Udbud fra udbud.dk · Odder Kommune
Udbud med forhandling af aftale vedr. totalrådgivning på projekt Kulturama
Frist: 30. okt. 2026 (om 3 dage)
- Ordregiver
- Odder Kommune Se alle udbud fra Odder Kommune →
- Tilbudsfrist
- 30. okt. 2026
- Offentliggjort
- 1. okt. 2026
- Anslået værdi
- 2,5 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Odder Kommune
- Fagkategori
- Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Odder Kommune (”Ordregiver”) har fornøjelsen af at annoncere udbud vedr. totalrådgivning på projekt Kulturama. Odder Kommune ønsker at udbygge og transformere Rosensgade 10 fra at være ramme om den frivilligt drevet Biografforening Fotorama/Biffen med en biografsal, til et hus ”Kulturama” der udover biografen også har til formål at samle kultur-, undervisnings- og foreningsliv i et centralt i hus i Odder bymidte. Et hus hvor fællesskab, læring og oplevelser går hånd i hånd. Kulturama skal være et åbent og levende mødested, hvor borgere nemt kan kigge ind, deltage i aktiviteter og mødes på tværs af interesser og generationer.
Vis hele beskrivelsen ↓
Samtidig skal huset danne ramme om samarbejde mellem foreninger, undervisningstilbud, kulturaktører og øvrige lokale kræfter, så nye fællesskaber og initiativer kan opstå og udvikles. Det skal være et tilgængeligt hus i bred forstand, hvor fysisk, social og økonomisk tilgængelighed er en del af husets DNA. Projektet udbydes af Odder Kommune med tilsagn om finansiering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen, kommunale budgetbevillinger, Biffens egne midler samt fondsmidler, herunder Nordea-fonden.
Projektet tager udgangspunkt i at transformere Biffens rammer i den bevaringsværdige bygning, så de eksisterende rammer kan rumme en bredere palette af aktiviteter og skabe rum for nye og flere aktører. Projektets omdrejningspunkt er udviklingen af rammer til undervisning, teater, koncerter, foreningsaktiviteter og et åbent caféområde i gadeplan, samt flere biograf- og multisale. Det eksisterende hus er på omkring 500 m² (+130 m² kælder) og forventes at skulle udvides med omkring 400 m². Forhuset har en bevaringsværdi 3 (SAVE) og af lokalplanen fremgår vilkårene for denne. Baghuset må ændres og der er særligt mulighed for at udvide opadtil.
Der er stort set ikke udearealer med i opgaven, men en vigtig del af opgaven er, at skabe forbindelse mellem Kulturama og den øvrige by. Både i kraft af et inviterende og åbent hus, men også i form af andre virkemidler der skaber synlighed og forbindelse til Rosensgade/midtbyen og til Folkeparken/dagligvarebutik-området ved Kvickly. Dette udbud er primært relevant for mindre arkitekttegnestuer og ingeniørvirksomheder. Udbuddet indeholder et mini-skitseprojekt (se nærværende udbudsbetingelserne for nærmere oplysninger om opgavens omfang). De tre tilbudsgivere, der ikke tildeles opgaven, modtager hver et vederlag på 75.000 kr., mens vinderen tildeles den efterfølgende opgave.
Yderligere oplysninger: Der kan ikke tildeles kontrakt til virksomheder, som er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO´s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land, jf. udbudslovens § 134 a. Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Tro- og loveerklæring (udelukkelsesgrunde) vedr. Udbudslovens §§ 134A, 135,136 samt 137. Hvis Tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders kapacitet, vedlægges støtteerklæring underskrevet af støttende enheder.
Afgives tilbud af et konsortium, skal de krævede oplysninger afgives for hver deltager i konsortiet i særskilte ESPD for hver konsortiedeltager. - Tilbudsgiver skal indsende udfyldt og underskrevet Tro og love erklæring vedr. Rusland vedrørende forordning om Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, jf. RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/576 af. 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til udbuddet.
Alle spørgsmål skal stilles i udbudssystemet ETHICS ved at klikke på ”Send Spørgsmål” under fanen ”Kommunikation”. Herefter udfyldes dialogboksen med henvisning og spørgsmålet. Ved at klikke på ”Send” fremsendes spørgsmålet til Ordregiver. Ordregiver besvarer spørgsmål ved at uploade spørgsmål/svar-dokumentet. Det er tilbudsgivers eget ansvar at holde sig ajour med materialet i udbudssystemet ETHICS. Spørgsmål modtaget inden spørgefristen blive besvaret af Ordregiver, hvorimod spørgsmål modtaget efter spørgefristens udløb, alene vil blive besvaret, hvis spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for Ordregiver at besvare spørgsmålet inden svarfristen.
Spørgsmål modtaget senere end 7 dage, inden henholdsvis ansøgningsfristen og tilbudsfristen, vil som udgangspunkt ikke blive besvaret. Tekniske spørgsmål omkring brugen af udbudssystemet ETHICS skal stilles til supporten: 70 22 70 07 eller ved at klikke på ikonet ”Kundeservice”. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at anmode Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder om at supplere eller præcisere den modtagne dokumentation . Hvis Tilbudsgiver, sammenslutningens deltagere eller andre enheder er fra Danmark, fremlægges dokumentationen i form af en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten skal indeholde oplysninger fra: • Skifteretten v.
Domstolsstyrelsen • Skatteforvaltningen • ATP • Politiet (Kriminalregistret) Bemærk, at der skal udfyldes og underskrives en ”samtykkeerklæring”, som skal uploades i forbindelse med bestillingen af serviceattesten. Serviceattesten bestilles hos Virk. Serviceattesten må maksimalt være 12 måneder gammel regnet fra den dato som Ordregiver har fastsat som frist. Til orientering er behandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen ca. 2 uger fra bestilling er modtaget. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder ikke er fra Danmark, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
E-Certis er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene, i forbindelse med udbud. Såfremt disse lande ikke udsteder de relevante certifikater eller dokumenter, eller de udstedte certifikater eller dokumenter ikke dækker alle de relevante tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love.
Oplysninger om den økonomiske aktørs økonomiske egnethed kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en revisorpåtegnet erklæring, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database eller Ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Dokumentation for økonomisk og finansiel formåen: Oplysninger om økonomiske nøgletal kan ske gennem årsregnskaber eller fremlæggelse af en erklæring om tilbudsgivers samlede egenkapital, medmindre Ordregiver kan skaffe de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database, eller ordregiver allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennemførte udbudsprocedurer.
Omfatter (CPV-koder): Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, Arkitekters tjenesteydelser i forbindelse med bygninger, Arkitekt-, ingeniør- og planlægningsvirksomhed, Projektledelse og –dokumentation, Ingeniørvirksomhed, Ingeniørmæssig projektering, Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri, Tilsyn med bygge- og anlægsarbejder.
Tildeling: Pris 25 %, Idéforslag 40 %, Nøglepersoner 20 %, Bæredygtighed 15 %.
Tilbudsgiver skal angive sine priser i Bilag 02A – Tilbudslisten. På baggrund af de angivne priser beregnes den samlede evalueringstekniske pris, som lægges til grund for evalueringen af underkriteriet Pris.
Tilbudsgiver skal udarbejde og aflevere et hovedgreb på et overordnet og konceptuelt plan (idéforslag), som forholder sig til de visioner, forventninger og ønsker til Kulturama og de tilhørende udearealer, der er beskrevet i det værdibaserede byggeprogram (udbudsmaterialets bilag 03A). Se nærmere i udbudsbetingelser, hvad der vægter positivt ved vurderingen.
Tilbudsgiver skal vedlægge CV’er for de nøglemedarbejdere, der tilbydes til udførelse af aftalen. Der skal vedlægges CV’er for følgende roller:
- •Designansvarlig - Projekteringsleder - Projektleder, ingeniørfag - Bæredygtighedsleder CV’erne bør indeholde en detaljeret beskrivelse af den enkelte nøglemedarbejders erfaring, kompetencer og relevante referencer af betydning for udførelsen af den udbudte opgave. Der henvises til udbudsbetingelserne for en nærmere beskrivelse af, hvilke forhold der tillægges positiv vægt ved evalueringen af de tilbudte nøglemedarbejdere.
Tilbudsgiver skal beskrive følgende forhold vedrørende gennemførelsen af totalrådgivningsopgaven: Tilbudsgiver skal aflevere en løsningsbeskrivelse, der beskriver tilbudsgivers tilgang til håndtering og ledelse af bæredygtighed i forbindelse med projekteringen. Beskrivelsen skal som minimum redegøre for:
- •hvordan bæredygtighedsledelsen tilrettelægges og gennemføres gennem projekteringens forskellige faser og ved faseskift
- •hvordan samspillet mellem bæredygtighedsledelsen og projekteringsledelsen sikres, og - hvordan relevante kompetencer i den tilbudte projektorganisation inddrages i arbejdet med bæredygtighed Der henvises til udbudsbetingelserne for en nærmere beskrivelse af, hvilke forhold der tillægges positiv vægt ved evalueringen af underkriteriet bæredygtighed.
Varighed: 36 måneder, forventet start 5. april 2027.
Optioner: Udførelse af byggeledelse i forbindelse med udførelse af projektet er udskilt som en optionsydelse, som Bygherren kan udnytte indtil færdiggørelse af myndighedsprojektet.
Krav til tilbudsgiver:
Der stilles ikke mindstekrav til ansøgerens økonomiske og finansielle formåen. Ansøger skal dog oplyse sin samlede omsætning i det seneste afsluttede regnskabsår under ”Finansielle nøgletal”. Oplysningen anvendes alene i forbindelse med udvælgelsen af ansøgere, jf. afsnittet om udvælgelse nedenfor, og udgør således ikke et mindstekrav til ansøgerens økonomiske og finansielle formåen. Såfremt ansøgeren er en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), opgøres omsætningen som den samlede omsætning for de deltagende virksomheder.
Ansøger skal anføre op til 3 referencer. Referencerne skal dokumentere erfaring med rådgivningsydelser, der er sammenlignelige med den udbudte kontrakt, herunder arkitektrådgivning, ingeniørrådgivning og/eller total-rådgivning vedrørende etablering, ombygning, udvidelse eller transformation af: a) kultur- og fællesskabsfaciliteter, eksempelvis kultur- og foreningshuse, biblioteker, teatre, biografer og musikfaciliteter, b) ombygninger til multifunktionelle mødesteder, c) undervisnings- og læringsmiljøer indeholdende fleksible og/eller foranderlige undervisnings- og aktivitetsrum, og/eller d) eksisterende bygninger med henblik på transformation og etablering af nye funktioner.
Referencerne skal vedrøre rådgivningsydelser, som ansøger har udført inden for de seneste 5 år regnet fra ansøgningsfristens udløb. En reference består af de rådgivningsydelser, som ansøger har udført for den pågældende kunde i en given periode inden for de seneste 5 år. Kun referencer vedrørende ydelser, der er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning. For igangværende opgaver vil alene den del af ydelserne, som er udført på ansøgningstidspunktet, indgå.
Hver reference skal indeholde: • en beskrivelse af projektet og de udførte rådgivningsydelser, • oplysning om projektets samlede anlægssum, • dato for rådgivningsydelsernes påbegyndelse og afslutning, og • navn på kunden (ordregiver/bygherre). Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen eller ansøger som en sam-menslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra.
Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer der er de 3 nyeste, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning. Mindstekrav til teknisk og faglig formåen Det er et mindstekrav, at mindst én (1) af de angivne referencer dokumenterer erfaring med arkitektrådgivning vedrørende et projekt omfattet af én eller flere af kategorierne a)-d) ovenfor. Kan ansøger ikke selv opfylde mindstekravet, kan ansøger basere sig på andre enheders tekniske og faglige formåen og/eller ansøge som en sammenslutning af virksomheder i overensstemmelse med udbudsmaterialets bestemmelser.
Ordregiver forventer at udvælge 4 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive indledende tilbud. Ordregiver ønsker at sikre et bredt konkurrencefelt med deltagelse af virksomheder af forskellig størrelse. Såfremt der modtages mere end 4 egnede ansøgninger, vil de egnede ansøgere blive inddelt i følgende omsætningskategorier på baggrund af ansøgernes samlede omsætning i det seneste afsluttede regnskabsår: • op til 30 mio. kr., • over 30 mio. kr. og op til 100 mio. kr., og • over 100 mio. kr.
Ordregiver vil herefter som udgangspunkt udvælge: • 2 ansøgere fra kategorien med en årlig omsætning på op til 30 mio. kr., • 1 ansøger fra kategorien med en årlig omsætning på over 30 mio. kr. og op til 100 mio. kr., og • 1 ansøger fra kategorien med en årlig omsætning på over 100 mio. kr. Hvis der inden for en omsætningskategori er flere egnede ansøgere end det antal, der skal udvælges fra kategorien, vil Ordregiver udvælge den eller de ansøgere, som på baggrund af de fremlagte referencer vurderes at have dokumenteret den mest relevante erfaring i forhold til den udbudte kontrakt.
Ved vurderingen af referencernes relevans vil Ordregiver lægge vægt på dokumenteret erfaring med rådgivningsydelser vedrørende: a) kultur- og fællesskabsfaciliteter, eksempelvis kultur- og foreningshuse, biblioteker, teatre, biografer og musikfaciliteter, b) ombygninger til multifunktionelle mødesteder, c) undervisnings- og læringsmiljøer indeholdende fleksible og/eller foranderlige undervisnings- og aktivitetsrum, og d) transformation af og etablering af nye funktioner i eksisterende bygninger. Kategorierne er anført i prioriteret rækkefølge, idet kategori a) og b) tillægges samme og størst betydning ved vurderingen. Herefter tillægges kategori c) betydning og endelig kategori d).
Hvis der inden for en omsætningskategori er færre egnede ansøgere end det antal, der skal udvælges fra kategorien, udvælges alle egnede ansøgere i den pågældende kategori. Den eller de resterende pladser besættes herefter af den eller de ikke allerede udvalgte egnede ansøgere fra de øvrige omsætningskategorier, som efter ovenstående kriterier vurderes at have dokumenteret den mest relevante erfaring.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.
- udbud.dkAlbertslund Boligselskab, Afdeling AB Etagehusene· Frist: 28. okt. 2026· 20 mio. kr
Totalrådgiveraftale vedrørende renovering af Kanalens Kvarter og Etagehusene - HP2
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkMiddelfart Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 62,8 mio. kr
Rudbækshøj Plejehjem - Totalrådgivning
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkGladsaxe Kommune· Frist: 2. nov. 2026· 1,7 mio. kr
Det Fælles Hus i Værebo Park
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkKøbenhavns Kommune· Frist: 5. nov. 2026· 4,1 mio. kr
Kløvermarken, Nye faciliteter til omklædning og AK Thor
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkBygningsstyrelsen· Frist: 6. nov. 2026· 150 mio. kr
Rammeaftale om miljørådgivning i forbindelse med nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkDanmarks Fængsler· Frist: 6. nov. 2026· 15 mio. kr
Udbud af kontrakt om scanning, opmåling og 3D modellering af Danmarks Fængslers samlede ejendomsportefølje
Arkitekt-, ingeniør- og opmålingsvirksomhed
Flere udbud