Udbud fra udbud.dk · Kolding Kommune

Hovedentreprise: anlægsarbejder i forbindelse med renovering og omdannelse af Akseltorv og Nicolaiplads

Frist: 30. nov. 2026 (om 29 dage)

Ordregiver
Kolding Kommune Se alle udbud fra Kolding Kommune →
Tilbudsfrist
30. nov. 2026
Offentliggjort
2. nov. 2026
Anslået værdi
37 mio. kr ekskl. moms
Sted
Region Syddanmark
Fagkategori
Bygge- og anlægsarbejder(CPV 45000000) · Alle udbud for byggeri
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Hovedentreprisen omfatter anlægsarbejder i forbindelse med renovering og omdannelse af Akseltorv og Nicolaiplads med nye belægninger, afvanding og inventar, herunder etablering af byrumsmøbler af beton beklædt med teglklinker samt etablering af ny og forbedret belysning af pladsen og ny beplantning bestående af træer og plantebede. Belægninger etableres niveaufrit uden opspring i varierende belægningsmønstre af granitmaterialer og der implementeres taktile belægninger. I entreprisen ændres desuden på eksisterende vejtracé for Bredgade og Adelgade. Begge gader bliver fremover en del af en samlet pladsdannelse på strækningerne ud for Nicolaiplads og Akseltorv.

Det udbudte arbejde er mere detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet, som er tilgængeligt i elektronisk format på iBinder: https://my.ibinder.com/etendering/19594dbb-6a9b-4c47-90c1-a08c4de6ed86/tenders/R4YUJTY1W/public

Vis hele beskrivelsen ↓

Der henvises til udbudsbekendtgørelsens afsnit 2.1, Procedure.

Yderligere oplysninger: Ordregiver skal gøre opmærksom på, at der i medfør af artikel 5k i Rådets forordning (EU) nr. 2022/576 af 8. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (herefter "Forordningen") gælder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske selskaber og russisk kontrollerede selskaber mv. Forbuddet omfatter også tildeling af kontrakter til tilbudsgivere, som anvender støttende enheder eller underleverandører, der er omfattet af Forordningens artikel 5 k, hvis værdien af en sådan støttende enheds eller underleverandørs leverancer tegner sig for mere end 10 % af kontraktens værdi.

Ordregiver kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt i udbudsprocessen kræve, at ansøgere og tilbudsgivere dokumenterer, at de ikke befinder sig i en situation omfattet af Forordningens artikel 5k. I den forbindelse kan Ordregiver anmode ansøgere eller tilbudsgivere om at underskrive den til ud-budsmaterialet vedlagte tro- og loverklæring vedrørende fraværet af denne tilknytning.

Omfatter (CPV-koder): Hoved- eller fagentrepriser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, Diverse belægningsarbejder, Jord- og belægningsarbejde, Betonarbejder, Installation af belysning og elektriske signalanlæg, Arbejder og følgearbejder i forbindelse med rørledninger og kabler, Udgravning og fjernelse af jord, Anlæg af kloakker.

Tildeling: Pris 45 %, Kvalitet 15 %, Kvalitet 10 %, Kvalitet 30 %.

Pris

Funktionel og teknisk kvalitet mv.

Proces og metode

Organisation og bemanding

Varighed: 22 måneder.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen: (i) Nettoomsætning på minimum 60 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår, (ii) Egenkapital på minimum 20 mio. kr. i hvert af de tre (3) senest afsluttede regnskabsår, og (iii) Soliditetsgrad på minimum 20 % i hvert af de tre (3) senest regnskabsår. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal både ansøgers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er ansøger en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen.

Med ”de tre (3) senest afsluttede regnskabsår” forstås de tre (3) seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt årsregnskab. I ESPD’et bør ansøger derfor give oplysninger om følgende:

  • •Ansøgers nettoomsætning i DKK - Ansøgers egenkapital i DKK - Ansøgers soliditetsgrad i procent. Bemærk: Er ansøger en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske eller finansielle formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravet, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager. Dokumentation: En ansøger, der står til at få tildelt kontrakten, skal på Ordregivers' anmodning fremlægge bevis for overholdelsen af Ordregivers mindstekrav til ansøgerens økonomiske og finansielle formåen. Beviset kan være i form af: (1) ansøgers senest godkendte årsregnskaber, eller (2) en revisorpåtegnet erklæring om det efterspurgte økonomiske nøgletal. Ansøgeren er imidlertid ikke forpligtet til at fremlægge det føromtalte bevis, hvis oplysningerne er frit tilgængelige for Ordregiver. Ansøgere, som baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal desuden fremlægge en støtteerklæring, der godtgør, at den støttende enhed stiller sin økonomiske og finansielle kapacitet til rådighed for ansøgeren, og som godtgør, at den støttende enhed har påtaget sig en solidarisk hæftelse for ansøgeren i forbindelse med kontraktens gennemførelse.

Ansøger skal opfylde følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen: (i) Ansøger skal have udført mindst én (1) reference, der vidner om erfaring med en tilsvarende opgave. Med ”tilsvarende opgave” forstås, at: 1. Referencen omfatter udførelse af brolægning i bymæssige omgivelser, 2. Referencen er udført i hoved- eller totalentreprise, 3. Referencen har en entreprisesum på minimum 10 mio. kr. ekskl. moms, og 4. Referencen er udført inden for de seneste fem (5) år, hvorved Ordregiver forstår, at opgavens/entreprisens aflevering til bygherren er sket inden for fem (5) år fra fristen for ansøgning om prækvalifikation. Ovenstående betingelser er kumulative.

Til brug for opfyldelsen af mindstekravet skal mindst én reference derfor selvstændigt opfylde (1), (2), (3) og (4) for at blive betragtet som en ”tilsvarende opgave”. Det er ikke tilstrækkeligt at flere referencer tilsammen opfylder (1), (2), (3) og (4). Ansøger må maksimalt vedlægge fire (4) referencer. Hvis ansøger vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil Ordregiver vurdere ansøgningen på baggrund af de fire (4) senest afleverede referencer (regnet fra ansøgningsfristen), og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter. Hver enkelt reference bør indeholde:

  • •Kundens navn
  • •Kontaktperson for den pågældende kunde med telefonnummer og/eller e-mailadresse
  • •Tidspunkt for opgavens udførelse
  • •Beskrivelse af opgaven, karakter og kompleksitet, herunder en beskrivelse af ansøgers rolle og ansvar samt omfang af egne ydelser
  • •Opgavens størrelse (kontraktsum ekskl. moms), og - Beskrivelse af opgavens entrepriseform. Hvis der modtages ansøgninger fra flere end fem (5) egnede virksomheder, vil Ordregiver udvælge de fem (5) virksomheder, der tilsammen giver Ordregiver det bedst mulige konkurrencefelt baseret på referencer. Ved vurderingen af hvilke virksomheder, der tilsammen giver Ordregiver det bedst mulige konkurrencefelt, vil Ordregiver lægge vægt på følgende: • Referencernes sammenlignelighed for så vidt angår den udbudte opgaves kompleksitet og omfang, herunder også om referencerne tilsammen vidner om erfaring med (i ikke-prioriteret rækkefølge): o Udførelse af opgaver i hoved- eller totalentreprise o Udførelse af større byrum/byplads indeholdende brolægning og udførelse af byrumsinventar, belysning og beplantning i bymæssige omgivelser o Koordinering af anlægsarbejde i byrum med snævre pladsforhold og mange samtidige hensyn, herunder håndtering af/koordinering med eksterne interessenter (f.eks. naboer samt butik- og erhvervsdrivende i området, øvrige borgere og brugere af byrummet, ledningsejere samt gennemkørende trafikanter mv.) Bemærk: Er ansøger en sammenslutning (fx et konsortium) eller baserer ansøger sig på andre enheders tekniske eller faglige formåen (fx underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravet, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager. Dokumentation: Den referenceliste, som skal indeholdes i ansøgningen anses af Ordregiver for at være den endelige dokumentation for ansøgerens tekniske og faglige formåen. Ordregiver er dog berettiget til at kontrollere de afgivne oplysningers rigtighed, fx ved at rette direkte henvendelse til de kontaktpersoner, som er anført i referencelisten. Ansøgere, som baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal desuden fremlægge en rådighedserklæring, der godtgør, at virksomheden stiller sin tekniske og faglige kapacitet til rådighed for ansøgeren.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget byggeri, med nærmeste frist først.

Flere udbud