Udbud fra udbud.dk · Danmarks Fængsler
Udbud af kontrakt om scanning, opmåling og 3D modellering af Danmarks Fængslers samlede ejendomsportefølje
Frist: 6. nov. 2026 (om 11 dage)
- Ordregiver
- Danmarks Fængsler
- Tilbudsfrist
- 6. nov. 2026
- Offentliggjort
- 7. okt. 2026
- Anslået værdi
- 15 mio. kr ekskl. moms
- Fagkategori
- Arkitekt-, ingeniør- og opmålingsvirksomhed(CPV 71250000) · Alle udbud for arkitekter
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Styrelsen for Danmarks Fængsler har som led i en ny digitaliseringsstrategi besluttet at igangsætte et projekt med henblik på at få scannet, opmålt og 3D-modelleret Danmarks Fængslers samlede ejendomsportefølje. Det primære formål med projektet er at få valideret Danmarks Fængslers arealer og anvendelse af disse. Derudover er formålet med, scanningen, opmålingen og modelleringen at etablere et digitalt og datadrevet fundament for fremtidig ejendomsdrift, vedligehold, planlægning og udvikling. Projektet omfatter scanning, opmåling og opbygning af 3D-modeller (Revit/IFC), som skal kunne integreres i det nyligt indkøbte FM system (Dalux FM).
Vis hele beskrivelsen ↓
Ejendomsporteføljen består af bygninger fordelt over hele Danmark. Porteføljen spænder bredt og inkluderer både nyere og ældre bygninger med stor arkitektonisk og teknisk variation. Den dækker en lang række anvendelsesformål – herunder, fængsler, arrester, boliger, tekniske anlæg og administration.
Yderligere oplysninger: Den udbudte kontrakt er ikke opdelt i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, da en opdeling ville medføre betydelige kontraktmæssige udfordringer i forhold til koordinering, ansvarsplacering og kontraktstyring. Der er desuden behov for at ensartet processen og sikre kontinuitet og ensartet materiale på tværs af lokationerne. Ansøger skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold. Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i eESPD'et, fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152.
Ordregiver forbeholder sig endvidere mulighed for på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at fremlægge dokumentation, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Som dokumentation for, at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153:
- •Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6. - Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land. For danske ansøgere eller tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis ansøger eller tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt. For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde. En ansøger eller tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre ansøger eller tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt ansøger eller tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU-forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k. De økonomiske aktører modtager ikke honorar for deltagelse i udbudsproceduren.
Omfatter (CPV-koder): Videnskabelig og teknisk virksomhed i forbindelse med ingeniørarbejder, Opmålingstjenester.
Tildeling: Pris 45 %, Kvalitet 55 %.
Den samlede evalueringstekniske pris beregnes på baggrund af tilbudsgivers besvarelse af tilbudslisten, hvor priserne omregnes automatisk til den samlede evalueringstekniske pris.
Se bilag B for yderligere detaljeret vægtning.
Varighed: 18 måneder, forventet start 1. marts 2027.
Krav til tilbudsgiver:
MINIMUMSKRAV: Ansøger skal kunne dokumentere en gennemsnitlig soliditetsgrad større end 15% beregnet på baggrund af de seneste tre afsluttede regnskabsår. Soliditetsgraden pr afsluttet regnskabsår udregnes efter følgende formel: Egenkapital / samlede aktiver * 100 = Soliditetsgrad % Gennemsnit beregnes ved akkumulering af årlig værdi for år 1-3 divideret med 3. Hvis oplysningerne om virksomhedens økonomiske og finansielle formåen ikke er tilgængelige for ordregiver via en relevant national database, skal ansøgeren fremlægge årsregnskaber eller anden relevant dokumentation for, at de fastsatte minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt.
MINIMUMSKRAV: Ansøger skal kunne dokumentere en gennemsnitlig positiv egenkapital beregnet på baggrund af de seneste tre afsluttede regnskabsår. Hvis oplysningerne om virksomhedens økonomiske og finansielle formåen ikke er tilgængelige for ordregiver via en relevant national database, skal ansøgeren fremlægge årsregnskaber eller anden relevant dokumentation for, at de fastsatte minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen er opfyldt.
MINIMUMSKRAV: Virksomheden skal i eESPD angive en referenceliste med aftaleforhold med leverancer af sammenlignelig karakter, der er udført inden for de seneste 3 år regnet fra ansøgningsdatoen. For hver reference ønskes oplysninger om: • Navn på opdragsgiver/ kunden (modtager). • Kontraktsum inklusiv optioner. • Aftaleperiode. • Virksomhedens rolle i forbindelse med opgavens udførsel, herunder om virksomheden har været hovedleverandør, konsortiedeltager eller underleverandør. • En kort og konkret beskrivelse af ydelsen og opgavens karakter, herunder den del af leverancen som virksomheden konkret har udført samt virksomhedens andel af den samlede opgave, hvor dette er relevant.
Beskrivelsen skal gøre det muligt for ordregiver at vurdere, om referencen opfylder minimumskravet. De referencer, som virksomheden angiver i eESPD’et. Udgør den endelige dokumentation for virksomhedens tekniske og faglige formåen. For hver reference skal virksomheden angive kontaktoplysninger på kunden, herunder navn på kontaktperson samt e-mailadresse og/eller telefonnummer. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte den pågældende kunde med henblik på at verificere oplysningerne i referencen.
Det er et minimumskrav, at ansøger kan dokumentere erfaring med samtlige af følgende typer af leverancer: • Scanning, opmåling og 3D-modellering af minimum 10.000 m² udført på en samlet aftale. • Scanning, opmåling og 3D-modellering for en offentlig eller anden kunde med skærpede adgangs- og sikkerhedsforhold. • Scanning, opmåling og 3D-modellering på flere geografisk spredte lokationer udført på en samlet aftale. Minimumskravet kan påvises opfyldt i en samlet reference eller i flere referencer. Samme reference kan godt opfylde flere af punkterne.
Kun referencer, der vedrører opgaver, som er udført på ansøgningstidspunktet vil blive tillagt betydning ved vurderingen af, om minimumskravet er opfyldt. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene de dele af ydelsen, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. En rammeaftale anses ikke for en relevant reference i sig selv i forhold til den udbudte opgave. Konkrete ydelser på specifikke opgave leveret under en rammeaftale vil kunne indgå som en reference og vil i så fald hver især tælle som en reference.
Der skal angives minimum én og maksimalt tre referencer, uanset at virksomheden udgøres af en enkelt virksomhed, baserer sig på anden virksomheds formåen eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium). Hvis der angives mere end tre referencer, vil ordregiver alene vurderer egnetheden i forhold til de tre førstnævnte referencer. Hver reference må højest fylde 2400 anslag inkl. mellemrum.
UDVÆLGELSE: ER: Valg mellem flere kvalificerede ansøgere: Blandt de ansøgende virksomheder, som opfylder ovenstående minimumskrav til egnethed, og som ikke er omfattet af de obligatoriske og udvalgte frivillige udelukkelsesgrunde, udvælges på et objektivt og sagligt grundlag 5 virksomheder, som vil blive opfordret til at afgive tilbud. Udvælgelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af relevansen af de indsendte referencer i forhold til den udbudte opgave.
Ved vurderingen vil Ordregiver særligt lægge vægt på: • I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med scanning, opmåling og 3D-modellering af ejendomme eller bygninger med komplekse fordelingsplaner, komplekse bygningsdele, og/eller andre særlige forhindringer og forhold, som besværliggør processen for scanning, opmåling og 3D-modellering. • I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med scanning, opmåling og 3D-modellering af ejendomme eller bygninger, som udgør samfundskritisk infrastruktur.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.
- udbud.dkAlbertslund Boligselskab, Afdeling AB Etagehusene· Frist: 28. okt. 2026· 20 mio. kr
Totalrådgiveraftale vedrørende renovering af Kanalens Kvarter og Etagehusene - HP2
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkOdder Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 2,5 mio. kr
Udbud med forhandling af aftale vedr. totalrådgivning på projekt Kulturama
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkMiddelfart Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 62,8 mio. kr
Rudbækshøj Plejehjem - Totalrådgivning
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkGladsaxe Kommune· Frist: 2. nov. 2026· 1,7 mio. kr
Det Fælles Hus i Værebo Park
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkKøbenhavns Kommune· Frist: 5. nov. 2026· 4,1 mio. kr
Kløvermarken, Nye faciliteter til omklædning og AK Thor
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkBygningsstyrelsen· Frist: 6. nov. 2026· 150 mio. kr
Rammeaftale om miljørådgivning i forbindelse med nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
Flere udbud