Guide · Uden udbud
Kan man sælge til kommunen uden udbud?
mineudbud.dk sender de offentlige udbud og kommunernes indkøbsbeslutninger, der passer til jer, på mail hver morgen – fra udbud.dk, EU og alle 98 kommuner, til virksomheder af alle størrelser. 14 dages Pro gratis, derefter 229 kr/md ekskl. moms for hele holdet.
Ja. En kommune må købe uden udbud, når købet ligger under EU's tærskelværdi, og der ikke er en bindende indkøbsaftale på området. For varer og tjenesteydelser er grænsen 1.611.360 kr. ekskl. moms i 2026-2027. Kommunen skal stadig handle økonomisk forsvarligt, og har kontrakten klar grænseoverskridende interesse, skal den annonceres. Bygge- og anlægsopgaver følger tilbudsloven: under 3 mio. kr. må kommunen nøjes med underhåndsbud. Mange af de køb bliver aldrig annonceret — men beslutningen står ofte i kommunens referater.
Guiden gælder for alle virksomheder — fra rengøringsfirmaet og vognmanden med skolekørsel til den store entreprenør. Reglerne er de samme; det er kun beløbene, der skifter.
Kort fortalt
- Under tærskelværdien er der ingen pligt til EU-udbud, men kommunen skal købe på markedsmæssige vilkår.
- Varer og tjenesteydelser: under 1.611.360 kr. kan kommunen ofte indhente tilbud direkte.
- Bygge og anlæg: tilbudsloven tillader underhåndsbud under 3 mio. kr. Derover skal opgaven i licitation.
- Rammeaftaler: har kommunen en bindende aftale på området, skal afdelingerne bruge den.
- Kommunens egne regler kan kræve flere tilbud ved lavere beløb.
- Over tærskelværdien kun i snævre undtagelser.
Varer og tjenesteydelser under tærskelværdien
For kommuner og regioner er EU's tærskelværdi for varer og tjenesteydelser 1.611.360 kr. ekskl. moms. For sociale og visse andre tjenesteydelser (light-regimet) er den 5.595.000 kr. Satserne gælder 2026-2027 og står samlet i guiden om tærskelværdier.
Under grænsen er der ingen pligt til EU-udbud. Har kontrakten klar grænseoverskridende interesse — kan den interessere virksomheder i andre EU-lande? — skal den annonceres. Har den ikke det, skal kommunen blot handle økonomisk forsvarligt. I praksis indhenter den ofte 2-3 tilbud direkte, fx på rengøring af en daginstitution, vinduespolering på skolerne eller kørsel for et plejecenter.
Det er værdien for hele kontraktens løbetid, der tæller, inklusive optioner og forlængelser. En opgave må ikke deles kunstigt op for at komme under grænsen. Læs mere under udbudspligt.
Bygge og anlæg: tilbudsloven
Bygge- og anlægsopgaver under EU's tærskelværdi på 40.313.840 kr. følger tilbudsloven. Den har tre trin:
- Op til 300.000 kr. ekskl. moms kan bygherren nøjes med ét underhåndsbud.
- Mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. må bygherren stadig bruge underhåndsbud, men skal indhente mindst to — og højst tre på samme arbejde.
- Over 3 mio. kr. skal opgaven som udgangspunkt i licitation, enten offentlig eller begrænset.
Underhåndsbud bliver ikke annonceret som et udbud. Bygherren spørger de virksomheder, den kender. Forskellen på de to former står i guiden om udbud og licitation.
Rammeaftaler: når kommunen allerede har en aftale
Mange varer og ydelser købes på rammeaftaler — kommunens egne, fælleskommunale eller SKI's. Har kommunen besluttet, at afdelingerne skal bruge en aftale, kan skolen eller plejecentret ikke bare købe hos jer, selv om I er billigere. Nogle SKI-aftaler er desuden forpligtende for kommunerne.
Så er vejen ind en anden: byd, når aftalen bliver udbudt igen, bliv underleverandør til den, der har den, eller find de køb, aftalen ikke dækker. Se hvordan man kommer med på en rammeaftale.
Kommunens egne indkøbsregler
Ud over loven har de fleste kommuner deres egen indkøbspolitik. Den kan fastsætte interne beløbsgrænser for, hvornår afdelingerne skal indhente flere tilbud, kræve at bestemte aftaler bruges, eller stille krav om fx arbejdsklausuler. Grænserne er forskellige fra kommune til kommune.
Find indkøbspolitikken og listen over aftaler på kommunens hjemmeside — typisk under "Erhverv" eller "Leverandør til kommunen" — eller skriv til indkøbsafdelingen og spørg, hvordan de køber det, I sælger. Guiden om at sælge til din kommune tager jer igennem det trin for trin.
Markedsdialog: kontakt før udbuddet
Også når en opgave skal i udbud, må I gerne tale med kommunen, før udbuddet bliver offentliggjort. Ved en markedsdialog spørger kommunen leverandørerne, hvordan opgaven bør skæres, og at deltage udelukker jer ikke fra at byde bagefter. Når udbuddet først er offentliggjort, skal al kontakt gå gennem udbudsmaterialets kanaler.
Sådan tager I kontakten saglig og kort: kontakt kommunen om en opgave, før den kommer i udbud.
Over tærskelværdien: kun i snævre undtagelser
Over tærskelværdien må kommunen kun købe uden udbud i særlige tilfælde: når kun én leverandør reelt kan levere, ved uforudsete hastetilfælde, eller når et tidligere udbud ikke gav egnede tilbud. Undtagelserne fortolkes snævert — at det er nemmere at fortsætte med den nuværende leverandør, er ikke nok. Læs mere om direkte tildeling.
Sådan ser I de køb, der aldrig kommer i udbud
Køb uden udbud bliver ikke annonceret. Men før en kommune køber noget af betydning, bliver sagen behandlet i et udvalg: frigivelse af penge, en ny aftale om rengøring, renovering af en skole. Beslutningen står i dagsordenen og referatet, før tilbuddene bliver indhentet. Ser I den dér, kan I nå at præsentere jer.
mineudbud.dk læser dagsordener og referater fra alle 98 kommuner og 5 regioner hver dag sammen med udbud.dk og TED og sender det, der passer til jer, på mail hver morgen. Læs mere om kommunale referater og om at se kommunernes indkøb, før de kommer i udbud.