Udbud fra udbud.dk · Kredsløb A/S
Light-udbud (genudbud) vedr. rammeaftale om levering af vikarer til Kredsløb
Frist: 4. dec. 2026 (om 32 dage)
- Ordregiver
- Kredsløb A/S
- Tilbudsfrist
- 4. dec. 2026
- Offentliggjort
- 3. nov. 2026
- Anslået værdi
- 16 mio. kr ekskl. moms
- Sted
- Region Midtjylland
- Fagkategori
- Forretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning, rekruttering, trykning og sikkerhed(CPV 79000000) · Alle udbud for it-leverandører
- Kilde
- Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗
Om opgaven
Kredsløb A/S (herefter kaldet Kredsløb, Udbyder eller Ordregiver) ønsker at indgå en ikke-eksklusiv rammeaftale om levering af vikarydelser med 1 leverandør (herefter kaldet Leverandør eller Ansøger) til Kredsløb. Kredsløb er ikke forpligtet til at anvende den udbudte rammeaftale i forbindelse med indkøb af vikarydelser.
Vis hele beskrivelsen ↓
Yderligere oplysninger: Udelukkelse og egnethed Alle interesserede virksomheder kan afgive tilbud inden tilbudsfristen i afsnit 4. Tilbuds-giver skal sammen med tilbuddet aflevere de oplysninger og erklæringer, der er angivet i dette afsnit. Kravene til udelukkelse og egnethed anvendes som egnethedskrav og ikke til en sammenlignende udvælgelse af tilbudsgivere. De nedenfor angivne bestemmelser om udelukkelse, egnethed og dokumentation i udbudslovens afsnit II anvendes som fastsatte vilkår for denne procedure, i det omfang det fremgår af betingelserne. 6.1. Udelukkelsesgrunde Kredsløb kan ikke indgå aftale med en tilbudsgiver, der er omfattet af én eller flere af nedenstående udelukkelsesgrunde.
Oplysninger vedrørende nedenstående udfyldes i udbudsbilag A – Tro- og loveerklæ-ring vedr. udelukkelsesgrunde. Tilbud, der ikke indeholder de efterspurgte oplysninger, kan Ordregiver afvise som ukonditionsmæssige. Ordregiver kan indhente supplerende oplysninger eller anmode om præcisering eller fuldstændiggørelse, hvis dette kan ske under overholdelse af lige-behandling og gennemsigtighed og uden, at der afgives et nyt tilbud.
Et tilbud vil ikke blive taget i betragtning, hvis tilbudsgiveren er omfattet af udbudslo-vens obligatoriske udelukkelsesgrunde (§ 134 a, § 135 og § 136) eller følgende frivillige udelukkelsesgrunde (§ 137), med forbehold for reglerne om dokumentation af pålide-lighed i § 138: • Har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social-, eller arbejdsret-lige område. • Er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likviditetsbehandling. • Ordregiver har tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, der har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrence-fordrejning. • Ordregiver kan påvise, at der væsentligt er misligholdt en tidligere offentlig kontrakt.
Ordregiver kan påvise, at der uretmæssigt har forsøgt at påvirke Ordregivers beslut-ningsproces, hvis tilbudsgiveren har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uret-mæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller såfremt tilbudsgiveren groft uagtsomt har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på be-slutninger. 6.2. Egnethed Ordregiver kan ikke indgå aftale med en tilbudsgiver, der ikke opfylder de nedenfor angivne mindstekrav til egnethed. Som foreløbig dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet udfyldes Udbudsbilag B. Teknisk og faglig kapacitet dokumenteres ved de referencer, der afleveres sammen med tilbuddet.
Tilbud, der ikke indeholder de efterspurgte oplysninger, kan Ordregiver afvise som ukonditionsmæssige. Ordregiver kan indhente supplerende oplysninger på de vilkår, der fremgår af afsnittet om udelukkelsesgrunde. 6.2.1. Økonomisk og finansiel kapacitet Kredsløb stiller følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel kapacitet, jf. udbudslo-vens § 142: • Samlet årsomsætning på minimum 15 mio. kr. årligt i hvert af de seneste to til-gængelige regnskabsår. • En soliditetsgrad på minimum 15 % de seneste to tilgængelige regnskabsår. Oplysninger vedrørende nedenstående udfyldes i udbudsbilag B – Tro- og loveerklæ-ring vedr. økonomisk- og finansiel kapacitet. 6.2.2.
Teknisk og faglig kapacitet Kredsløb accepterer kun tilbud fra tilbudsgivere, der opfylder følgende mindstekrav til teknisk og faglig formåen, jf. udbudslovens § 143: • Har minimum 2 lignende referencer, hvilket er et mindstekrav, Der skal fremsendes minimum 2 og maksimalt 4 referencer sammen med tilbuddet. Hvis der afleveres flere end 4 referencer, vurderer Ordregiver alene de første 4 referen-cer i den rækkefølge, de fremgår af tilbuddet.
Referencerne anvendes alene til vurdering af, om mindstekravet til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt, og ikke til en sammenlig-nende udvælgelse. • Med lignende leverancer menes levering af vikarydelser til et offentligt ejet for-syningsselskab eller en offentlig myndighed (kommune, region, stat). Hver reference bør indeholde en kort beskrivelse af de leverede ydelser, samt oplysnin-ger om: • Kunde • Omfang • Tidspunkt for levering af ydelsen med angivelse af start- og sluttidspunkt • Kontaktperson hos kunden Hver reference må maksimalt udgøre 1 A4-sider (2400 anslag pr. side). Referencerne må ikke være mere end 5 år gamle regnet fra tilbudsfristen, jf. afsnit 4.
Der vil ikke blive indhentet yderligere dokumentation for referencerne fra de tilbudsgi-vere, som Ordregiver agter at indgå aftale med. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at kontakte de angivne referencer og dennes kontaktpersoner. 6.3.
Særlig udelukkelse på baggrund af russisk ejerskab og etablering Som en del af tilbuddet skal Tilbudsgiveren udfylde og underskrive en tro- og loveer-klæring i medfør af Forordning 2022/576, artikel 5 k på, at virksomheden ikke er: a) russiske statsborgere eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland. b) juridiske personer, enheder eller organer, hvoraf en enhed som omhandlet i lit-ra a) direkte eller indirekte ejer over 50 % eller c) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler på vegne af eller efter anvisning fra en enhed som omhandlet i litra a) eller b) Skabelonen til tro- og loveerklæringen er navngivet ”Udbudsbilag C - Tro- og loveer-klæring om russisk ejerskab og etablering” Hvis Tilbudsgiveren er en sammenslutning af virksomheder (konsortium m.m.), skal alle deltagere i sammenslutningen udfylde og underskrive den pågældende erklæring.
Det samme gælder støttende enheder, hvis Tilbudsgiveren baserer sig på andre virksomhe-ders tekniske og økonomiske formåen. Disse skal også udfylde og underskrive Ud-budsbilag C - Tro- og loveerklæring om russisk ejerskab og etablering.
Omfatter (CPV-koder): Rekrutteringstjenester, Formidling af personale, Personaleformidling, herunder midlertidigt ansatte.
Tildeling: Pris 40, Kvalitet 60.
Ved bedømmelsen af prisen vil der blive lagt vægt på de af tilbudsgiver oplyste priser jf. det nedenstående. Tilbud skal afgives ved udfyldning af alle relevante felter på tilbudslisten (udbudsmaterialets bilag 3 – tilbudsliste) Alle priser skal afgives pr. anført enhed. Alle udgifter, som følger af Udbyders krav til leverancen (eksempelvis mødedeltagelse, alle sociale udgifter, udgifter til overholdelse af miljø- og arbejdsmiljøkrav, forsikring samt andre myndighedskrav mv.), skal være indregnet i alle de tilbudte priser medmindre andet fremgår eksplicit af udbudsmaterialet (inkl. bilag). Tilbud skal afgives i danske kr. ekskl. moms, men inkl. eventuelle øvrige afgifter og gebyrer.
Priserne angives med 2 decimaler. De på tilbudslisten oplyste priser vil blive vurderet samlet, på baggrund af den på til-budslisten anførte vægtning, idet der beregnes en samlet tilbudssum. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem de i tilbudslisten oplyste enhedspriser og den udregnede samlede tilbudssum er enhedspriserne gældende.
Tilbud skal vedlægges følgende: • En beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver sikrer, at vikarer tilknyttet denne rammeaftale til enhver tid er opdateret fagligt og sprogligt således at kravene i kravspecifikationen vedr. vikarens kompetencer altid kan honoreres. • En beskrivelse af, hvordan kommunikation med Ordregiver vedr. match af vikar vil blive håndteret i praksis, herunder en beskrivelse af, hvilke kompetencer, medarbejdere, der forestår match på aftalen besidder. Beskrivelserne må samlet maksimalt fylde 5 sider.
Forventet start 1. februar 2027.
Forlængelse: Kredsløb kan forlænge Aftalen i op til 24 måneder på uændrede vilkår. Meddelelse herom skal gives til Leverandøren senest 1 måned før aftaleudløb, i modsat fald ophører Aftalen uden særskilt opsigelse. Kredsløb kan udnytte forlængelsesmuligheden helt eller delvist og ad en eller flere omgange. Såfremt forlængelsesmuligheden ikke udnyttes, ophører Aftalen uden særskilt opsigelse ved forlængelsens udløb. Leverandøren kan ikke kræve aftaleperioden forlænget. Rekvisitioner/ordrer, der skriftligt er tilgået Leverandøren inden aftaleperiodens udløb, skal effektueres i henhold til nærværende Aftale.
Rammeaftalens maksimale værdi: 24 mio. kr.
Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.
Lignende aktive udbud
Åbne udbud i faget it-leverandører, med nærmeste frist først.
- udbud.dkRegion Syddanmark· Frist: 3. nov. 2026· 6,5 mio. kr
Udbud af WMS til nyt Lager- & Logistikcenter til Esbjerg Sygehus
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support
- udbud.dkFolketinget· Frist: 3. nov. 2026· 2,5 mio. kr
Kontrakt om kampagne for en respektfuld politisk debat og forebyggelse af chikane mod politikere
Forretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning, rekruttering, trykning og sikkerhed
- udbud.dkGas Storage Denmark A/S· Frist: 3. nov. 2026· 320 mio. kr
Rammeaftale for Standardsoftware - 26/21024
Programpakker og informationssystemer
- udbud.dkØkonomistyrelsen· Frist: 3. nov. 2026· 128,6 mio. kr
Annoncering vedrørende anden aktør til forsøg med frit valg af aktør
Forretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning, rekruttering, trykning og sikkerhed
- udbud.dkBanedanmark· Frist: 3. nov. 2026· 560 mio. kr
Kontrakt om drift af Banedanmarks svellefabrik
Forvaltningsrelaterede tjenesteydelser
- udbud.dkØkonomistyrelsen· Frist: 4. nov. 2026· 99 mio. kr
Udbud af kontrakt om drift, vedligehold, support og videreudvikling af Statens Budgetsystem
It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support
Flere udbud