Udbud fra udbud.dk · fsb

Udbud af parallelle rammeaftaler om totalrådgivning

Frist: 24. nov. 2026 (om 29 dage)

Ordregiver
fsb
Tilbudsfrist
24. nov. 2026
Offentliggjort
26. okt. 2026
Anslået værdi
125 mio. kr ekskl. moms
Sted
Region Hovedstaden, Region Sjælland
Fagkategori
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

fsb ønsker at indgå en rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning i forbindelse med ustøttede renoveringsprojekter. Rammeaftalen vil blive tildelt fem leverandører (dvs. fem parallelle rammeaftaler). Tildeling af de konkrete opgaver vil ske gennem et miniudbud med relativt korte frister. Bilag 9 indeholder en oversigt over de projekter, som fsb på nuværende tidspunkt forventer at konkurrenceudsætte under de parallelle rammeaftaler, herunder forventet udbudsdato og forventet håndværkerudgift for hvert projekt.

Vis hele beskrivelsen ↓

Som det fremgår af bilag 9, forventes de parallelle rammeaftaler at omfatte ustøttede renoveringsprojekter af varierende størrelse og kompleksitet – fra mindre, afgrænsede opgaver som udskiftning af vinduer og døre til større renoveringsprojekter – men ingen af projekterne er helhedsplaner. Oversigten udtrykker fsb’s forventede pipeline og er ikke bindende for fsb. fsb forventer, at der vil forekomme yderligere projekter under de parallelle rammeaftalers varighed udover de i bilag 9 angivne. For en nærmere beskrivelse af rammeaftaleudbuddet henvises til udbudsmaterialet i sin helhed. Man kan læse nærmere om fsb’s renoveringsprojekter på https://www.fsb.dk/nybyggeri-og-renovering/renovering/

Yderligere oplysninger: Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. For information vedrørende spørgsmål og svar henvises til udbudsbetingelserne og bilag B. Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem.

Såfremt ansøger oplever problemer med systemet, kan teknisk support kontaktes enten via supportportalen (link: support@comdia.com) eller telefonisk på (+45) 71 99 36 72. Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager.

Det er ikke nødvendigt for den ledende ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151-152, jf. § 153.

Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158 kan ansøger og tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Ordregiver vil udvælge det anførte antal ansøgere i henhold til udvælgelseskriterierne anført i nærværende udbudsbekendtgørelse, medmindre der ikke modtages mere end dette antal konditionsmæssige ansøgninger.

Det bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid, inklusive prisen for alle optioner. Forskellen på den anslåede værdi og den maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi. Den anslåede værdi er således udtryk for ordregivers skøn over det forventede træk på rammeaftalen, mens den maksimale værdi udtrykker den højeste anslåede værdi af samtlige opgaver, der skal tildeles under rammeaftalens løbetid. Der er herved taget højde dels for ordregivers forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalen, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn.

I forhold til den anslåede værdi gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiver ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen. Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den anslåede værdi i såvel opad- som nedadgående retning. Det bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk.

5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav. Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet).

Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Det bemærkes, at den anførte varighed er fra underskrivelse af rammeaftalen.

Omfatter (CPV-koder): Arkitektvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed, Arkitektrådgivning, Ingeniørmæssig projektering, Rådgivning inden for ingeniørvæsen og byggeri, Tilsyn med bygge- og anlægsarbejder.

Tildeling: Pris 25 %, Strategier og visioner 75 %.

Der henvises til udbudsbetingelsernes bilag A, afsnit 1.

Varighed: 48 måneder.

Optioner: Den anslåede varighed af den udbudte aftale er inklusive option på forlængelse. 36 måneder udgør rammeaftalens ordinære løbetid, mens de resterende 12 måneder udgør rammeaftalens forlængelsesperiode. Aftalen kan forlænges med 1 gange 12 måneder.

Rammeaftalens maksimale værdi: 200 mio. kr.

Krav til tilbudsgiver:

Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:

  • •Ansøgers samlede årsomsætning i de tre seneste disponible regnskabsår. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers økonomiske og/eller finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene. Den/de aktør(er), der stiller sin økonomiske og/eller finansielle formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af kravene til egnethed, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for rammeaftalens gennemførelse. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Minimumskrav: Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 20 mio. i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøger og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hver af de tre seneste disponible årsrapporter/årsregnskaber. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.

Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:

  • •En liste over de 5 betydeligste sammenlignelige ydelser, jf. nedenfor, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen. Ordregiver tillader også, at referencer indleveres som et separat bilag til ESPD’et. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på tidspunktet for ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante referencer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. For en opgave, der f.eks. er udført over en periode på 5 år inden ansøgningsfristen, indgår alene den del af ydelserne, der er udført inden for de seneste 3 år inden ansøgningsfristen, i relevansvurderingen; ydelser leveret tidligere end disse 3 år indgår ikke. Såfremt referencen omfatter sådanne ældre ydelser og/eller ydelser, som endnu ikke er udført, bedes ansøger i referencen tydeligt angive, hvilke ydelser der er udført inden for de seneste 3 år inden ansøgningsfristen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte rådgivning. Beskrivelsen af rådgivningen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke ydelser, rådgivningen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af rådgivningen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af rådgivningen (beløb), entrepriseudgifter, entrepriseform, dato for rådgivningen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for rådgivningen bedes ansøger angive datoen for rådgivningens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi ydelserne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af rådgivningen angive, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives mere end 5 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Hver reference må maksimalt være 1-A4 side med minimum fontstørrelse 10. Såfremt det tilladte sideantal overskrides, vil der alene blive lagt vægt på den første side pr. reference. Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Den/de aktør(er), der stiller deres tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring, jf. nærmere herom i udbudsbetingelserne. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som rammeaftalen omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under rammeaftalen udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder kravene til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter. Udvælgelse: Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af de ydelser, som rammeaftalen omfatter. Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af sammenlignelige ydelser, jf. de i bilag 9 angivne projekter, hvorved der vil blive lagt positiv vægt på i hvor høj grad, der dokumenteres: 1) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med ustøttede renoveringer af alment byggeri, 2) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med renoveringer af boliger med en særlig vægt på styring af kvalitet, tid og økonomi i udførelsen, 3) erfaring med totalrådgivning i forbindelse med renoveringer af boliger med vægt på bæredygtighed og med en begrænset økonomisk ramme (og gerne inden for alment byggeri).

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.

Flere udbud