Udbud fra udbud.dk · Vordingborg Kommune

Udbud med forhandling vedrørende totalrådgivning til Vordingborg Kommunes fællesprojekt for Kystbeskyttelse af Præstø by

Frist: 1. dec. 2026 (om 28 dage)

Ordregiver
Vordingborg Kommune Se alle udbud fra Vordingborg Kommune →
Tilbudsfrist
1. dec. 2026
Offentliggjort
3. nov. 2026
Sted
Region Sjælland
Fagkategori
Arkitekt-, konstruktions-, ingeniør- og inspektionsvirksomhed(CPV 71000000) · Alle udbud for arkitekter
Kilde
Se den officielle bekendtgørelse på udbud.dk ↗

Om opgaven

Vordingborg Kommune gennemfører et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse af Præstø by efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. Projektet skal bidrage til at beskytte Præstø by mod oversvømmelse fra Præstø Fjord og mod oversvømmelser, der opstår ved sammenfald af forhøjet vandstand i fjorden og afstrømning fra Tubæk Å og oplandet. Udbuddet angår en tværfaglig totalrådgivningsaftale. Rådgiverteamet skal omfatte de nødvendige kompetencer inden for navnlig kyst- og anlægsteknik, landskabsarkitektur og byrum, landinspektørfaglige ydelser samt juridisk bistand om bidragsfordeling og vedtægter.

Vis hele beskrivelsen ↓

Rådgiveren skal i tæt samarbejde med Vordingborg Kommune konkretisere idéoplægget og udarbejde det beslutnings- og ansøgningsgrundlag, der er nødvendigt for den videre myndighedsbehandling. Det samlede anlægsbudget, inkl. rådgivningsydelserne, er på baggrund af det eksisterende og på nuværende tidspunkt tilgængelige materiale estimeret til 12.721.188,03 kr. eksklusive moms. Følgende optioner er desuden en del af udbuddet: 1. Fuld miljøkonsekvensrapport: Rådgiver skal udarbejde en fuld miljøkonsekvensrapport. 2. Udbudsprojekt: Rådgiver udarbejder komplet entrepriseudbud på det myndighedsgodkendte projekt. 3.

Udførelsesprojekt: Rådgiver udarbejder koordineret detailprojektering og nødvendige beregninger/detaljer til udførelse af alle permanente anlægsdele. 4. Udførelse: Rådgiver forestår byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning under udførelsen. 5. Aflevering: Rådgiver forestår byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning ifm. aflevering, herunder 1-års eftersyn. For nærmere beskrivelse af opgaven henvises til udbudsmaterialets Bilag 4 – Afgrænsningsskema og Bilag 5 – Opgavebeskrivelse.

Yderligere oplysninger: Udelukkelsesgrunde efter udbudslovens § 134 a: Er den økonomiske aktør etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO's Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU-forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Spørgsmål og svar: Ansøger/Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder afklaret ved at stille spørgsmål til udbuddet. Alle spørgsmål skal stilles i ETHICS ved at klikke på ”Send Spørgsmål” under fanen ”Kommunikation”. Herefter udfyldes dialogboksen med henvisning og spørgsmålet. Ved at klikke på ”Send” fremsendes spørgsmålet til Ordregiver. Ordregiver besvarer spørgsmål ved at uploade et spørgsmål/svar-dokument, jf. Bilag 6..

I henhold til tidsplanen for udbuddet vil spørgsmål modtaget inden spørgefristen blive besvaret af Ordregiver, hvorimod spørgsmål modtaget efter spørgefristens udløb, alene vil blive besvaret, hvis spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefuldt for Ordregiver at besvare spørgsmålet inden svarfristen. Spørgsmål modtaget senere end seks (6) hele dage, inden henholdsvis ansøgningsfristen og tilbudsfristen, vil som udgangspunkt ikke blive besvaret. Tekniske spørgsmål omkring brugen af udbudssystemet ETHICS skal stilles til supporten på tlf. 70 22 70 07 eller ved at klikke på ikonet ”Kundeservice”.

Vedrørende successive reduktioner: Blandt de konditionsmæssige ansøgere udvælges på et sagligt grundlag op til fire (4) ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud, hvis der modtages mere fire (4) konditionsmæssige og egnede ansøgninger. Herefter afvikles proceduren ikke i successive faser, og tilbudsgivere kan således ikke blive afvist. Dokumentation for deltagelse: Tidligst i forlængelse af underretning om prækvalifikationen og på Ordregivers opfordring, skal Tilbudsgiver, og evt. andre enheder eller deltagere i en sammenslutning, fremlægge dokumentation for de oplysninger, som er afgivet i ESPD i forbindelse med prækvalifikationen i henhold til udbudslovens §§ 144 og 152.

Nedenfor beskrives det, hvordan denne dokumentation skal fremlægges. Ordregiver er berettiget, men ikke forpligtet, til at anmode Tilbudsgiver og evt. andre enheder eller deltagere i en sammenslutning at supplere eller præcisere den modtagne dokumentation, jf. udbudslovens § 151, stk. 4. Dokumentation for ikke at være omfattet af udelukkelsesgrunde: Hvis Tilbudsgiver og evt. andre enheder eller deltagere i en sammenslutning er fra Danmark, fremlægges dokumentationen i form af en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen. Serviceattesten skal indeholde oplysninger fra: • Skifteretten v.

Domstolsstyrelsen • Skatteforvaltningen • ATP • Politiet (Kriminalregistret) o Bemærk, at der skal udfyldes og underskrives en ”samtykkeerklæring”, som skal uploades i forbindelse med bestillingen af serviceattesten. Serviceattesten bestilles hos Virk.dk Serviceattesten må maksimalt være tolv (12) måneder gammel regnet fra den dato som Ordregiver har fastsat som frist ved fremsættelse af anmodning om dokumentation. Til orientering er behandlingstiden hos Erhvervsstyrelsen ca. to (2) uger fra bestilling er modtaget.

Hvis Tilbudsgiver og evt. andre enheder eller deltagere i en sammenslutning ikke er fra Danmark, skal I som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. E-Certis er et online informationssystem, som skal benyttes til at finde frem til den rette dokumentation, der skal anvendes af EU-medlemslandene, i forbindelse med udbud. Hvis disse lande ikke udsteder de relevante certifikater eller dokumenter, eller de udstedte certifikater eller dokumenter ikke dækker alle de relevante tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der i stedet anvendes en erklæring på tro og love.

EPPD Del IV - Udvælgelseskriterier, dokumentation for formåen: Verifikation af afgivne oplysninger i ESPD Del IV – Udvælgelseskriterier sker på følgende måde: • Der skal ikke afleveres yderligere dokumentation for referencer, men Ordregiver forbeholder sig retten til at få bekræftet referencernes rigtighed hos de i referencerne anførte kunder.

Omfatter (CPV-koder): Gennemførlighedsundersøgelser, rådgivning, analyser, Arkitekt-, ingeniør- og planlægningsvirksomhed, Ingeniørvirksomhed, Rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, Ingeniørmæssig projektering, Byplanlægnings- og landskabsarkitektvirksomhed, Landskabsarkitekturarbejder.

Tildeling: Pris 35 %, Organisation og nøglemedarbejdere 30 %, Opgaveløsning og proces 35 %.

Underkriteriet ”Pris” vil blive vurderet på baggrund af jeres besvarelse af udbudsmaterialets Bilag 2 – Tilbudsliste. Jeres anførte priser ekskl. moms, men inkl. alle øvrige omkostninger, blive lagt til grund for evalueringen. I Bilag 2 – Tilbudsliste summeres den samlede evalueringspris automatisk. De samlede evalueringspriser evalueres relativt og ud fra en lineær pointmodel fra 0 – 8 point. For yderligere beskrivelse af underkriteriet henvises til Udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.2.

Under dette underkriterium vurderer Bygherre den projektorganisation og de medarbejdere, som konkret tilbydes til at udføre opgaven. Vurderingen omfatter deres relevante erfaring, indbyrdes rollefordeling og planlagte deltagelse i projektet. Virksomhedens generelle størrelse, samlede medarbejderantal og generelle referencer tillægges ikke i sig selv positiv vægt. Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af jeres besvarelse af udbudsmaterialets Bilag 1 - Tilbudsbesvarelse.

Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model jf. pointskalaen i Udbudsbetingelsernes punkt 5.3.1. • Bygherre foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Bygherre vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår konkret, veldokumenteret og specifikt relateret til den udbudte ydelse og de lokale forhold. Underkriterierne vurderes på en pointskala fra 0 – 8, hvor de tildelte point i den samlede evaluering vil blive ganget med vægtningen af underkriterier. For yderligere beskrivelse af underkriteriet henvises til Udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.3.

Under dette underkriterium vurderer Bygherre kvaliteten af tilbudsgivers konkrete metode til at gennemføre kystbeskyttelsesprojektet, herunder sammenhængen mellem den tekniske opgaveløsning, borger- og interessentinddragelsen og projektets fremdrift. Underkriteriet vil blive vurderet på baggrund af jeres besvarelse af udbudsmaterialets Bilag 1 - Tilbudsbesvarelse.

Evalueringsmetode: • Tilbuddene evalueres efter en absolut model jf. pointskalaen i Udbudsbetingelsernes punkt 5.3.1. • Bygherre foretager en samlet vurdering af det tilbudte for underkriteriet. • Bygherre vurderer, hvorvidt besvarelsen fremstår konkret, veldokumenteret og specifikt relateret til den udbudte ydelse og de lokale forhold. Underkriterierne vurderes på en pointskala fra 0 – 8, hvor de tildelte point i den samlede evaluering vil blive ganget med vægtningen af underkriterier. For yderligere beskrivelse af underkriteriet henvises til Udbudsbetingelsernes pkt. 5.3.4.

Forventet start 1. april 2027.

Optioner: Bygherre kan udnytte følgende optioner: 1. Fuld miljøkonsekvensrapport: Rådgiver skal udarbejde en fuld miljøkonsekvensrapport. 2. Udbudsprojekt: Rådgiver udarbejder komplet entrepriseudbud på det myndighedsgodkendte projekt. 3. Udførelsesprojekt: Rådgiver udarbejder koordineret detailprojektering og nødvendige beregninger/detaljer til udførelse af alle permanente anlægsdele. 4. Udførelse: Rådgiver forestår byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning under udførelsen. 5. Aflevering: Rådgiver forestår byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning ifm. aflevering, herunder 1-års eftersyn.

For option 1 gælder, at hvis myndigheden træffer afgørelse om, at projektet er miljøkonsekvensvurderingspligtigt, kan bygherre aktivere option 1 om udarbejdelse af fuld miljøkonsekvensrapport. For option 2-5 gælder, at efter myndighedsprojektet er godkendt, kan Bygherre aktivere option 2-5. Selve udførelsen af anlægsarbejdet indgår ikke i denne rådgiveraftale, men forventes udbudt særskilt, når projektet er tilstrækkeligt konkretiseret. For yderligere vedrørende beskrivelse af optionerne henvises til udbudsmaterialets Bilag 4 – Afgrænsningsskema og Bilag 5 – Opgavebeskrivelse.

Krav til tilbudsgiver:

  • •Ansøger anfører de op til tre (3) referencer, som Ansøger finder mest sammenlignelige med den overordnede beskrivelse af nærværende udbud, jf. pkt. Aftalens genstand, og som alene eller sammen opfylder minimumskravene jf. nedenfor. Nedenfor har Bygherre fremhævet, hvad Bygherre vil vurdere positivt i forbindelse med udvælgelse. Ansøger bør derfor være opmærksom på at få beskrevet disse elementerne for hver reference. • Ansøger bedes herudover oplyse den/de periode(r), hvor ydelsen har været udført (start- og slutdatoer). • Der kan desuden i beskrivelsen oplyses referencens værdi (aftaleværdien i DKK) samt referenceperson (Kundenavn inkl. kontaktperson og telefonnummer på denne). • Hvis der oplyses flere referencer, vurderer Bygherre alene på de tre (3) nyeste referencer. Ved nyeste forstås uafsluttede referencer, eller referencer med ophør nærmest ansøgningsfristen. Hvis flere referencer er uafsluttede, vurderer Bygherre på referencerne med nyeste startdato. • For referencer med startdato der er ældre, men hvor der er afsluttet ydelser (delopgaver) indenfor de seneste fem (5) år, vil Bygherre alene vurdere på de ydelser (delopgaver), som Ansøger har løst inden for de seneste fem (5) år regnet fra ansøgningsfristen. Det er Ansøgers ansvar at udspecificere indholdet af referencen, så det tydeligt fremgår, hvilke ydelser (delopgaver) det drejer sig om. Minimumskrav til egnethed: • Det er et minimumskrav, at:
  • •Ansøger kan dokumentere erfaring med udarbejdelse af projektforslag eller myndighedsprojekt for mindst to (2) kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse efter Kystbeskyttelsesloven Kap. 1a. - Referencerne er udført inden for de seneste fem (5) år regnet fra datoen for ansøgningsfristen i nærværende udbud. Bygherre vil se bort fra referencer, der er afsluttet mere end fem (5) år før ansøgningsfristen. En reference anses for udført når projektforslaget/myndighedsprojektet er fremlagt til ansøgning hos kystmyndigheden. Blandt de konditionsmæssige ansøgere, der opfylder ovenstående egnetheds- og dokumentationskrav, udvælges på et sagligt grundlag fire (4) ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud. Hvis der ikke modtages flere end fire (4) konditionsmæssige og egnede ansøgninger, vil Bygherre prækvalificere de ansøgere, der er konditionsmæssige og egnede, så længe Bygherre vurderer, at antallet af udvalgte ansøgere kan sikre en tilstrækkelig konkurrence om ydelsen. Udvælgelsen sker med udgangspunkt i mest relevante referencer i forhold til den konkrete ydelse vurderet på baggrund af de adspurgte informationer nævnt ovenfor. Kriterier for udvælgelse Bygherre vil udvælge de bedste egnede ansøgere ud fra følgende kriterier: • Rollen som totalrådgiver (Organisatorisk ballast) Det tillægges positiv vægt, at ansøger i de fremsendte referencer har ageret som totalrådgiver. Det vil sige, at rådgiver dokumenterer at have haft det fulde ansvar for kontraktstyring, koordinering af underrådgivere, borgerinddragelse samt grænsefladestyring over for bygherren. Jo større del af referencerne, hvor ansøger har haft rollen som totalrådgiver (frem for rollen som fagspecifik rådgiver eller underrådgiver), desto bedre vurderes referencen. • Referencernes relaterbarhed (Kystbeskyttelse) Det tillægges positiv vægt, at referencerne er direkte relaterbare til den udbudte opgave inden for kystbeskyttelse. Det vil sige, at referencerne omhandler rådgivning og myndighedsprojekt for kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse af byområder, inkl. tilhørende borgerinddragelse, bidragsmodeller og vedtægter – og at rådgivningen har ført til tilladelse efter kystbeskyttelseslovens §3, §7 og §9a. • Antallet af relevante referencer Inden for den fastsatte ramme på maksimalt tre (3) referencer, tillægges det positiv vægt, at ansøger kan præsentere flere fuldt ud relevante referencer. Det vil sige, at jo flere referencer (op til maksimumgrænsen), der alle opfylder kravene til relaterbarhed og totalrådgivning, vil samlet set blive vurderet mere positivt end få referencer.

Teksten er ordregiverens egen, hentet fra udbud.dk. Tjek altid den officielle bekendtgørelse og udbudsmaterialet, før I byder.

Lignende aktive udbud

Åbne udbud i faget arkitekter, med nærmeste frist først.

Flere udbud