Udbud fra TED (EU) · Københavns Professionshøjskole

Nybyggeri, Sigurdsgade

Ordregiver
Københavns Professionshøjskole
Offentliggjort
7. sep. 2026
Anslået værdi
407,6 mio. kr ekskl. moms
Sted
Region Hovedstaden
Fagkategori
Bygge- og anlægsarbejder(CPV 45000000) · Alle udbud for byggeri
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på TED (EU) ↗

Om opgaven

Københavns Professionshøjskole udbyder opgaverne om totalrådgivning og totalentreprise for projektet Nybyggeri Sigurdsgade, der er en udvidelse og modernisering af Campus Sigurdsgade (etape 1, del 1 og 2). Samtidig udbydes projektet Praksis og Innovationshus Titangade (etape 2), som realiseres, hvis og i det omfang der opnås finansiering til det. Udbuddet gennemføres som en konkurrencepræget dialog på baggrund af volumenstudier samt et ideoplæg. Der er tale om et samlet udbud af en Totalrådgiveraftale og en Totalentrepriseaftale, som bindes sammen af en Samarbejdsaftale.

Samarbejdsaftalen indebærer, at Totalentreprenøren skal indgå i et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Totalrådgiveren om projekteringen.

Projektet omfatter programmering, projektering og opførelse af en ny universitetsbygning til brug for uddannelse inden for sundhedsområdets velfærdsuddannelser

Vis hele beskrivelsen ↓

Yderligere oplysninger: Udbuddet gennemføres som en konkurrencepræget dialog efter reglerne i udbudslovens §§ 67-72. Det skyldes, at udbuddet indeholder væsentlige elementer af design, bl.a. i relation til bæredygtighed, og at den udbudte samarbejdsform kræver dialog med de forskellige teams om de juridiske og finansielle vilkår for udbuddet. Københavns Professionshøjskole ønsker overordnet set en dialog med tilbudsgiverne om, hvordan Københavns Professionshøjskoles behov sikres bedst muligt særligt i relation til bæredygtighed og håndtering af de forskellige etaper.

Dialogen vil derfor bl.a. omhandle bæredygtighedstiltag, den udbudte prismodel, herunder opdelingen i etape 1 og etape 2, tidsplanen samt rammerne for samarbejdet mellem Københavns Professionshøjskole, Totalrådgiveren, Totalentreprenøren og dennes underentreprenører i samarbejdsfasen. Da der er tale om et samlet udbud, skal Totalrådgiveren og Totalentreprenøren sammen ansøge om at blive prækvalificeret som et team. På samme måde afgiver de prækvalificerede teams ét samlet tilbud på opgaven.

Mindstekrav til teknisk og faglig formåen Mindstekrav 1: Totalrådgiveren skal have minimum to referencer, hvor Totalrådgiveren har været totalrådgiver på et byggeri med en entreprisesum på min. DKK 200 mio. ekskl. moms Mindstekrav 2: Totalrådgiveren skal have minimum to referencer, som dokumenterer, at Totalrådgiveren har erfaring med programmering af undervisningsbyggeri Mindstekrav 3: Totalentreprenøren skal have minimum to referencer, hvor Totalentreprenøren som hoved- eller totalentreprenør har opført byggeri med en entreprisesum på min.

DKK 200 mio. ekskl. moms Mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen Mindstekrav 4: Totalrådgiverens nettoomsætning i de seneste to offentliggjorte årsregnskaber skal udgøre min. DKK 20 mio. pr. år. Mindstekrav 5: Totalrådgiveren skal have haft en positiv egenkapital på min. DKK 6 mio. i de seneste to offentliggjorte årsregnskaber. Mindstekrav 6: Totalentreprenørens omsætning i de seneste to offentliggjorte årsregnskaber skal udgøre min. DKK 300 mio. pr. år Mindstekrav 7: Totalentreprenøren skal have haft en positiv egenkapital på min. DKK 50 mio. i de seneste to offentliggjorte årsregnskaber.

Mindstekrav 8: Totalrådgiveren og Totalentreprenøren skal hver især have haft en soliditetsgrad på min. 12 % i de seneste tre offentliggjorte årsregnskaber. Københavns Professionshøjskole vil prækvalificere 4 teams til at deltage i dialogfasen.

Hvis der er mere end 4 ansøgerteams, der opfylder mindstekravene, vil Københavns Professionshøjskole vælge de 4 bedst egnede til at deltage i dialog- og tilbudsfasen på grundlag af en helhedsbedømmelse af referencernes relevans i forhold til den udbudte opgave, herunder særligt: Udvælgelseskriterier Kriterium 1: I hvor høj grad totalrådgiverens referencer dokumenterer erfaring med programmering og med at omsætte forskellige brugergruppers behov, funktionelle krav og organisatoriske forhold til et velfunderet og sammenhængende projektgrundlag.

Kriterium 2: I hvor høj grad totalentreprenørens referencer dokumenterer erfaring med byggeri på snævre byggepladser i bynære områder, hvor gennemførelsen har været præget af vanskelige logistikforhold, trafikal afvikling og hensyn til omkringliggende eller eksisterende bygninger og funktioner, der har været i drift under byggeperioden. Kriterium 3: I hvor høj grad teamets referencer dokumenterer erfaring med tidlig entreprenørinddragelse, herunder Integreret eller Inddragende Byggeri eller andre samarbejdsformer, hvor entreprenørens kompetencer og viden er inddraget i de tidlige projekteringsfaser. Almindelig totalentreprise anses ikke for at dokumentere sådan erfaring.

Kriterium 4:I hvor høj grad teamets referencer dokumenterer erfaring med at skabe innovative løsninger, hvor arkitektur og bæredygtig-hed er tænkt sammen. Der lægges herunder vægt på teamets erfaring med at integrere bæredygtighed i programmering, projektering og gennemførelse samt med at opstille, implementere og dokumentere ambitiøse bæredygtighedsmål, under hensyntagen til den arkitektoniske kvalitet. Hvis en reference til brug for udvælgelsen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er.

Omfatter (CPV-koder): Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed.

Tildeling: Pris 30 %, Samarbejde og kompetencer 40 %, Bærdygtighed 30 %.

Denne del af tilbuddet skal indeholde tre elementer: 1) organisationsplan, 2) CV'er for de nøglepersoner, som varetager rollerne i organisationsplanen, og 3) en beskrivelse af det forventede samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Totalrådgiveren og Totalentreprenøren gennem både opstarts-, samarbejds- og færdigprojekterings- og udførelsesfasen. Der henvises til det beskrivende dokument for en nærmere beskrivelse af tildelingskriteriet.

Denne del af tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af, hvordan teamet påtænker at anvende bæredygtighedstiltag, samt hvordan de påtænker at samarbejde omkring bæredygtighed på Projektet. Der henvises til det beskrivende dokument for en nærmere beskrivelse af tildelingskriteriet.

Forventet start 15. marts 2027.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra TED (EU). Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget byggeri, med nærmeste frist først.

Flere udbud