Udbud fra TED (EU) · Bygningsstyrelsen

KU MT14 Virologisk Center – Totalrådgivning

Ordregiver
Bygningsstyrelsen Se alle udbud fra Bygningsstyrelsen →
Offentliggjort
1. sep. 2026
Anslået værdi
35 mio. kr ekskl. moms
Fagkategori
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Bygningsstyrelsen udbyder en aftale om totalrådgivning vedrørende etablering af Virologisk Center i en eksisterende bygning til brug for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Københavns Universitet (KU). Virologisk Center skal etableres som en laboratoriefacilitet til forskning i virus tilhørende risikogruppe 2 og 3 (BSL3) samt arbejde med genetisk modificerede virus klassificeret som GMO klasse 2 (GMO2). Laboratoriefaciliteten skal udføres som en indeslutningsfacilitet, der kan godkendes og klassificeres til BSL3- og GMO2-niveau.

Vis hele beskrivelsen ↓

Faciliteten skal overholde krav i danske regelsæt og herudover skal relevante internationale manualer, standarder, guidelines samt best practice på området inddrages og lægges til grund – såvel metodemæssigt i form analyser, risiko- og kvalitetsstyring som i form af løsningsvalg, udførelse og verifikation heraf. Projektets specialiserede karakter forudsætter derfor stærke rådgivningskompetencer generelt - og herunder specialistkompetencer inden for biocontainment - med indgående erfaring fra tilsvarende byggerier samt kendskab til gældende danske og internationale krav til BSL3-laboratorier. Projektet omfatter et bruttoareal på ca. 520 m².

Projektet forventes gennemført med tidlig inddragelse af en leverandør af barrieresystem, mens øvrige arbejder forventes udbudt i 1-2 storentrepriser med Bygningsstyrelsen som bygherre og Københavns Universitet som bruger. Anslået værdi for kontrakt: 35 mio. kr. Der er tale om et ikke-bindende skøn baseret på Bygningsstyrelsens nuværende budgetforudsætninger. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgaven og udbudsforløbet, og det øvrige materiale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang

Se punkt 2.1 udbudsbekendtgørelsen.

Yderligere oplysninger: Tilbud skal afgives på dansk, eller engelsk. Eventuelle spørgsmål stilles via byggeweb – www.rib-software.dk .

1. Der er forbud mod tildeling af offentlige aftaler til økonomiske aktører, som er omfattet af Rådets forordning (EU) 2022/576 af 8. april 2022 artikel 5 k, litra a-c, om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund at Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine. Virksomheder, der er omfattet af forbuddet: 1. russiske statsborgere, fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

2. juridiske personer, enheder eller organer, som er direkte eller indirekte for mere end 50 % ejet af de under 1) nævnte enheder, eller 3. fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som nævnt under 1) eller 2). Forbuddet omfatter ligeledes underleverandører og støtteenheder fra eller med forbindelse til Rusland, hvis underleverandøren eller støtteenhedens bidrag udgør mere end 10 % af kontraktens værdi. Virksomheder, der er omfattet af ovenstående udelukkelsesgrund, kan ikke afgive tilbud. 2. Udbudsmaterialet er tilgængeligt via https://rib-software.dk/, hvor ansøgning skal uploades under TNnr. TN960944A 3.

Vedståelsesfristen er 6 kalendermåneder 4. Fortrolighed: Ordregiver kan ikke give fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsmaterialet fra datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, idet udbudsmaterialet indeholder oplysninger, som er underlagt fortrolighed, jf. udbudslovens § 5, stk. 2, og § 132, stk. 2. 5. På baggrund af projektets særlige sikkerhedsmæssige forhold og de habilitetshensyn, der gør sig gældende, har ordregiver truffet følgende beslutning om håndteringen af udbudsmaterialet, fortrolige oplysninger og Rambølls involvering.

Ordregiver har på grundlag af Københavns Universitets sikkerhedsfaglige vurdering kommet frem til, at de sikkerhedsmæssigt mest kritiske oplysninger i udbudsmaterialet, reelt er af fortrolig karakter. Det følger af de gældende myndigheders regler og vejledninger, at KU og Bygningsstyrelsen skal bestræbe sig på at reducere antallet af personer med kendskab til forskningsindhold og adgang til følsomme oplysninger til det mindst mulige.

Udbudsmaterialet, der offentliggøres i forbindelse med offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at alle potentielle ansøgere kan danne sig et indtryk af opgaven og vurdere, om den er relevant, således at gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 iagttages. Den valgte fremgangsmåde er desuden tilrettelagt under hensyntagen til habilitet, idet Rambølls tidligere involvering og adgang til visse oplysninger ikke indebærer, at Rambøll opnår en urimelig konkurrencemæssig fordel i forbindelse med udbuddet, fordi alle tilbudsgivere får et ensartet og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Der fastsættes i øvrigt tilstrækkelige tidsfrister for modtagelse af tilbud, som udligner den tidsmæssige fordel, Rambøll måtte have opnået ved sin forudgående involvering, jf. udbudslovens § 39, stk. 2, nr. 2. De sikkerhedsmæssigt mest kritiske oplysninger offentliggøres derfor ikke sammen med udbudsbekendtgørelsen, men stilles alene til rådighed for de prækvalificerede tilbudsgivere via et adgangsbegrænset datarum mod forudgående underskrivelse af en fortrolighedsaftale, jf. udbudslovens § 5, stk. 2, sammenholdt med § 132, stk. 2.

For at få adgang til udbudsmaterialet i sin helhed skal de prækvalificerede ansøgere udfylde og underskrive en fortrolighedserklæring, der er tilgængelig på RIB under udbudsnr. TN960944A Den udfyldte og underskrevne fortrolighedserklæring bør foreligge samtidig med aflevering af ansøgning på RIB - se afleveringskrav. Idet Ordregiver ikke giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsmaterialet, er fristen for afgivelse af tilbud forlænget, jf. § 133.

Omfatter (CPV-koder): Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri, Tekniske undersøgelser, analyser og rådgivning, Laboratorieundersøgelser, Ingeniørvirksomhed, Ingeniørmæssig projektering, Rådgivning inden for ingeniørvæsen og byggeri.

Tildeling: Pris 30 %, Organisation og bemanding 45 %, Opgaveløsning 25 %.

Hvis ét eller flere af de indkomne tilbud ikke kan rummes inden for en spredning på 75 %, vil der blive anvendt en sekundær model, hvor den procentvise faktiske spredning mellem laveste og højeste tilbudspris, vil blive lagt til grund ved fastsættelsen af hældningsgraden i den lineære skala, således at alle tilbudspriserne rummes i skalaen, og den højeste tilbudspris får 1 point. I tilfælde af pointlighed for den samlede vægtede pointscore mellem to eller flere tilbudsgivere, hvor disse står til at vinde, vil den tilbudsgiver blandt disse, der har tilbudt den laveste pris, vinde. Dette gælder uagtet, om det er den primære eller sekundære model, der finder anvendelse.

Bedømmelsen af "Organisation og bemanding" vil vurderes i en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.

Bedømmelsen af "Opgaveløsning" vil vurderes i en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.

Varighed: 57 måneder, forventet start 31. marts 2027.

Optioner: Kontraktens varighed er udtryk for et skøn, da den afhænger af byggeprojektets varighed. Det forventes, at rådgiver er tilknyttet i hele projektperioden.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal have en årsomsætning på minimum 20 mio. kr. i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren har eksisteret i mindre end 3 år, skal ansøgeren angive for de tilgængelige disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. konsortium) eller ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal de i fællesskab opfylde dette krav. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomisk formåen, skal der ligeledes afleveres en støtterklæring (Bygningsstyrelsens paradigme skal anvendes). Støtteerklæring vil blive vedlagt kontrakten som et bilag.

Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen skal der ligeledes modtages ESPD for den/de enheder. Ansøger skal til brug for ovenstående vurdering udfylde de relevante oplysninger i ESPD del IV afsnit B. Som dokumentation for de i ESPD'et oplyste tal for nettoomsætning accepteres årsregnskaber eller uddrag heraf, der er revisorpåtegnet, underskrevet af tegningsberettigede, underskrevet af dirigenten for generalforsamlingen eller har tilsvarende underskrift, eller tilsvarende dokument, som indeholder de krævede oplysninger.

Der ønskes ikke økonomiske og finansielle oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis økonomiske og finansielle kapacitet ansøgeren ikke baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskravet.

Ansøger skal have en soliditetsgrad på minimum 15% i hvert af de senest 3 disponible årsregnskab. Støttende enheder skal have en soliditetsgrad på minimum 15 % for det seneste disponible årsregnskaber. Ansøger skal til brug for ovenstående vurdering udfylde de relevante oplysninger i ESPD del IV afsnit B. Vedrørende soliditetsgraden skal Bygningsstyrelsen gøre opmærksom på: Under dette punkt i ESPD'et skal ansøger oplyse soliditetsgraden for de seneste 3 disponible regnskabsår. Soliditetsgraden skal fremgå af boksen »Nøgletal«.

I boksen »Beskrivelse« skal ansøger oplyse både egenkapital samt værdien af de samlede aktiver, således at Bygningsstyrelsen kan se soliditetsgradens beregningsgrundlag. Soliditetsgraden beregnes som ansøgerens samlede egenkapital i forhold til ansøgerens samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således: (Samlede egenkapital/samlede aktiver) x 100 = soliditetsgrad. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. De støttende enheder skal i dette tilfælde afgive en støtteerklæring.

Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) beregnes soliditetsgraden også som de økonomiske aktørers samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, hæfter ansøgeren og de pågældende enheder solidarisk for kontraktens gennemførelse, jf. udbudslovens § 144, stk. 6. De støttende enheder skal i deres støtteerklæring, bekræfte denne hæftelsesforpligtelse. De støttende enheder skal anvende Bygningsstyrelsen paradigme til støtteerklæring.

Ansøger skal udfylde følgende i ESPD del IV afsnit C. Referencerne bør angives i ESPD'et, men det accepteres, at de afleveres separat i en selvstændig referenceliste. Ansøgeren skal angive en liste over de betydeligste leverancer af rådgivning, af relevans for den udbudte opgave, der er afsluttet inden for de seneste 10 år fra ansøgningstidspunktet. Ansøgeren skal aflevere minimum 3 og maksimalt 5 referencer. Hvis ansøgeren afleverer mere end 5 referencer, vil Bygningsstyrelsen alene se på de første 5 referencer.

Baggrunden for, at alderen for referencer er sat op til 10 år, er, at Bygningsstyrelsen vurderer, at dette – grundet opgavens karakter – er nødvendig for at sikre tilstrækkelig konkurrence, jf. udbudslovens § 155, stk. 1. Ansøgeren skal ved mindst 2 af referencerne dokumentere erfaring med rådgivning vedrørende laboratoriebyggerier til BSL klasse 3 eller tilsvarende indeslutningsniveau indenfor de seneste 10 år. Hver enkelt reference må maksimalt fylde 4 A4-sider, hvilket svarer til 2400 anslag pr. side pr. reference, hvis de afleveres i ESPD eller særskilt referenceliste. Der bemærkes at forside og indholdsfortegnelse ikke tæller med hvis der anvendes en særskilt referenceliste.

Såfremt at en reference fylder mere end 4 A4-side(r) pr. reference vil Bygningsstyrelsen foretage en vurdering på baggrund af de 4 første sider pr. reference. For hver reference bør ansøger/tilbudsgiver oplyse følgende: • Kort konkret beskrivelse af opgaven • Ansøgers konkrete rolle i opgaven • Kontrakttidspunkt /Periode for opgavens udførelse. • Værdien af opgaven inkl. optioner og ekskl. moms. • Ordregiver/Bygherre på opgaven/entreprisen, samt kontaktoplysninger hertil Derudover bør referencerne indeholde de oplysninger, som Bygningsstyrelsen har fremhævet vil blive tillagt vægt ved vurderingen af dem.

Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er ansøgers ansvar i beskrivelsen af referencen at udspecificere, at den relevante del af ydelsen allerede er udført på ansøgningstidspunktet.

Hvis antallet af konditionsmæssige ansøgninger overstiger det højeste antal som beskrevet i denne bekendtgørelse, udvælges de ansøgere, der iht. oplysningerne om teknisk formåen har de mest relevante referencer. Referencerne vurderes i forhold til beskrivelsen af den udbudte opgave, jf. punkt 2.1 og 5.1 i denne bekendtgørelse, idet der ved vurdering af referencernes relevans lægges vægt på, at deres indhold og størrelse er sammenlignelig med den udbudte opgave.

I vurderingen vil Bygningsstyrelsen særligt lægge vægt på følgende: a) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med rådgivning som led i planlægning, projektering og gennemførelse af laboratoriebyggerier til BSL klasse 3, med tilsvarende eller højere indeslutningsniveau. b) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med rådgivning som led i planlægning, projektering og gennemførelse af byggerier med tilsvarende høj kompleksitet. c) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med biorisk assessment, sikkerheds- og sårbarhedsanalyser. d) I hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med projektering og validering af ventilationsanlæg til høje indeslutningsniveauer, og herunder styring af trykkaskader samt tilrettelæggelse for dekontaminering Det tillægges høj vægt, såfremt der dokumenteres erfaring med kombination af flere af de efterspurgte områder på samme projekt.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.

Flere udbud