse oplysninger). Der kræves ingen særlig retlig form. Deltagerne i et eventuelt konsortium eller lignende sammenslutning skal påtage sig solidarisk og direkte hæftelse over for ordregiver. Mindst én af konsortiedeltagerne skal have fuld prokura for konsortiet.

Hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen skal disse enheder vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet rådighedserklæring fra de enheder, som ansøgeren baserer sig på. Ved sammenslutninger/konsortier: Ved sammenslutninger/konsortier beregnes egenkapitalen som sammenslutningens/konsortiets samlede egenkapital. Kravet til soliditetsgrad skal opfyldes af hver af sammenslutningens/konsortiets deltagere.

Ved sammenslutninger/konsortier skal hver konsortiedeltager vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet sammenslutnings/konsortieerklæring, hvori samtlige konsortiedeltagere erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Udbudsmaterialet er tilgængeligt på RIB via linket: https://www.rib-software.com/dk/udbudsportal. Her vælges "Byggeweb nr.: TN871278A, Udbudsnavn: ”Udbud af totalrådgiveraftale til Munkeparken", hvor også rettelsesblade og tilrettede dokumenter vil være tilgængelige.

Tildeling: Pris 50 %, Kvalitet 25 %.

Pris - der henvises til udbudsbetingelserne

Organisation og bemanding - der henvises til udbudsbetingelserne

Proces- og opgavebesvarelse - der henvises til udbudsbetingelserne

Varighed: 60 måneder.

Optioner: Der er option på ydelserne under udførelsesfasen. De nærmere betingelser for udnyttelse af optionen fremgår af Udkast til totalrådgiveraftale i udbudsmaterialet

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal i ESPD´et oplyse følgende: Soliditetsgrad for de seneste 3 afsluttede regnskabsår. Mindstekrav: Ansøger skal have en gennemsnitlig soliditetsgrad (egenkapital/balancesum x 100) på mindst 20 % for de seneste tre afsluttede regnskabsår. Ansøger som baserer sig på andre enheder: Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen, skal disse enheder vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet støtteerklæring fra de enheder, som ansøgeren baserer sig på.

Ved sammenslutninger/konsortier: Ved sammenslutninger/konsortier skal hver konsortiedeltager vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet sammenslutnings/konsortieerklæring, hvori samtlige konsortiedeltager erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Kravet til soliditetsgraden er et mindstekrav til ansøgers egnethed; det vil ikke blive anvendt i forbindelse med udvælgelsen af de 5 ansøgere, der skal prækvalificeres. Der henvises endvidere til udbudsbetingelserne.

Ansøger skal i ESPD´et oplyse følgende: Ansøger skal i ESPD´et oplyse følgende: Egenkapital for de seneste 3 afsluttede regnskabsår. Mindstekrav: Ansøger skal have en egenkapital på minimum 4 mio. DKK i gennemsnit for de seneste tre afsluttede regnskabsår og positiv egenkapital i hvert af de seneste tre regnskabsår. Ansøger som baserer sig på andre enheder: Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige formåen, skal disse enheder vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet støtteerklæring fra de enheder, som ansøgeren baserer sig på.

Ved sammenslutninger/konsortier: Ved sammenslutninger/konsortier skal hver konsortiedeltager vedlægge et selvstændigt udfyldt ESPD samt vedlægge en underskrevet sammenslutnings/konsortieerklæring, hvori samtlige konsortiedeltager erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til ordregiver. Kravet til egenkapitalen er et mindstekrav til ansøgers egnethed; det vil ikke blive anvendt i forbindelse med udvælgelsen af de 5 ansøgere, der skal prækvalificeres. Der henvises endvidere til udbudsbetingelserne.

Ansøger skal i ESPD’et oplyse referencer med de betydeligste lignende opgaver (opgaven skal være udført eller igangværende), som ansøger helt eller delvist har udført i de seneste 5 år med angivelse af: # Bygherre herunder almen, offentlig eller privat (forbeholder os ret til at kontakte den angivne kunde) og projektnavn # Kort beskrivelse af opgaven, herunder angivelse af entrepriseform, opgavetype (nybyggeri/ ombygning/ renovering), etagemeter, type af byggeri (anvendelse), yderligere oplysninger såfremt det findes relevant # Udførelsesperiode – rådgivningsopgaves start og sluttidspunkt angives # Honorarsum # Ansøgerens rolle (arkitekt, ingeniør, totalrådgiver eller underrådgiver) # Hvilke ydelser ansøger har udført under de enkelte faser (totalrådgivning med nærmere præcisering af omfang eller delt rådgivning med nærmere præcisering af omfang) I dette udbud er det vurderet, at det – i overensstemmelse med udbudslovens § 155, stk.

1, nr. 2 – er muligt at fravige lovens sædvanlige 3 år for referencer for tjenesteydelser. Dette er begrundet i, at renoveringssager løber over mange år, hvorfor fravigelsen er nødvendig for at sikre tilstrækkelig konkurrence. Mindstekrav: # Ansøger skal have mindst 1 reference på varetagelse af totalrådgivning i forbindelse med renovering af minimum 35 boliger i etagebyggeri og/eller tæt-lav, dog skal mindst 15 af boligerne være etagebyggeri (lejlighedsskel i vandret plan). # Ansøger skal have mindst 1 reference, som vedr. totalrådgivning (fra projektering til aflevering) til et Landsbyggefond støttet renoveringsprojekt. Det er ikke et krav, at begge punkter er opfyldt i samme reference.

Det er tilladt at vedlægge supplerende bilag indeholdende referencer. Hver reference må maksimalt fylde 2 A4-sider. Fylder en reference mere end 2 A4-sider, vil alene de første 2 sider blive inddraget i bedømmelsen af den pågældende reference. OBS – hvis referencen beskrives i både ESPD og supplerende bilag, er det teksten i ESPD, der rangerer højest. Ansøger opfordres derfor til kun at anføre referencens navn i ESPD’et, hvis der vedlægges supplerende bilag. Der må maksimalt angives 8 referencer inkl. referencer fra andre virksomheder, som ansøger baserer sig på. Referencer herudover vil ikke blive taget i betragtning.

Anvendes til udvælgelse: Er der flere end 5 ansøgere, der opfylder mindstekravene til økonomisk og teknisk egnethed, udvælger ordregiver de 5 bedste ansøgere. Ved vurdering heraf vil ordregiver lægge særlig vægt på: De oplyste referencers relevans i forhold til sammenlignelige opgaver.

Sammenlignelige opgaver vil være: # Opgaver, der er gennemført som totalrådgivning, hvor ansøger har været totalrådgiver # Renoveringsopgaver for en almen bygherre # Totalrådgivning der omhandler projektering til hovedentreprise samt byggeledelse, fagtilsyn og opfølgning # LBF-støttede renoveringer # Renoveringer som indeholder tilgængelighed, ombygning og sammenlægninger # Renovering af etagebyggeri # Renoveringer som har indeholdt genhusning # Renoveringer som har indeholdt beboerinddragelse/beboerhåndtering i et alment projekt # Erfaring med tidlig inddragelse af entreprenører eller andre former for lignende samarbejdsmodeller eller facilitering af tværfaglige processer # Generelt vil der være vægt på bred erfaring inden for renovering af almene boliger.

Der vil ligeledes blive lagt vægt på omfanget af referenceprojekternes ydelser, det vil sige jo flere ydelser, der er indeholdt i den enkelte reference jo bedre vurdering. Referenceprojekter, der er afsluttet, vægtes højere end referenceprojekter, som endnu ikke er afsluttet. Jo flere sammenlignelige referenceprojekter jo bedre, dog maksimalt 8 referencer inkl. referencer fra andre virksomheder, som ansøger baserer sig på. Referencerne vil blive bedømt ud fra en helhedsvurdering.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.

Flere udbud