Udbud fra udbud.dk · Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0
Projektkonkurrence Svanemølleværket DTM 4.0
Frist: 9. nov. 2026 (om 14 dage)
- Ordregiver
- Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0
- Tilbudsfrist
- 9. nov. 2026
- Offentliggjort
- 12. okt. 2026
- Sted
- Region Hovedstaden
- Fagkategori
- Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Hermed udbydes projektkonkurrencen om transformationen af Svanemølleværket til Det nye Danmarks Tekniske Museum. Danmark er en af verdens mest teknologiintensive nationer, men det nationale tekniske museum har ikke rammer, der svarer til opgaven. Det nye museum skal på internationalt niveau samle og formidle teknologiens historie, nutid og fremtid og fungere som et åbent værksted og mødested for teknologisk dannelse, debat, læring og oplevelser. Svanemølleværket skal transformeres fra kraftværk til kraftcenter: et åbent, inviterende og levende hus, hvor Danmarks Tekniske Museum er husets bærende funktion og faglige omdrejningspunkt.
Vis hele beskrivelsen ↓
TRANSFORMATIONEN skal tage udgangspunkt i værkets industrielle karakter, rumlige kvaliteter og bevaringsværdier. Bygningen skal selv være en aktiv del af museumsoplevelsen og transformationen skal være et forbillede for omdannelse af eksisterende industribyggeri med lav klimapåvirkning, høj genanvendelse og en tydelig sammenhæng mellem bevaring, ny anvendelse og arkitektonisk kvalitet. Konkurrencens centrale opgave er på idé- og konceptniveau at udvikle et samlet arkitektonisk og teknisk hovedgreb for transformationen.
HOVEDGREBET skal samle den overordnede disponering af museum, publikumsfunktioner, mulig hub og drift, indgrebsniveauet, den klimatiske og tekniske strategi samt husets møde med byen og havnen. Huset skal kunne rumme en offentlighed, ikke kun et publikum, arbejde med det aktuelle og uafsluttede, tage imod skoler og læringsforløb i stor skala og kunne drives robust og fleksibelt. Der arbejdes med muligheden for en erhvervs- og teknologihub i en mindre del af bygningen som en forventet, men endnu ikke endeligt besluttet, selvstændig og supplerende funktion.
Konkurrenceforslaget skal vise, hvordan hubben kan indpasses med mulighed for egen adgang og drift samt fagligt og funktionelt samspil med museet. KONKURRENCEN skal danne grundlag for valg af den samarbejdspartner, der sammen med Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0 og Danmarks Tekniske Museum skal videreudvikle og realisere projektet. Projektet skal kunne udvikles inden for EN FASTSAT ØKONOMISK RAMME på DKK 660 mio. ekskl. moms i prisniveau 2026. Bygherre forventer efter projektkonkurrencen at indgå en totalrådgiveraftale med vinderen på grundlag af ABR 18 og efter forhandling i henhold til udbudslovens § 82.
Projektets videre forløb efter konkurrencens afgørelse følger den faseopdeling og tidsplan, der fremgår af kontraktgrundlaget og tilhørende bilag. Udbuddet gennemføres som en projektkonkurrence med henblik på indgåelse af en tjenesteydelseskontrakt, jf. udbudslovens § 84, stk. 1, nr. 1.
PROCESSEN OMFATTER: 1) prækvalifikation, del A - skriftlig ansøgning, 2) prækvalifikation, del B - pitch, 3) fase 1 - anonym projektkonkurrence, 4) bedømmelse og udpegning af projektkonkurrencens vinder eller vindere, 5) ophævelse af anonymiteten, 6) forhandlingsfase med vinderen eller vinderne, 7) fase 2 - viderebearbejdning og endeligt tilbud på totalrådgiveraftalen, 8) evaluering af de endelige tilbud og 9) tildeling af totalrådgiveraftalen. PRÆKVALIFIKATIONEN gennemføres i to dele. I del A udvælges op til 8 teams til pitch, såfremt antallet af egnede ansøgere overstiger 8.
I del B udvælges 3 teams til at deltage i projektkonkurrencen på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige ansøgning og pitchen. Bedømmelseskomitéen udpeger én eller flere vindere af projektkonkurrencen, som inviteres til forhandling og fase 2. Totalrådgiveraftalen tildeles én tilbudsgiver. I prækvalifikationens del A og del B foretages en samlet vurdering af de angivne udvælgelseskriterier. I FASE 1 bedømmes konkurrenceforslagene ud fra kriterierne Transformation, Museum, husets funktioner og drift samt Realiserbarhed og økonomisk robusthed. Der foretages ikke indbyrdes vægtning, og de tre kriterier tillægges alle væsentlig betydning.
I FASE 2 evalueres de endelige tilbud på grundlag af de samme tre kriterier med følgende vægtning: Transformation 33 %, Museum, husets funktioner og drift 34 % samt Realiserbarhed og økonomisk robusthed 33 %. Honoraret er fastsat af bygherre, og der konkurreres alene på kvalitet. Konkurrenceprogrammet og de bilag, der stilles til rådighed ved prækvalifikationen, er tilgængelige via udbudsportalen Dalux i projektet "DTM 4.0 - Projektkonkurrence om Svanemølleværket". De bilag, der efter konkurrenceprogrammet først gøres tilgængelige ved igangsættelse af fase 1, herunder rådgiveraftalen med bilag, stilles til rådighed på dette tidspunkt.
Endeligt tilbud forventes afleveret den 5. maj 2027, og totalrådgiveraftalen forventes indgået fra den 7. juni 2027.
Yderligere oplysninger: Konkurrencen er begrænset til de teams, der udvælges gennem prækvalifikationen. De prækvalificerede teams deltager i konkurrencen med den sammensætning, som ligger til grund for prækvalifikationen. Ændringer i teamets sammensætning kan alene ske efter forudgående skriftlig accept fra bygherre og inden for de udbudsretlige rammer. Prækvalifikationen gennemføres i to dele. Del A er en skriftlig ansøgning. Ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af de angivne udelukkelsesgrunde, indgår i udvælgelsen.
Overstiger antallet af egnede ansøgere 8 teams, sker udvælgelsen til del B - pitch på baggrund af de mest relevante indsendte referenceprojekter og CV’er samt beskrivelsen af teamets organisering, rollefordeling og samarbejdsmodel.
Ved udvælgelsen lægges vægt på: *i hvor høj grad referenceprojekterne dokumenterer relevant erfaring med transformation af eksisterende bygninger til museer, udstillings- og formidlingsbygninger *i hvor høj grad referenceprojekterne dokumenterer erfaring med komplekse kulturbygninger eller offentlige flerbrugerhuse, hvor publikumsrettede funktioner, arbejdspladser og drift fungerer sammen i én samlet bygningsstruktur *i hvor høj grad de indsendte CV’er og beskrivelsen af teamets organisering dokumenterer relevante nøglekompetencer, en klar rollefordeling og en samlet faglig sammensætning, der er relevant for opgaven.
På baggrund af udvælgelsen inviteres op til 8 teams til prækvalifikationens del B - pitch. Pitchen anvendes til at reducere feltet fra op til 8 teams til 3 konkurrencedeltagere og gennemføres som et fysisk møde. Pitchen har til formål at uddybe det indsendte materiale og give bygherre mulighed for at vurdere teamets relevante erfaringer og nøglepersonernes konkrete roller i sammenlignelige projekter. Pitchen må ikke omfatte konkrete løsningsforslag til Svanemølleværket, og der må ikke afleveres skitser, diagrammer eller opgavespecifikke koncepter, som foregriber den anonyme projektkonkurrence. Pitchen skal uddybe og kvalificere oplysningerne i den skriftlige ansøgning.
Den endelige udvælgelse af tre teams sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige ansøgning og pitchen.
Ved den endelige udvælgelse lægges vægt på: *i hvor høj grad teamet dokumenterer relevant erfaring med transformation af eksisterende bygninger, herunder bevaringsværdige bygninger og museums- eller kulturbyggeri *i hvor høj grad teamet dokumenterer relevant erfaring med komplekse projekter med flere brugergrupper, funktioner og driftsmæssige hensyn *i hvor høj grad de 4-6 nøglepersoner, som er præsenteret i ansøgningen, dokumenterer relevant erfaring fra sammenlignelige projekter, herunder erfaring med tværfagligt samarbejde, projektering og sikker gennemførelse af komplekse transformationsprojekter.
På baggrund af vurderingen udvælger bygherre tre teams til deltagelse i projektkonkurrencen og udarbejder en skriftlig begrundelse for udvælgelsen. Mindstekrav og udvælgelseskriterier fremgår af konkurrenceprogrammet. Projektkonkurrencen gennemføres via udbudsplatformen Dalux, hvor spørgsmål kan stilles og besvares. Ansøger skal oprettes på Dalux for at kunne ansøge. Oprettelse kan ske uden omkostning. Deltagere, der afleverer et konditionsmæssigt konkurrenceforslag i fase 1, modtager et VEDERLAG på 400.000 kr. ekskl. moms. Vinderen eller vinderne, der afleverer et konditionsmæssigt tilbud i fase 2, modtager et supplerende vederlag på 200.000 kr. ekskl. moms.
Vederlagene modregnes ikke i honoraret for totalrådgiverydelserne. Endeligt tilbud forventes afleveret den 5. maj 2027, og totalrådgiveraftalen forventes indgået fra den 7. juni 2027. Danmarks Tekniske Museum gennemfører et særskilt EU-udbud af udstillingsdesign. Konkret udstillingsdesign indgår derfor ikke i opgaven i denne konkurrence, og specifikke udstillingskompetencer efterspørges ikke. Totalrådgiveren skal indgå i et tæt og koordineret samarbejde med den valgte udstillingsdesigner, så bygning, udstillinger og tekniske løsninger udvikles som et sammenhængende projekt.
Omfatter (CPV-koder): Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, Ingeniørvirksomhed, Byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed, Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri.
Tildeling: Transformation, Museum, husets funktioner og drift, Realiserbarhed og økonomisk robusthed.
Under dette kriterium lægges vægt på konkurrenceforslagets arkitektoniske og tekniske hovedgreb for transformationen af Svanemølleværket.
Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *omsætter projektets nationale og internationale ambition og værkets nye offentlige rolle i byen til et arkitektonisk greb, der kan stå som forbillede for omdannelse af eksisterende industribyggeri *bygger videre på bygningens industrielle karakter, skala, materialitet, tekniske spor og bærende bevaringsværdier og skaber en klar sammenhæng mellem eksisterende rum og konstruktioner og nye indgreb *balancerer bevaring, nye indgreb, teknisk bearbejdning og fremtidig brug og realiserer projektets centrale bæredygtighedsambitioner. *skaber en klar sammenhæng mellem Svanemølleværket og dets omgivelser, herunder mødet med byen, havnen, forpladsen og de nære udearealer
Under dette kriterium lægges vægt på, hvordan forslaget skaber en stærk, funktionel og oplevelsesrig ramme for Det nye Danmarks Tekniske Museum som husets bærende funktion samt en robust ramme for de arealer, der kan rumme en mulig erhvervs- og teknologihub.
Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *understøtter museets formidling og brug, herunder at gæster kan udforske, afprøve og diskutere teknologi, at Svanemølleværket bringes i spil som museets største genstand, og at udstillingsområder kan ombygges og aktiveres løbende *skaber åbne, attraktive og driftsmæssigt velfungerende publikums- og arrangementsfaciliteter samt gode ankomst-, opholds- og destinationskvaliteter i de nære udearealer *skaber en attraktiv og fleksibel disponering af hubben med gode adgangsforhold, samspil med museet og mulighed for selvstændig drift *sikrer klare flow og robust logistik for publikum, hub-brugere, personale, varer og genstande, og hvordan den rumlige disponering understøtter en hensigtsmæssig bemanding og tilsyn samt fleksibel drift ved forskellige åbningstider og aktivitetsniveauer.
Under dette kriterium lægges vægt på, om konkurrenceforslaget sandsynliggør, at projektet kan videreudvikles og realiseres inden for den fastlagte økonomiske ramme og projektets øvrige forudsætninger.
Der lægges særligt vægt på, i hvilken grad forslaget: *fremstår byggeteknisk, myndighedsmæssigt, driftsmæssigt og økonomisk realistisk *viser forståelse for projektets økonomiske ramme og væsentlige risici og kan videreudvikles, prioriteres og eventuelt etapedeles uden at miste sin arkitektoniske, funktionelle og driftsmæssige sammenhæng *gennem den principielle organisering i forhold til bygherre understøtter et velfungerende samarbejde, projektstyring og videreførelse af forslagets kvaliteter.
I fase 2 indgår desuden projektets økonomiske robusthed og overordnede prioriteringer, organisering, bemanding og samarbejdsmodel samt tilbudsgiverens metode til styring af økonomi, kvalitet, tid og risici.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.
- udbud.dkAlbertslund Boligselskab, Afdeling AB Etagehusene· Frist: 28. okt. 2026· 20 mio. kr
Totalrådgiveraftale vedrørende renovering af Kanalens Kvarter og Etagehusene - HP2
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkOdder Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 2,5 mio. kr
Udbud med forhandling af aftale vedr. totalrådgivning på projekt Kulturama
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkMiddelfart Kommune· Frist: 30. okt. 2026· 62,8 mio. kr
Rudbækshøj Plejehjem - Totalrådgivning
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkGladsaxe Kommune· Frist: 2. nov. 2026· 1,7 mio. kr
Det Fælles Hus i Værebo Park
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkKøbenhavns Kommune· Frist: 5. nov. 2026· 4,1 mio. kr
Kløvermarken, Nye faciliteter til omklædning og AK Thor
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
- udbud.dkBygningsstyrelsen· Frist: 6. nov. 2026· 150 mio. kr
Rammeaftale om miljørådgivning i forbindelse med nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed
Flere udbud